Jurister: Kirkefolk tager fejl. Det er ikke i strid med Grundloven at afskaffe store bededag

Regeringen er på kant med Grundloven med sin tilgang til store bededag, har det lydt fra kirkeligt hold. Men det passer ikke, siger flere fremtrædende jurister

Biskop over Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen tager fejl, når han påstår, at afskaffelsen af store bededag er i strid med Grundloven, vurderer fire jurister. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.
Biskop over Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen tager fejl, når han påstår, at afskaffelsen af store bededag er i strid med Grundloven, vurderer fire jurister. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

Regeringen er på kant med Grundloven, når den som planlagt gennemtvinger afskaffelse af en helligdag. Den kritik har lydt fra blandt andre professor mso i dogmatik ved Aarhus Universitet Bo Kristian Holm her i avisen.

Men nej, afskaffelsen af store bededag er ikke i konflikt med Grundloven, lyder det samstemmende fra fire fremtrædende jurister, som Kristeligt Dagblad har talt med. En af dem er professor i forfatningsret på Københavns Universitet, Jens Elo Rytter:

”Det er ikke i strid med Grundloven at afskaffe store bededag som officiel kirkelig helligdag.  Ifølge Grundloven skal staten understøtte folkekirken, men det bestemmer staten og lovgiverne i meget vidt omfang selv, hvordan man vil gøre,” lyder det korte svar fra professoren.

Også Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen har været del af samtalen om Grundloven og store bededag. For det var Grundloven, han blev spurgt om, da han i et skriftligt svar til kirkeminister Louise Schack Elholm (V) oplyste, at regeringens proces er ”i uoverensstemmelse med evangelisk-luthersk lære”, når den afskaffer store bededag uden tilstrækkelig inddragelse af folkekirken.

Kirkeministeren skrev forinden til biskoppen, at det var hendes ansvar "at sikre, at afskaffelsen ikke er i strid med folkekirkens bekendelsesgrundlag og dermed i strid med Grundlovens paragraf 4".

Hertil svarede biskoppen, at processen er i strid med evangelisk-luthersk lære, som den fremgår af et af folkekirkens bekendelsesskrifter. Han vurderede dog også, at man ikke "kan hævde, at bededagen er nødvendig for kirken, og at en kirke uden en bededag ikke kan betragtes som evangelisk-luthersk”, og han sagde ikke eksplicit, at Grundloven var brudt.

Men nogle har forstået det sådan, at biskoppen kunne se et grundlovsbrud i regeringens tilgang til den omdiskuterede afskaffelse af store bededag. Professor i religionsret Lisbet Christoffersen og kirkehistoriker Rasmus Dreyer er to af dem.

Flere jurister afviser dog, at der skulle være noget at komme efter i forhold til Grundloven. Og hvis man er i tvivl, kan man bare se på en sag ved Højesteret fra 2017, der handlede om Grundlovens paragraf 4, siger Sune Klinge, adjunkt i forfatningsret på Københavns Universitet.

”Det var en sag, hvor det skulle afgøres, om det var i strid med netop denne paragraf, da ægteskabsloven i 2012 blev ændret, så den også gjaldt for vielse af to personer af samme køn, og at dette også gjaldt for kirkelige vielser. Her afgjorde Højesteret, at det ikke var i strid med Grundloven. Højesteret fastslog, at lovgivningsmagten og regeringen har et betydeligt skøn med hensyn til, hvilke grænser det evangelisk-lutherske bekendelsesgrundlag sætter for kompetencen til at regulere folkekirkens forhold,” siger han.

Desuden slog dommen fast, at lovgivningsmagten og regeringen ikke har pligt til at høre nogen kirkelig instans, for eksempel biskopperne, før de regulerer folkekirkens forhold. Det får Sune Klinge til at konkludere:

"Jeg vil ikke mene, at der er noget at komme efter i processen omkring store bededag.”
Det samme siger Jørgen Albæk Jensen, professor emeritus i offentlig ret ved juridisk institut på Aarhus Universitet.

”Det korte svar er: Nej, der er ikke noget at komme efter,” siger han og peger også på Højesteretssagen fra 2017, hvor et af argumenterne for, at ændringerne i ægteskabsloven skulle være i strid med Grundloven, netop var, at det var i strid med den augsburgske bekendelse.

”Luther havde næppe nogensinde forestillet sig, at to af samme køn skulle kunne vies i kirken, men ifølge Højesteret var det altså ikke i strid med den augsburgske bekendelse at indføre vielse af to af samme køn. Med det in mente virker det helt oplagt, at det heller ikke er i strid med den augsburgske bekendelse at afskaffe store bededag som helligdag. Den fandtes jo ikke engang som helligdag, da bekendelsen blev til,” siger Jørgen Albæk Jensen.

At der er tradition for, at man hører kirkelige parter eller andre, inden man laver lovændringer, der griber ind i folkekirkens anliggender, er ikke noget, der er juridisk bindende, påpeger han.

Forelagt juristernes vurdering siger biskop Peter Skov-Jakobsen, at han ikke har sagt, at regeringens indgreb er i uoverensstemmelse med Grundloven.

”Det, jeg påpeger, er, at processen er i uoverensstemmelse med den augsburgske bekendelse, som skelner mellem det verdslige og det åndelige regimente. Her griber regeringen efter mit skøn ind i det åndelige eller gejstlige regimente.”

Men eftersom Den Augsburgske Bekendelse er en del af folkekirkens bekendelsesgrundlag, og staten ifølge Grundloven skal understøtte folkekirken, kunne det så ikke netop være på kant med Grundloven?

”Det er ikke dét, jeg har skrevet, og det er ikke dét, jeg mener. Jeg påpeger bare, at ministeren i dette tilfælde ikke har udvist den skønsomhed, som staten ellers har udvist siden 1949. Det synes jeg – og et samlet dansk kirkeliv – er ærgerligt. Vi er glade for den kirkeordning, vi har, men når ministeren ikke tager den kirkelige part, sagkundskaben, med på råd, bliver der tale om et demokratisk underskud,” siger Peter Skov-Jakobsen.

Både Jørgen Aalbæk Jensen og professor ved juridisk institut på Syddansk Universitet Steen Schaumburg-Müller, vurderer, at der skal langt mere omfattende indgreb i folkekirkens anliggender til, før man for alvor kan overveje, om det er i strid med Grundloven.

”Hvis man ville afskaffe alle helligdage i julen, ville det måske være i strid med bekendelsesgrundlaget. Men selv da kunne man jo argumentere for, at man ikke forhindrer nogen i at holde jul, fordi det ikke er en kirkelig helligdag,” siger Jørgen Albæk Jensen.

Steen Schaumburg-Müller lægger sig op ad den vurdering:

”Hvis lovgiverne besluttede, at man ikke længere måtte fejre påske, eller at påskefejringen ikke var en central del af folkekirken, så ville det være i strid med evangelisk-luthersk lære. Men om man nødvendigvis skal holde fri, fordi det er en kirkelig højtid, ved jeg ikke. Det har ikke noget direkte med den evangelisk-lutherske lære at gøre, men med den praktiske indretning af det verdslige liv,” siger han.

Steen Schaumburg-Müller tilføjer, at kontroversen afspejler den meget specielle ordning, vi har i Danmark, hvor Folketinget og regeringen er øverste myndighed i folkekirken.

”Det er besynderligt, men det er altså den ordning, vi har. Det kan man prøve at få lavet om, hvis man er utilfreds. Men i sagen her synes jeg, at det havde klædt biskoppen at nøjes med at sige, at det her bryder vi os ikke om, men nu er det besluttet, og vi anerkender, at det er jer, der bestemmer."

Professor Bo Kristian Holm afviser kritikken fra juristerne.

"Problemet med en ren juridisk vurdering er, at den underkender, at teologien er sin egen diskurs. På et tidspunkt bliver jura bare til teologi, og det er det, jeg forholder mig til. Der var kirkelig modstand mod vielser af folk af samme køn, men det blev gennemført, fordi man anså det som gavnligt for kirken. I det her tilfælde ændres noget med magt, som eksplicit og ikke på nogen måde begrundes med at være til gavn for kirken," siger Bo Kristian Holm.