Folkekirkens medlemmer søger til nabosognet
Jens Lind Andersen, sognepræst i Vollsmose Kirke i Odense.
Jeg oplever desværre en menighed, der er ret lukket om sig selv, og det skyldes nok for manges vedkommende følelsen af at være et kristent mindretal og måske nogle dårlige erfaringer fra tidligere. Jeg forstår det godt, men rent praktisk og menneskeligt er det ærgerligt, og jeg har et ønske om, at vi åbner os mere over for lokalsamfundet. For mig at se er det en kristen gerning at være en god nabo.
Men der er dog et par huller i isolationen. Vi har for nyligt afholdt en helt klassisk julegudstjeneste for sognets dagplejer og børnehaver. Her blev efterfølgende uddelt godteposer, og af de 400 børn var nok 392 muslimer, for der var nemlig 392, som valgte halal-godteposen. Blandt sognets børneinstitutioner, forældre og børn oplever jeg opbakning til kirken, og de sociale problemer der er her, for eksempel kriminalitet, er ikke målrettet os.
Vi har dog det problem, at en stor del af folkekirkens medlemmer søger til nabosognet, og ved skoleårets begyndelse var der 20 potientielle konfirmander, men de 18 valgte at blive konfirmerede i nabokirken. På et tidspunkt ringede en kvinde og beklagede sig over, at der på hendes skøde stod, at hun tilhørte Vollsmose Sogn. Hun mente, at det var en uforskammethed og ville have os til at rette det. Selvom det bare var et faktum, at huset, et pænt rækkehus, lå her, gjorde det hende vred at vide, at det lå i Vollsmose sogn.
Beder vi bordbøn, synger muslimske gæster også med
Anders Graversen, sognepræst i Kingos Kirke på Nørrebro i København.
Som kirke gør vi, hvad vi kan, for at være relevante for de mennesker, der bor i området. Et område, der ikke er præget af ligusterhække eller mange ressourcer. Til gengæld har vi en lang liste af frivillige.
Vi forsøger at danne nogle fællesskaber, der giver mening for mennesker med forskellige etniske og religiøse baggrunde. For eksempel har vi en kvindecafé, hvor kvinder, der mangler fællesskaber, kan søge hen.
Jeg oplever, at muslimerne i området er imødekommende. Når julehjælp bliver uddelt, får vi ofte sætningen "Må Gud velsigne dig" med på vejen. Advents- og juletiden er i øvrigt ikke præget af befolkningssammensætningen, vi har både klassiske julekoncerter og julegudstjenester.
Når det kommer til forkyndelsen, er det ikke sådan, at jeg i samtaler med lokale altid skal få nævnt Jesus. Men jeg lader da heller ikke en god mulighed passere, og jeg er ikke bleg for at tale om ham. Men der skal også være et overskud fra borgeren til at tale om tro.
Når folk kommer til bingo eller fællesspisning her, så kan jeg finde på at bede bordbøn, men en højskolesang hist og her gør mig heller ingenting. Beder vi bordbøn, synger muslimske gæster også med, så jeg oplever på den måde ikke, at tingene er så stringente her.
Vi laver et aktivitetshus sammen med muslimer
Karen Elisabeth Huus, sognepræst i Gellerup i Aarhus.
Vi er en menighed med forskellige kristne baggrunde og forskellige kulturer, og vi samarbejder meget tæt med muslimerne i området. Generelt er vi meget optaget af hinandens trosliv, og både trosliv og praksis er meget synligt i Gellerup. Til både jul og eid giver vi hinanden velsignelser.
Som kirke og kristne er vi også både aktive og synlige, og derfor er vi også meget aktive i lokalsamfundet. Som eksempel på det gode samarbejde mellem kristne og muslimer har vi i kirken sammen med Fredens Moské været med til at bidrage til skabelsen af et fælles hus, Fredens Hus. Danmission står i spidsen for det, men huset skal hverken være kristent, muslimsk eller ateistisk. Vi vil gerne skabe et videns- og aktivitetshus, der bygger på vores erfaring med at bo og leve sammen i Gellerup.
Her i december afholdt vi sammen med Fredens Moské en dialog-aften, som blandt andet handlede om Jesus i Koranen og Bibelen. I kirken har vi også en international aften og en julefest med primært kristne fra forskellige steder i verden.
Kirken deler gaver ud til muslimer, når der er eid
Jakob Wilms Nielsen, sognepræst i Kvaglund Kirke i Esbjerg.
For nogle år siden fik vi lavet en kirkeprofil og fandt ud af, at der er 40 forskellige nationaliteter repræsenteret blandt vores 3500 sognebørn. Derfor er vores profil på mange måder målrettet nydanskere og folk med en anden tro end den kristne. Somme tider deltager nydanskere i vores gudstjenester, og i de otte år, jeg har været her, har der fundet omtrent 10 voksendåb sted, primært af tidligere muslimer. Det er spændende at møde folk, der tager stilling til troen.
Til jul deltager elever fra Kvaglund Skole til juleafslutning, hvor der bliver sunget julesalmer og læst højt fra juleevangeliet. De fleste elever deltager, men nogle af forældrene føler sig utrygge ved at sende deres børn i kirken, så det er ikke alle, der deltager. For nyligt talte jeg med skolelederen, der i år ønsker at kalde begivenheden for en "juleafslutning" og ikke en "julegudstjeneste". Det skyldes et ønske om at få flere ikke-kristne til at deltage, og den beslutning har jeg det helt fint med – for alternativet er jo, at de ikke kommer. Så kan jeg jo så håbe, at kirken opleves som ufarlig, så de kunne få lyst at deltage i vores sprogcafé eller en fællesspisning.
Både privat og som præst har jeg et godt forhold til muslimerne i området. Til jul stiller min nabo en gavekurv foran min dør, og det samme gør jeg til eid. I kirken plejer vi også at dele gaver ud til vores muslimske venner, når der er eid.