Indvandrerpræst var engang en populær succeshistorie. Nu kan han ikke finde arbejde

Folkekirkens første præst med muslimsk baggrund kan ikke få job. Man forsøger at kvæle hans islamkritik, mener han selv. Andre peger på hans ekstreme debatstil som årsagen

Indvandrerpræsten Massoud Fouroozandeh blev bredt betragtet som en succeshistorie, da han i 2011 blev ordineret som den første præst i folkekirken med muslimsk baggrund. I dag kan han ikke finde arbejde.
Indvandrerpræsten Massoud Fouroozandeh blev bredt betragtet som en succeshistorie, da han i 2011 blev ordineret som den første præst i folkekirken med muslimsk baggrund. I dag kan han ikke finde arbejde. Foto: Malene Tswai.

Mens han bliver fotograferet, står det klart, at indvandrerpræsten Massoud Fouroozandeh er bevidst om to ting: 1) At han er på spanden, og 2) at han er klar over et billedes signalværdi:

”Jeg skal ikke smile på billedet, vel?” spørger han fotografen og forklarer:

”Det vil ikke rigtig passe til historien.”

Da fotografen senere beder ham stille sig over til en grøn hæk, som hun omtaler som en ”grøn mur” på Assistenskirkegården i Odense, siger han:

”Ja, man kan jo også sige, at jeg står med ryggen mod muren.”

Det er 10 år siden, at Massoud Fouroozandeh blev ordineret som den første præst nogensinde i folkekirken med muslimsk baggrund. Det er han stadig, men ellers er næsten intet det samme i dag som for 10 år siden. Hvor han i 2011 blev hyldet som en folkekirkelig succeshistorie, fik embede og ansvar i folkekirken, er han i 2021 ude af det gode selskab. Han sidste embede som sognepræst gik i vasken, og sidenhen har han ikke kunnet få et job til at supplere sin begrænsede indkomst fra valgmenigheden Church of Love, der står i økonomiske vanskeligheder. Regnskabet for 2020 viser, af han gik ned i løn fra cirka 32.000 kroner om måneden i 2019 til cirka 20.000 i 2020.

Selv mener han, at han er udstødt – cancelled – på grund af sine ”politisk ukorrekte holdninger” til islam. Andre mener, at hans uforsonlige og polemiske debatstil er årsagen til, at han har skubbet mange fra sig og nu må søge job uden for folkekirken for at få brød på bordet.

”Måske kan vi tage et billede her med vejen i baggrunden? Det siger jo noget om, at jeg står foran nye veje,” siger Massoud Fouroozandeh ved et lille stisystem foran kirkegården, hvor han ofte går ture for at rense hovedet.

Afslag på jobansøgninger

Der er nok at rense ud i for tiden for præsten, som flygtede fra Iran i 1985. Forleden fik han afslag på en jobansøgning til en stilling som salgschef i rejseselskabet Felix Rejser, der hører under Indre Mission. Ifølge præsten selv lød begrundelsen, at han havde været kritisk over for Indre Misisons migrantarbejde i pressen – for eksempel da han sidste år til Kristeligt Dagblad sagde, at ”bevægelsen desværre har taget en position i det tværkulturelle arbejde, hvor det handler om at være i dialog med islam.”

Før det havde man måttet takke nej til et embede som sognepræst i en kirke, han ikke ønsker at offentliggøre navnet på, fordi menighedsrådet ved samtalen havde spurgt, om han ville skrue ned for sin kritik af islam. Det ønskede han ikke.

”Det er tydeligt, at man fra den folkekirkelige top forsøger at isolere mig. Man vil være politisk korrekt og for alt i verden ikke genere muslimer ved at diskutere islam. De kan lukke andre ned ved at kalde dem racister og beskylde dem for ikke at vide noget om islam, men det kan de ikke sige om mig. I stedet lukker man mig ude med sådan en manøvre, og det er uanstændigt, for det går ud over et missionsarbejde, der – hvis jeg selv skal sige det – er det bedste integrationsarbejde i Danmark.”

Massoud Fouroozandeh er overbevist om, at der er en dagsorden fra folkekirkens top inklusive biskopperne om at kvæle hans stemme. Han fik forleden opbakning fra sin ven sognepræst i Ribe Domkirke Torben Bramming, der i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skrev:

”Han er blevet cancelled (udstødt) og deplatformed (begrænset i sine muligheder for at komme til orde) af folkekirkens ledende kræfter, som anser ham for persona non grata.”

Indvandrerpræsten mener selv, at der er bevis for påstanden:

”Du kan jo se, hvordan tingene er kommet frem i lyset. Det bliver sværere for mig at søge penge hos fonde til valgmenigheden. Og hos Felix Rejser sagde de, at jeg var meget kvalificeret, og at de aldrig havde fået så velformuleret en ansøgning. Men fordi jeg havde været kritisk over for Indre Missions tværkulturelle arbejde, kunne jeg ikke få jobbet. Der var ikke én eneste saglig grund til det.”

Du har for et år siden kritiseret Indre Missions tværkulturelle arbejde og sagt, at det ikke var rigtig mission. Er det ikke meget fair, at Indre Mission ikke ønsker at have dig ansat i en ledende stilling?

”Nej, for Indre Mission er jo meget mere end bare deres tværkulturelle arbejde, og Felix Rejser har intet med det at gøre. Jeg har mange venner i Indre Mission. Der var ikke en saglig grund til ikke at ansætte mig, og jeg ser det som et eksempel på, at de går efter struben på mig.”

Ekstreme udtalelser om islam

Mens Massoud Fouroozandeh mener, at Indre Mission, biskopperne og andre ledende kræfter ønsker at isolere ham på grund af hans holdninger, mener andre, at det er hans ekstreme udtalelser om islam og ledere i folkekirken, der gør, at han er ude af varmen nu.

Hvis man læser hans Facebook-opslag vil man vide, at det ikke går stille for sig, når han kritiserer særligt islam og folkekirkens biskopper. Her mener han, at Europa er under angreb af islam, som han sammenligner med nazismen. Koranen omtaler han som ”Muhammeds Mein Kampf”.

Biskopperne kalder han jævnligt ”uduelige” og islamvenlige. Roskilde Stifts biskop Peter Fischer-Møller har han givet øgenavnet ”Peter Fischer-Mullah” på grund af hans dialogorienterede tilgang til muslimer og en lokal moské.

Kan du ikke se det naturlige ved, at biskopperne måske ikke vil have den store interesse i at samarbejde med dig, når du konstant kalder dem skældsord og kritiserer dem?

”Man skal have lov til at påpege problematiske ting. Hvis du hele tiden er i konflikt med dine kollegaer uden saglig grund, er det selvfølgelig et problem. Men hvis du sagligt påpeger forkerte ting på din arbejdsplads over for din chef, bør du jo ikke blive fyret.”

Hvis jeg konstant kaldte mine chefer uduelige i offentligheden, ville jeg nok blive fyret.

”Det er to forskellige sammenhænge, og folkekirken kan ikke sammenlignes med alle mulige private arbejdspladser. Når jeg ser en biskop invitere en imam ind i en kirke for at læse op fra en antikristelig bog, går jeg på Facebook. Og så prøver jeg at sige, at det, man gør, er forkert.”

Men det er ikke sådan, du formulerer det. Du skriver, at de er ”uduelige”.

”Men er det dueligt at invitere en imam ind i en kirke for at læse antikristelige tekster? Når man ser noget, der er fuldstændig vanvittigt, må man markere sig kontant.”

Massoud Fouroozandeh er selv klar over, at ”den kloge” tilgang til den offentlige debat ville være at skrue ned for den kontante debatstil over for islam. Men det vil han ikke. Som han siger, er han ikke kompromisløs, men i spørgsmålet om islam mener han ikke, at man kan gå på kompromis.

”Så ville jeg ikke kunne se mig selv i spejlet. Jeg ved, at andre præster har den kloge tilgang, at de ikke protesterer over for islamvenlige biskopper. I stedet bøjer de nakken og tier. Men tavshed er også accept.”

Er der ikke en mellemvej mellem tavshed og så en meget grov tone? Bliver man halalhippie af ikke at omtale Koranen som ”Muhammeds Mein Kampf”?

”Nej, men hvis jeg lægger bånd på mig selv, opfylder jeg ikke mit præsteløfte. Det kloge er at sige ’yes, sir’ og ’yes, madam’, for så er man inde i varmen. Det ville på alle måder være bedre for min karriere, men hvis jeg skal vælge mellem karriere og kald, må jeg følge mit kald.”

Er dit kald at omtale Koranen som ”Muhammeds Mein Kampf”?

”Hvis det er det, situationen byder. Jeg forstår, hvad du siger, for det er meget menneskeligt. Vi tænker alle på vores position og stilling. Man må kalde en spade for en spade. Hvad folk ikke forstår, er, at det er islam som ideologi, jeg kritiserer – aldrig muslimer. Vi skal elske muslimer, men hade islam.”

Massoud Fouroozandeh er nået frem til, at han formentlig ikke vil få job i folkekirken inden for den nærmeste fremtid. Men der skal brød på bordet, og han er begyndt at søge andre job. Ikke desto mindre har han stadig håb for folkekirken og for missionen blandt muslimer i Danmark.

”Jeg tror på folkekirkens græsrødder, ikke på dens top. Med tiden vil det ændre sig, så der er plads til en som mig. Men nu har man isoleret mig, og det triste er ikke, at det går ud over mig personligt, men over den missionsindsats og det integrationsarbejde, jeg står for.”

Hvad hvis det viser sig, at det er din kontante og uforsonlige debatstil, der står i vejen for missionsarbejdet? Vil du så skrue ned for den for at redde det?

”Jeg vil altid ofre mig for missionen. Det har jeg også vist ved at ofre min frihed og bo på hemmelig adresse og leve med trusler. Men når det drejer sig om islam og dens trussel mod os, er der nogle helt principielle ting, man ikke kan se bort fra. Over for de kræfter skal kirkens folk ikke tie, men træde i karakter.”

Kristeligt Dagblad har været i kontakt med Indre Mission og tilbudt organisationen at komme til genmæle over for Massoud Fouroozandehs påstand om afslaget på jobansøgningen. Indre Mission ønsker ikke at kommentere sagen, fordi den er del af en ansættelsesproces.