Kan man som kristen med god samvittighed følge fodbold-VM i Qatar, når man ved, hvor meget blod der flyder under hvert af de syv nybyggede stadioner, som den udskældte værtsnation har rejst på rekordtid?
Hvis man spørger en håndfuld teologer og præster, er det korte svar nej. I hvert fald ikke uden en dårlig smag i munden. Det selvom landsholdets træner, Kasper Hjulmand, tirsdag forsikrede, at det ikke rykker et komma, hvis man slukker for fjernsynet under slutrunden.
"Det skal selvfølgelig stå folk frit for, men man skal ikke have dårlig samvittighed over at se VM og støtte det danske landshold," sagde træneren på et pressemøde.
Men det bør man faktisk, mener Mads Graves Pedersen, der er sognepræst i Tagensbo Kirke i Københavns nordvestkvarter. Han elsker fodbold, og han ønsker inderligt, at Danmark vinder VM. Men han håber også, at han kommer til at gå glip af det hele. Han har nemlig tænkt sig at boykotte slutrunden.
"Jeg vil forsøge at undgå alt, hvad jeg kan. Jeg vil ikke se kampene. Jeg vil ikke se highlights. Jeg vil styre uden om alt det, hvor jeg retter min opmærksomhed mod de sponsorer, der smider penge i slutrunden. Hvis vi skal ramme Fifa, som det her først og fremmest handler om, så skal det være økonomisk," siger Mads Graves Pedersen.
For ham er de adskillige tusinde migrantarbejdere, der menes at have mistet livet under tilblivelsen af slutrunden, sammen med de massive spekulationer om korruption og nepotisme, som indhyller udnævnelsen af Qatar som værtsnation ved VM, det, der har fået læsset til at vælte.
I årevis har fodbold, som han elsker, været i kløerne på en meget lille gruppe mænd i Fifa, for hvem penge har så stor magt, at al etik og moral er skyllet ud med badevandet. Det er kun blevet værre med tiden, siger Mads Graves Pedersen, der som kristen føler, at han ikke bare kan lade sig rive med af fodbold-euforien.
"Hvis først du kalder dig kristen, så sidder du i suppedasen. Så må du forholde dig til alt i verden med den kristne etiks briller på. Den seneste søndags tekst var lignelsen om de 100 får og det ene fortabte, som hyrden går ud for at finde. Han glæder sig lige så meget over, at det kommer tilbage, som de resterende 99. Hvis man skal sige, at der er en pointe med den tekst, så er det, at kristendommen altid stiller sig på de svages side. Det er kvintessensen af kristentroen. I Qatar er der så mange fortabte får. Der er så mange svage, hvis parti man bliver nødt til at tage. Mennesker, der har slidt deres liv i stykker, så vi kan komme fra den vestlige verden og holde fest i nogle uger. Vi er nødt til at tage deres parti," siger Mads Graves Pedersen, der udmærket er klar over, at hans protest er en "dråbe i havet".
Man burde ikke se det
Om man skal slukke eller tænde for fjernsynet, er et dilemma, som enhver må gøre op med sig selv. Men hvis man ser strengt etisk på det, så burde man ikke se VM i Qatar, vurderer professor emeritus i teologi Svend Andersen, som i årevis har beskæftiget sig med kristen etik.
"Selvom det ikke gør en forskel, og vi ikke kan forhindre slutrunden i at finde sted, bør vi slukke for vores egen skyld. Man involverer sig i og bruger sin tid på noget, der er dybt problematisk," siger han.
Men en ting er, hvad man burde. En anden ting er, hvad man gerne vil.
"Filosoffen Immanuel Kant stillede etikkens problem op som et dilemma mellem pligt og tilbøjelighed. Det, vi bør gøre, over for det, vi gerne vil. Det her er et godt eksempel på den konflikt. Pligten siger helt klart, at vi ikke bør se VM i Qatar, fordi det er så problematisk og korrupt og på tværs af menneskeret og lgbt-rettigheder. Men vores tilbøjelighed vejer tungt," siger Svend Andersen, der selv holder meget af at se fodbold og formentlig også kommer til at følge slutrunden, når nu Danmark har så stærkt et landshold. Selvom han ikke burde.
Det seneste år har Henrik Højlund, der er valgmenighedspræst i Aarhus Bykirke, også været i gang med at gøre op med sig selv, hvilken side af dilemmaet han vil lande på. Han har skiftet holdning undervejs, og her en uge før det gør løs, hælder han mest til ikke at se det.
"Samtidig er jeg en svag sjæl, der elsker at se landsholdsfodbold. Jeg elsker at se Danmark vinde. Det er meget banalt. Jeg bliver bare så national lige dér som så mange andre danskere. Jeg elskede at se EM-slutrunden, der udviklede sig fra at være en katastrofe til en vinderhistorie. Derfor ved jeg, at når det kommer til stykket, så giver jeg efter. Så kommer jeg nok til at se det," siger Henrik Højlund.
Han er helt med på, at hele historien om Qatar er rædselsfuld. Men han påpeger samtidig, at det er komplekst. For hvad med OL i Beijing i Kina, skulle vi have boykottet det også? Eller vinter-OL i Rusland? Faktisk mener Henrik Højlund, at der netop i Qatar er en mulighed for at hejse flaget for retfærdighed og signalere, at man ikke vil sidde korruptionen og dødsfaldene overhørig. Den enorme opmærksomhed, der har været rettet mod Qatar i lang tid – og ikke mindst nu de kommende uger – skulle gerne afføde positive forandringer i Qatar, håber Henrik Højlund.
Om det også er et kristent etisk dilemma, om man skal se slutrunden eller ej, tror han ikke nødvendigvis.
"Jeg mener ikke, at der er noget specifikt kristent på spil. Det er der selvfølgelig altid i etikken, for kristne vil altid være særligt etisk bevidste. Men kristen etik er jo samtidig tæt forbundet med almen etik, og hvad der er menneskeligt rigtigt og forkert, godt og ondt. De, der har været ude med noget af den stærkeste kritik af VM i Qatar, er ikke nødvendigvis folk, der har en særlig kristen tro," siger Henrik Højlund.
Dårlig smag i munden kan ikke undgås
Flere kommuner vil ikke stille storskærme op, når Danmark spiller sin første kamp på tirsdag. Det officielle Danmark i form af regering og kongehus bliver væk. Og der er på mange måder ikke lagt op til den store folkefest, som man så ved EM i sommeren sidste år. Endnu.
For fodbold kan noget, som få andre ting kan: Det kan samle. Hjemme hos sognepræst i Tårnby Karsten Møller Hansen holder han og hans tre drenge med fire forskellige hold. Men ved VM holder alle med Danmark. Og blandt andet af den grund har han tænkt sig at følge med fra start til slut og forsøge at gøre det uden dårlig samvittighed.
"Jeg har talt løbende med Mads Graves Pedersen fra Tagensbo Kirke, som boykotter VM. Og jeg ville ønske, at jeg var lige så stærk i mine moralske anskuelser, som han er. Men det er jeg ikke. Jeg vil se det, fordi jeg elsker at se VM i fodbold. Jeg elsker det så meget! Og jeg skal se det sammen med mine tre fodboldglade drenge, med min far og min bror, for jeg har ikke tænkt mig at gå ud af stuen og op på værelset og se et afsnit af Barnaby, når de andre ser fodbold," siger Karsten Møller Hansen.
Han er helt med på, at penge ødelægger fodbold. At fodbold og storpolitik hænger uløseligt sammen. Og han har heller ikke noget godt at sige om, at VM bliver holdt i Qatar. Men det må kærligheden til fodbolden være større end, mener han.
"Fodbold er det tætteste, vi kommer på et globalt fællesskab. Der er noget stort og berusende i det. Og det bliver endnu større, når det er nationer, der spiller. Jeg husker 2021 som et mindre godt år. Men for søren, hvor gjorde EM i fodbold meget godt for os som folk. Det prentede sig ind i nationalsjælen," siger Karsten Møller Hansen.
Men tror du virkelig, at du kan se slutrunden uden at få en lille smule dårlig smag i munden?
"Nej, det tror jeg ikke. Det kommer helt automatisk. Det bliver et meget besynderligt VM, og jeg tror ikke, det bliver godt. Men hvis man skal sige noget godt om det, så er det måske, at mine børn vil sidde og undre sig over, hvad der foregår. De vil spørge, hvorfor der ikke er nogen folkefest. Hvorfor der ikke er nogen fra vores eget land til stede på tribunerne. Og der vil man få muligheden for at fortælle dem om alt det forfærdelige, der er at sige om Qatar som vært ved VM."