Julens gudstjenester bliver underlagt restriktioner

Arealkrav i kirken bliver genindført op til jul. Det er vigtigt for vores kultur, at vi kan holde julegudstjenester, siger Søren Brostrøm

Den 23. december sidste år sendte Sundhedsstyrelsen chokbølger gennem folkekirken og fik dens repræsentanter til at anbefale en aflysning af julens gudstjenester. Helt så galt går det dog ikke i år, hvor arealkrav skal begrænse antallet af mennesker i kirkerummet.
Den 23. december sidste år sendte Sundhedsstyrelsen chokbølger gennem folkekirken og fik dens repræsentanter til at anbefale en aflysning af julens gudstjenester. Helt så galt går det dog ikke i år, hvor arealkrav skal begrænse antallet af mennesker i kirkerummet. . Foto: Julie Meldhede Kristensen.

Kirkegangen i julen 2021 bliver med mundbind og god afstand mellem deltagerne. Men stadig med mulighed for sang. Det står klart, efter regeringen på et pressemøde i går eftermiddag fremlagde dens bud på nye restriktioner, som sættes i værk for at bekæmpe stigende smittetal. Konkret vil arealkravet, som tidligere har været gældende i kirken, blive genindført. Det betyder, at der minimum skal være to kvadratmeter pr. person for siddende og fire kvadratmeter for stående. Derudover indføres krav om mundbind for stående og gående gudstjenestedeltagere.

Sognepræst i Hjerting Kirke i Esbjerg Arne Mårup så med ved pressemødet, da sundhedsminister Magnus Heunicke (S) løftede sløret for epidemikommissionens anbefalinger. Han vurderer, at kirken alt taget i betragtning er sluppet let.

”Jeg synes, at det er påfaldende, at det ikke er blevet til en total nedlukning for kirkerne, som det er tilfældet for kulturlivet og andre steder. Den forsigtige tilgang kan måske skyldes, at man i bakspejlet erkender, at det var en meget uskøn situation sidste år, da julegudstjenesterne blev aflyst,” siger han.

Hvad angår gudstjenesterne i Hjerting Kirke vil Arne Mårup nu med resten af kirkens ansatte og menighedsrådet lægge en plan for, hvordan julens gudstjenester kan afvikles med de bebudede begrænsninger.

”Vi har ventet med at aftale, hvordan vi ville gribe det an, fordi vi ville have noget konkret fra myndighederne først. Det prøver vi at finde ud af nu, men en del af problemet vil formodentlig blive løst for os ved, at mange mennesker helt frivilligt bliver hjemme, fordi de ikke vil være samlet så mange, når smitten er stor.”

Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd, hæfter sig også ved, at det trods alt er muligt at gennemføre gudstjenester hen over julen.

”Men arealkravet kommer til at få betydning for en række af de julegudstjenester, der allerede er planlagt ud fra en forventning om at ved bare at tjekke coronapas, så kan man lukke folk ind,” siger han og fortsætter:

”Arealkravet er en reel begrænsning, så mange kirker vil nu stå med overvejelser om, hvorvidt man skal lave flere gudstjenester, lave bestilling af pladser eller henvise til, at man i stedet for at gå i kirke juleaften skal finde en gudstjeneste i løbet af juledagene, hvor der er bedre plads,” siger Søren Abildgaard.

Sidste år blev julegudstjenesterne aflyst i 11. time den 23. december om aftenen. Det skete efter et yderst kaotisk og efterfølgende stærkt kritiseret forløb. Regeringen og sundhedsmyndighederne blev ved gårsdagens pressemøde spurgt til, hvorfor restriktionerne for julens gudstjenester i år er langt mildere, når smittetallene er højere. Direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm svarede:

”Jeg har ikke lyst til at kloge mig på, om det var rigtigt eller forkert, hvad der blev gjort sidste år. Men jeg vil gerne beklage forvirringen. Sidste gang jeg stod her, lovede jeg at gøre alt, hvad jeg kunne, for at undgå, at vi kom i en tilsvarende situation i år. Netop fordi vi ved, hvor vigtigt det er i vores kultur, at kirkerne er åbne, og julegudstjenesterne afholdes. Det løfte har jeg forsøgt at holde,” sagde han.