I dag falder dommen: Sag om ”nazistisk hærværk” mod jødisk kirkegård i Vestre Landsret

En ankesag, der omhandler en 29-årig mands hærværk mod en jødisk gravplads i Aalborg, skal tirsdag afgøres i Landsretten

Her ses muren til Den Jødiske Gravplads, som natten til den 4. april 2021 blev smurt ind i rød maling.
Her ses muren til Den Jødiske Gravplads, som natten til den 4. april 2021 blev smurt ind i rød maling. . Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Ved midnatstid den 4. april 2021 blev muren til Den Jødiske Kirkegård i Aalborg vandaliseret med rød maling. På kirkegården havde gerningsmanden efterladt dukker indsmurt i rød farve og løbesedler med antisemitiske budskaber. Løbesedlerne var underskrevet af Nordfront – også kendt som Den Nordiske Modstandsbevægelse – der er en nynazistisk organisation med afdelinger i Danmark, Norge, Sverige og Finland. 

Vestre Landsret skal tirsdag morgen afgøre sagen, hvor den hovedmistænkte er en 29-årig mand med forbindelse til Nordfront. Allerede 10 dage efter forbrydelsen sidste år blev manden anholdt og varetægtsfængslet. Han blev af byretten kendt skyldig i at have begået hærværk samt at have overtrådt racismeparagraffen - herunder udførelse af propagandavirksomhed. Han fik dengang et års ubetinget fængsel. Når straffen lød på ét år, skyldtes det, at han havde en straf fra en ældre, betinget dom, som blev udløst i forbindelse med dommen om hærværk på Den Jødiske Kirkegård i Aalborg.

Manden ankede imidlertid dommen på stedet. Og han blev løsladt i november, fordi hans ankesag blev udskudt til den 11. januar i år. En fortsat fængsling kunne nemlig medføre, at den tiltalte kunne komme til at sidde længere tid i fængsel end dén afsoningstid, en eventuel straf kunne lyde på. Ved ankesagen i januar udeblev et vidne fra landsretten, og sagen blev udskudt. Det er altså derfor først i morgen, tirsdag, at retten kan afslutte den spektakulære og efterhånden langstrakte sag. 

Formand for Det Jødiske Samfund, Henri Goldstein, håber, at Vestre Landsret i morgen vil nå frem til samme afgørelse som byretten gjorde sidste år:

"Det var vigtigt for os, at byretten i sin tid anerkendte, at der var tale om racistisk hærværk og udmålte straffen ud fra dette. Og vi håber selvfølgelig, at landsretten vil komme til samme konklusion, selvom selve strafudmålingen selvfølgelig er en juridisk afgørelse. Racismeparagraffen blev i sin tid netop indført for at beskytte det jødiske mindretal mod nazisterne, og det her er jo klassisk nazistisk hærværk."

Højreekstreme grupper tyer til hærværk

Man skal ikke bladre langt tilbage i kalenderen for at finde eksempler på lignende sager. I Randers blev 84 gravsten i 2019 overhældt med grøn maling, seks af dem blev væltet, og på en af dem blev der påklistret en gul davidsstjerne med teksten "Jude" – med reference til dem, mange jøder skulle bære under Anden Verdenskrig. I denne sag fik de to gerningsmænd henholdsvis et år og ni måneders ubetinget fængsel. Også her havde forbryderne forbindelse til organisationen Nordfront.

Brian Arly Jacobsen, lektor på institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet, fortæller, at der af de senere år kan anes en tendens blandt højreekstreme grupper, som mener, at hærværk er en aktionsform, de kan benytte sig: 

"Det er min helt klare opfattelse, at der er perioder, hvor der er mere hærværk mod kirkegårde og gravpladser end ellers. Man så eksempelvis i kølvandet på Muhammed-tegningerne øget hærværk på muslimsk ejendom. Og i dag synes der blandt højreekstreme grupper at herske en idé om, at hærværk på jødisk ejendom kan være en aktionsform, hvormed man kan få sit budskab ud."

Fra 2018 til 2020 var der i Danmark en stigning i religiøst motiverede hadforbrydelser. I 2018 blev der begået 112 hadforbrydelser, som var religiøst motiveret. I 2020 var tallet 194.

I sager, der vedrører jødedommen, skete der mere end en fordobling: Fra 26 registrerede sager i 2018 til 79 i 2020. Det fremgår af  den seneste rapport fra Rigspolitiet om hadforbrydelser. Rapporten fortæller ikke, hvor mange af disse hadforbrydelser, der involverer hærværk mod jødisk ejendom. Men der er også sket en generel stigning i hærværk, som kan kategoriseres som hadforbrydelser. I 2018 var der 18 tilfælde, og i 2020 var der 52.

På trods af den umiddelbare stigning i hadforbrydelser mod jøder er Henri Goldstein ikke bekymret for udviklingen: 

"Generelt føler vi os godt beskyttede af dansk politi, og den beskyttelse er stadigvæk en forudsætning for, at vi kan have vores jødiske institutioner i fred. Nordfront udgør langt fra den eneste antisemitiske trussel mod jødisk liv i Danmark, men med deres voldsparathed og nazistiske ideologi er de en særlig trussel mod både danske jøder og den dansk-jødiske kulturarv." 

Det går ikke kun ud over jøder

Brian Arly Jacobsen fortæller, at der i 1980’erne og 1990’erne også var øget hærværk mod kristne kirker i hele Norden. Her var flere aktioner udført af subkulturer i black metal-miljøet, og budskaberne havde derfor ofte satanistisk karakter. Dengang var det ikke kun væltede gravsten og spraymaling, der var på spil – men også deciderede kirkeafbrændinger, som man så i Norge.

I 2000 blev Viborg Domkirke da også udsat for satanistisk hærværk. På kirkedørene blev der sprayet ”Kirkebrand” og på domkirkens mur ”vobiscum sathanas”, som på latin betyder ”Satan være med dig”. 

Eksempler fra nyere tid viser også, at det ikke kun er jødiske gravpladser, der udsættes for hærværk. En rundspørge blandt 81 muslimske foreninger, som Kristeligt Dagblad foretog i slutningen af juli sidste år, viste, at en tredjedel af disse moskéer og muslimske trossamfund havde været udsat for hærværk fra 2017 og frem. 

Og i begyndelsen af september 2021 offentliggjorde Kirkeministeriet en undersøgelse med fokus på danske kirker. Her svarede 60 menighedsråd - ud af de 316, som deltog i undersøgelsen - at de havde oplevet et eller flere tilfælde af hærværk mod kirker fra 2017 og frem. I de fleste tilfælde vurderede menighedsrådene, at det skyldtes drengestreger, eller at det var sket i forbindelse med tyveri og indbrud. Fire menighedsråd vurderede, at der lå hadefulde, politiske eller antireligiøse motiver bag.