Kathrine Lilleør bad for både russere og ukrainere

De mange kirkegængere i Sankt Pauls Kirke i København kom nok på grund af Kathrine Lilleør, der i søndags prædikede om den svære opstandelsestro og samlede ind til Ukraine

Sognepræst Kathrine Lilleør trækker mange kirkegængere til Sankt Pauls Kirke, der engang var ved at lukke. Arkivfoto
Sognepræst Kathrine Lilleør trækker mange kirkegængere til Sankt Pauls Kirke, der engang var ved at lukke. Arkivfoto. Foto: Per Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Hvorfor græder Jesus ved Lazarus' grav, når han ved, at han kan opvække ham og snart vil gøre det?

Det spørgsmål lyser som en flamme efter Kathrine Lilleørs prædiken i søndags i Sankt Pauls Kirke ved Nyboder i København.

Denne artikel er en del af denne serie:
Med Kristeligt Dagblad til gudstjeneste

Hendes svar er, at vores gråd er anderledes end Guds. Vi græder af afmagt, Gud græder over os. Vi græder, fordi vi føler os alene og forladt. Vi græder over det, vi ikke fik gjort eller sagt, som det så fint er beskrevet i salmen ”Du som har tændt millioner af stjerner”, der afsluttede gudstjenesten: ”Tilgiv os det, som vi ikke fik nået” – og slutlinjen ”Du er vor far, den, der vogter og værner, lys i det mørke, der kommer fra os”.

Evangeliets og prædikenens drama handler om den svære opstandelsestro, som mange kulturkristne har allervanskeligst ved at kapere trods deres glæde ved kirkegang og højtider, herunder undertegnede.

Jeg må hele tiden sige til mig selv, at jeg må gøre plads til underet i mit sind. At selve livet er så gådefuldt, at jeg ikke kan forlange at forstå det hele. Det er opstandelsesdelen, der gør det vanskeligt med trosbekendelsen.

Det var en konfirmandgudstjeneste, og Kathrine Lilleør gjorde en meget pædagogisk afstikker til konfirmandernes hverdag. Deres nervøsitet over en prøve i 8. klasse, der måske er starten på deres voksenliv med evige krav, der skal opfyldes, for at de kan komme videre med deres forventninger og ambitioner. Alt står og falder med dem selv, og de har kun sig selv. Derfor græder Kristus. Men hvis du har tro, det vil sige, hvis du ser med Guds blik, så skal du også se Guds kærlighed. Og så har døden ingen magt: ”Hvis du kan se, kan du også se vejen ud af sorgen,” sagde hun.

Med Lars Busk Sørensens ord: ”Din søn var her og viste os, / At døden intet finder hos / den, som har elsket meget.”

Eventuelle åndsfraværende konfirmander blev beroliget med, at hun selv som konfirmand gik hos den populære Johannes Møllehave – men intet kan huske af hvad han sagde!

Konfirmanderne var ikke desto mindre mødt op i stort tal, også selvom hun afviste enhver form for tvang.

Der var over hundrede, der deltog i altergangen, som blev indledt med fornem messesang. Jeg bryder mig egentlig ikke om, at præster messer, men Kathrine Lilleør mestrer det på bedste vis, klokkerent.

Altergangen blev ledsaget af den ene dejlige danske sang efter den anden, ligesom hele gudstjenesten blev indledt med H.C. Andersens ”I Danmark er jeg født” med den vidunderlige slutlinje: ”I grønne øer, mit hjertes hjem hernede.” Det kunne ikke lyde smukkere i det store kirkerum fra 1877, hvor blikket løftes af den blå stjernehimmel over alteret.

Godt, at kirken ikke blev nedlagt som ellers planlagt i 2012. Det bekræftes af de mange kirkegængere, herunder mange sognebåndsløsere, som uden tvivl er blevet tiltrukket af Kathrine Lilleørs stærke personlighed.

I kirkebønnen bad hun for både russere og ukrainere og bad om bidrag til Ukraine-hjælpen, som hun også privat arbejder for.

Blandt salmerne var det igen ”Hil dig, frelser og forsoner”, der tog prisen. Postludiet var formidabelt – organist Frederik Magles eget værk, skrevet på bestilling af Locheed Martin til afsløringen af Danmarks nye F-35-kampfly!

Man gik ”høj” ud af kirken. Næste søndag prædiker hun igen.

Gudstjeneste søndag den 2. oktober kl. 10:30 i Sankt Pauls Kirke. 16. søndag efter Trinitatis.

Prædikant: Kathrine Lilleør. Organist: Frederik Magle.