”Jeg tør næsten ikke sige det. Det handler om magt i dag,” sagde biskoppen til Dronningens jubilæumsgudstjeneste

Statsledere fra hele Norden var mødt op til Dronningens festgudstjeneste i Københavns Domkirke, som markerede dronning Margrethes 50 år som Danmarks regent

Dronningen trykker hånd med domprovst Anders Gadegaard, som sammen med biskop Peter Skov-Jakobsen var liturg til søndagens festgudstjeneste. Peter Skov-Jakobsen bad blandt andet for den afdøde dronning Elizabeth og kong Charles, der nu efterfølger hende som Storbritanniens nye regent.
Dronningen trykker hånd med domprovst Anders Gadegaard, som sammen med biskop Peter Skov-Jakobsen var liturg til søndagens festgudstjeneste. Peter Skov-Jakobsen bad blandt andet for den afdøde dronning Elizabeth og kong Charles, der nu efterfølger hende som Storbritanniens nye regent. . Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.

Med otte måneders forsinkelse blev den kongelige, røde løber endelig rullet ud foran Vor Frue Kirke i København, hvor dronning Margrethe søndag blev fejret ved en festgudstjeneste for at markere sit 50-års regeringsjubilæum. Festgudstjenesten skulle oprindeligt have fundet sted i januar, men på grund af corona-pandemien har fejringen ladet vente på sig.

Men søndag, tre dage efter dronning Elizabeths død i Storbritannien, var omtrent 800 mennesker, som blandt andre talte kongefamilien, regeringen, partiledere samt statsoverhoveder fra hele Norden, mødt op i Københavns Domkirke. 
Dronningen gik smilende op mod alteret, hvor hun tog plads med blandt andre kongefamilien og overfor biskopper og andre kirkeoverhoveder. Gudstjenesten er en manifestering af den væsentlige rolle, Dronningen har spillet for folkekirken gennem sine 50 år på tronen.

Bag Dronningen står kongefamilien og overfor hende er de kirkelige overhoveder samt Mette Frederiksen og Regeringen repræsenteret.
Bag Dronningen står kongefamilien og overfor hende er de kirkelige overhoveder samt Mette Frederiksen og Regeringen repræsenteret.
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix


Stemmerne fra både huskoret, Vor Frue Kantori, og Københavns Drengekor fyldte klangfuldt domkirken. Københavns Drengekor førte blandt andet an i salmen “Sorrig og glæde de vandre til hobe” af Thomas Kingo - en af dronningens yndlingssalmedigtere. Hun sang vanligt med på salmen med sin, med egne ord, “røgmolesterede” stemme. Men det var især et tredje kor, som fik Majestæten til at kigge op på kirkens balkon. Det grønlandske Aavaat-kor var nemlig mødt op, og kvinderne i deres traditionelle mønstrede dragter og mændene i hvidt fik Dronningen til at nikke imponeret til kronprins Frederik, mens koret sang grønlandske salmer.

Dagens prædiken blev afholdt af Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, der sammen med domprovst Anders Gadegaard stod for liturgien.

“Jeg tør næsten ikke sige det. Det handler om magt i dag”, indledte biskoppen fra prædikestolen over for en domkirke, der søndag netop måtte siges at være fyldt med magtfulde mennesker. I kirken sad blandt andre statsminister Mette Frederiksen (S), Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen og flere partiledere.

“Vi frygter den ofte. Nok fordi vi har prøvet, hvad den kan gøre ved vores liv. Magten kan ødelægge et helt samfund. Den kan gøre os tavse,” fortsatte Peter Skov-Jakobsen. 

Dem, der havde ventet pastorale stikpiller efter den dristige åbning, fik imidlertid ikke indfriet deres forventning. For prædikenen var nærmere en opfordring til at bruge Gud, sproget og skønheden til at finde mening og trøst i en kaotisk verden, som bliver stadigt sværere at orientere sig i.

“Graferne, statistikkerne, forklaringerne kan få en slaphed i sig, der udspænder fortvivlelse over sind og fornuft, og derfor er det nødvendigt med ordlegens, tonernes, farvernes, håndværkets sprælskhed, både når tragedien og jublen skal udtrykkes, skal forstås og leves med. Hvis vi ikke overgiver os til det ophøjede og eftertænksomme, men blot lader ordene smælde om os, opdager vi aldrig universets skønhed,” lød det fra biskoppen med henvisning til, at en følelse af magtesløshed kan føre til snæversyn og stridighed, hvis ikke man bliver mindet om skønheden. 

Til det formål, mente han, at Dronningen har spillet en afgørende rolle.

“I mere end 50 år har De opmuntret os til menneskelighed og hjertelighed. Deres Majestæt har givet os blik for kunst, håndværk og medmenneskelighed. Vi venter altid spændte på Deres tanker, når årets oplevelser bliver samlet i ord og sætninger og skaber en forståelse af det skete og af hverdagen, og derpå giver os en vej ind i fremtiden. De deler livet med os og giver os et indblik i glæden og sårbarheden og gør os stolte - især hvis vi lægger det dumsmarte bag os,” sagde Peter Skov-Jakobsen med henvisning til Dronningens nytårstale i 1984, hvor hun kritiserede danskernes “dumsmarte bemærkninger” over for de nytilkomne borgere.

“Tak for Deres diskrete, men dog ligefremme advarsler, når snæversynet truer med at udvikle skrumpehorisont hos,” sagde Peter Skov-Jakobsen, før det traditionsrigt lød: “Gud bevare dronningen.”