Vi skal tale mere om arbejdsmiljø
Inge Kjær Andersen, næstformand i Landsforeningen af Menighedsråd.
Jeg mener ikke, at der findes en konkret løsning. I bund og grund skal vi arbejde på en kulturændring og på, at der altid bliver taget hånd om problemerne, når de opstår. Men vi skal også arbejde på at blive endnu bedre til at tage en lokal dialog på den enkelte arbejdsplads for at forebygge, at problemerne opstår. En af mulighederne er, at det årlige medarbejdermøde, som menighedsrådene skal holde, hvor kontaktpersoner og et andet medlem fra menighedsrådet sammen med præsterne mødes med medarbejderne, sætter større fokus på arbejdsmiljø.
Medarbejdermødet er et af de steder, hvor jeg forestiller mig, at der kunne være en rigtig god snak om, hvad man er glad for, hvad det er, man gør godt, hvor det er, man godt kunne tænke sig at gøre tingene anderledes, og hvordan man bedst kan kommunikere med hinanden. Vi skal blive endnu bedre til at snakke om arbejdsmiljø som et fast element og ikke kun som noget, man snakker om, når problemet er opstået.
Hvis vi taler om det løbende, bliver det også mindre farligt. Jeg tænker ikke, at biskopper skal deltage i konkrete møder i det enkelte menighedsråd, men i et eller anden omfang synes jeg, at provstens tilstedeværelse kan være relevant, fordi provsten er leder for præsterne. Og der opstår ofte situationer, hvor de to ledelsesstrenge skal samarbejde om at finde gode løsning. Uanset hvad er det vigtigt at have løsninger, der er fleksible og kan tilpasses de enkelte sogne. Der er forskel på små og store sogne, og hvor mange ansatte man har. Derfor er jeg ikke så meget for idéen om én løsning, der passer til alle.
Provst og biskop skal være tilstede. Eller sende nogen på deres vegne
Jesper Knudsen, sognepræst ved Høje Taastrup Kirke.
Mit bedste bud på en løsning er mere støtte til menighedsrådene. Det skal konkret være støtte fra provst og biskop, som skal bruge ressourcer på at udbrede en forståelse af det samarbejde, som er en forudsætning for at få dagligdagen og kirkelivet til at glide. Både provst og biskop skal have modet til at tage det ansvar, det er, at pege på, hvad der er kirkens opgave. Når de får nys om, at der er noget galt i en kirke, skal de turde træde ind og fastslå, hvad der er op og ned, og at kirkens ansatte selvfølgelig skal have det til at fungere - også selvom de ikke har nogen egentlige sanktionsmuligheder over for valgte menighedsrådsmedlemmer.
I de historier, jeg kender til, har både provst og biskop været alt for forsigtige med at træde i karakter. Generelt er det mit indtryk, at menighedsrådsmedlemmerne respekterer en formaning, når den kommer fra et højere sted i systemet. Her kan provsten for eksempel gå ind og sige "vi skal have kirken til at fungere som kirke, og personfnidder duer ikke."
Om nødvendigt må man fra den kirkelige ledelses side sætte ressourcer af til at hyre nogle folk, der kan være til stede i de givne kirker og rådgive i konfliktspørgsmål. Det skal være en, der kan agere og tale på vegne af den kirkelige ledelse. For eksempel en dygtig jurist. Vi har nogle love og regler - eksempelvis en menighedsrådslov. Det har provsten og biskoppen ansvaret for, men hvis de ikke selv har mulighed for at være til stede, skal nogen gøre det på deres vegne. Jeg er helt sikker på, at en styrket tilstedeværelse vil gøre en forskel.
Gør det muligt at ekskludere menighedsrådsmedlemmer
Pernille Vigsø Bagge, formand for Præsteforeningen.
I den aktuelle sag er det tydeligt, at selvom vi elsker, at folkekirken er demokratisk funderet, så er det en udfordring, at der sidder menighedsrådsmedlemmer, som opfører sig på en måde, der skader arbejdsmiljøet i kirkerne. Derfor er det ikke uinteressant at se på, om man skal indføre en paragraf i menighedsrådsloven, som kan føre til, at et menighedsrådsmedlem i yderste konsekvens kan miste sin valgbarhed i den indeværende periode, hvis vedkommende opfører sig uordentligt.
Det kunne fungere i praksis på den måde, at man udstyrer det gejstlige tilsyn, som der i forvejen er med menighedsrådene, med nogle beføjelser, som eksempelvis kunne gøre det muligt at sende et menighedsrådsmedlem på et forpligtende kursus i ledelse eller simpelthen ekskludere vedkommende. Det nuværende tilsyn fungerer mest på det økonomiske plan, men det kunne man udvide. Der må kunne findes en måde at føre tilsyn med menighedsrådene, som ikke rigtig findes i dag. I DR's undersøgelse fremgår det også, at nogle af kirkens ansatte har oplevet at blive talt ned til af præsten.
Til det vil jeg sige, at alle præster skal opføre sig pænt og ordentligt over for kirkens ansatte og menighedsrådsmedlemmerne. Det anser vi for at være en fuldstændig selvfølgelighed. Jeg vil også sige, at jeg har oplevet det som en lille smule sjovt ved DR’s vinkling af arbejdsmiljøproblemerne i kirken, at man taler om folkekirken som én arbejdsplads. For der er snarere tale om 2000 arbejdspladser med forskellige rammer og udgangspunkter. Det betyder, at vi ikke bare kan lave en one size fits all-løsning på dette problem.
Overvej at gøre en daglig leder til fast krav
Peter Birch, biskop over Helsingør Stift.
I mere end tyve år har vi vidst, at der nemt kan opstå samarbejdsvanskeligheder i vores kirker, så vi kan efterhånden godt forlade idéen om, at det løser sig selv, eller afvise nogle løsningsforslag på forhånd. Det er dog vigtigt, at eventuelle løsninger bliver udført uden, at vi går på kompromis med den selvbestemmelse og frihed, der eksisterer i folkekirken. Undersøgelser viser, at den relativt høje arbejdsglæde blandt folkekirkens medarbejdere hænger tæt sammen med det faktum, at de ansatte føler, at de har indflydelse på deres arbejdsopgaver, og at de udfører et meningsfuldt stykke arbejde.
Selvom det kun er en mindre andel af kirkerne, der oplever problemer med arbejdsmiljøet, så er problemerne ofte meget forskellige og meget komplicerede. Derfor er det umuligt at komme med én enkelt løsning. Det er dog oplagt at tilbyde menighedsrådene mulighed for mere støtte i deres ledelsesopgaver, så de kan koncentrere sig om andre dele af deres ansvar vedrørende kirkelivet og menigheden. Det at være arbejdsgiver er belagt med et stort ansvar og rigtig mange tidskrævende opgaver, som man med fordel kunne samle i provstiet eller stiftet, hvis menighedsrådet ønsker det, og hvis de vurderer, at det ville lette arbejdspresset.
Derudover kunne man godt overveje, om det skal være et krav, at man i hver kirke eller i et pastorat udnævner en daglig leder blandt de ansatte, som kunne tage sig af spørgsmål, der opstår i dagligdagen og formidle arbejdsopgaver eller problemer mellem ansatte og menighedsråd. Det ville ikke betyde, at afstanden mellem ansatte og menighedsråd blev større, men derimod at kommunikationen ville foregå mere gnidningsfrit.
Kurser skal være obligatorisk for menighedsrådets kontaktperson
Gert Rhinstrøm Schmidt, formand for Danmarks Kirketjenerforening.
Udfordringer med kommunikation og samarbejde går ofte begge veje, og jeg mener, at alle parter bør udvise mere respekt for hinanden og forstå de respektive arbejdsopgaver. Jeg håber, at man i hele systemet bliver bedre til at se medarbejdere som videns- og ressourcepersoner, og ikke bare som ansatte, der udfører et stykke arbejde. Folkekirkens ansatte være skal selv være bedre til at tro på, at de kan udføre deres arbejdsopgaver til punkt og prikke, og ikke tage kritik eller spørgsmål personligt, mens menighedsrådet i visse tilfælde skal udvise større tillid og respekt overfor de ansatte.
Jeg kunne godt ønske, at menighedsrådene satte sig mere ind i, hvordan det er at være ansat i en kirke, inden de udstikker regler for, hvordan arbejdet skal tilrettelægges og udføres. Det gælder ikke mindst det menighedsrådsmedlem, der er valgt som kontaktperson til de ansatte. Mit forslag er derfor, at alle kontaktpersoner får et obligatorisk kursus, hvor de lærer at kommunikere og håndtere de forskellige faggrupper. Men ligesom andre menighedsrådsmedlemmer kan en kontaktperson ikke være der til daglig, og i nogle tilfælde, der hvor der blandt andet opstår konflikter, kan det derfor være en god ide at udnævne en daglig leder for medarbejdere, som kan fungere som et bindeled til menighedsrådet.
Min oplevelse er dog, at det allerede er omkring ansættelsesprocessen, at det går galt, fordi menighedsråd og den ansatte ikke får afstemt forventningerne til arbejdsopgaverne. Her kunne menighedsrådene godt klædes bedre på. Men jeg er vil kæmpe en del imod at ansættelses føres over i provstierne eller i stifterne, som det er blevet foreslået, da det kun vil fjerne det lokale kendskab. Det løser ingen arbejdsmiljøproblemer. Og vigtigt er det ikke at glemme, at der er rigtig mange velfungerende arbejdspladser, som klarer opgaven fint.