Jesus er livets brød. Der er ingen, der hælder gammel vin på nye flasker. Og i søndagens tekst bygger en klog mand sit hus på en klippe, mens en tåbe bygger sit hus på sand.
Bibelen er spækket med billedsprog, og i Det Nye Testamente benytter Jesus sig flittigt af metaforer og lignelser i sine taler. Men hvorfor bruger han disse billeder frem for at tale rent ud af posen?
Det poetiske sprog åbner en horisont for tilhørerne, og senere læserne, når de skal prøve at forstå Jesu ord. Det siger Eve-Marie Becker, der er professor i Ny Testamente på Münster Universitet i Tyskland.
”Jesu ord er ikke bare nye regler eller en fortolkning af Toraen, men et poetisk forsøg på at beskrive virkeligheden. Han siger ikke ’du er klog, hvis du gør det her, og en tåbe, hvis du gør det her’, men prøver at åbne op, hvad der kommer til at ske, når Himmeriget kommer,” siger Eve-Marie Becker og fortsætter:
”Himmeriget er ikke noget, der ligger i vores virkelighed, og derfor kan det bedst – og mest forståeligt – beskrives med billedsprog, poesi og digterkraft. Og jo mere han bruger disse greb, jo mere udfordrer han dem, der lytter, for det betyder, at fortolkningen ikke er givet på forhånd, men at de selv skal involveres.”
Men når der bliver lagt op til, at tilhørerne selv skal fortolke billedsproget, medfører det også en vis risiko for misforståelser. Det går igen flere steder i Det Nye Testamente, hvor tilhørere mistolker Jesu ord, fortæller Eve-Marie Becker.
”Jesus vil selvfølgelig ikke, at han bliver misforstået, men strategien ligger i, at de lyttende skal komme til den rigtige forståelse, og det er en udfordring. Det betyder, at man skal henvende sig til det, der bliver sagt, opfatte det med tiltro og være åben over for det. Så kan man nå frem til den rigtige forståelse,” siger Eve-Marie Becker.
Hun mener dermed, at evangelisterne bruger misforståelser af Jesu ord til at vise, at Jesus har modstandere, der ikke vil forstå budskabet.
”Men det er absolut, at jo mere man bruger lignelser og billedsprog, jo mere åbner man op for misforståelser. Den historiske Jesu oprindelige idé med lignelserne er, at Himmeriget har en ny historisk horisont, der også åbner for et nyt sprog. Og at udfordre folk til at deltage i fortolkningen,” vurderer Eve-Marie Becker.
Hun understreger, at det med hendes øjne er tydeligt, at den historiske Jesus har talt gennem billedsprog og lignelser, og at det altså ikke er Matthæus’ krydderi på teksten, men derimod et forsøg på at fastholde Jesu sprog.
”Jesus taler bedst gennem billedsprog, når han formaner. Det besvarer spørgsmålet, hvordan man bedst formaner folk og sørger for, at de holder fast i Jesu ord – det er gennem lignelser og billedsprog,” siger Eve-Marie Becker.