Nathanaels Kirke på Amager har siden efteråret sidste år været plaget af interne og eksterne uenigheder. Ved menighedsrådsvalget i november sidste år skulle der findes ni medlemmer, og heraf blev fem valgt fra en liste, der agtede at gøre noget ved kirkens påståede udfordringer med arbejdsmiljøet. Men der skulle kun gå to måneder, før de nyvalgte medlemmer trak sig.
Det skyldtes, lød det fra det afgående flertal, at ”muligheden for at bedre forholdene ved Nathanaels Kirke er bygget på en illusion”, og at Nathanaels er ”en kirke, hvor næstekærlighed kun forekommer i prædikener, mens bagtalelse og udskamning af syndebukke trives”, som listen skrev i en udmelding.
Resultatet var et decimeret menighedsråd på fire personer, som i mere end et halvt år har kørt på halv kraft.
Den nuværende formand, Anne Grethe Christensen, der blev valgt som formand for nylig, efter at TV 2 Lorry i løbet af sommeren skrev en række opsigtsvækkende og kritiske artikler om arbejdsmiljøet i den københavnske kirke, fungerer for tiden som både formand og kontaktperson. Men i næste måned kan hun se frem til afløsning, idet der endelig er udsigt til et udfyldningsvalg.
Adspurgt om, hvorvidt hun mon overhovedet tror, at det er muligt at finde kandidater med alle de skriverier, der har været om kirken, svarer hun:
”Sagtens,” og uddyber, at hun allerede har fået én henvendelse fra en interesseret lokal borger.
Det var egentlig meningen, at der i marts skulle have været nyvalg og udfyldningsvalg til de menighedsråd, der af den ene eller den anden grund ikke er fuldtallige. Men på grund af corona blev de valg i foråret udskudt til den 14. september. Dermed har flere af de menighedsråd, som ikke har været fuldt besat, skullet vente på nye kræfter i godt et år. For de menighedsrådsmedlemmer, der er valgt ved udfyldningsvalg, tiltræder først den første søndag i advent i år, selvom menighedsrådsvalget oprindeligt fandt sted i efteråret sidste år.
Og det giver flere hovedpiner, forklarer Søren Abildgaard, der er formand for Landsforeningen af Menighedsråd. For det første er det ikke hensigtsmæssigt, at nogle menighedsråd så længe ikke har kunnet komme i gang med arbejdet.
”Der er menighedsråd, hvor der slet ikke blev valgt nogen medlemmer, da der var valg i efteråret. For eksempel Thyborøn. Her har man så lagt kirken ind under Harboøres menighedsråd i et helt år. Og så er der sager, hvor man har haft et meget lavt antal medlemmer, og hvor man har gået og ventet på et udfyldningsvalg. Det gælder for eksempel i Nathanaels Sogn, hvor et flertal af menighedsrådet trak sig efter to måneder på grund af lokale konflikter. Så det har konsekvenser, at valgene er blevet udskudt i et år,” siger Søren Abildgaard.
En anden hovedpine, forklarer han, er, at nyvalgene og udfyldningsvalgene er lagt efter de kommende valg til landets stifts- og provstiudvalg. Her har alle menighedsrådsmedlemmer stemmeret. Men ved valgene hertil skal alle provstiudvalg ifølge reglerne altså have afviklet såkaldte orienteringsmøder mellem den 16. august og den 5. september. Og hvis man ikke har et fuldtalligt menighedsråd inden da, kan man af gode grunde ikke få den samme indflydelse, lyder det fra Søren Abildgaard.
”De steder, hvor der ikke er valgt et fuldtalligt menighedsråd, har man reelt ikke den samme indflydelse. Det er jo demokratisk uorden,” siger han.
Noget helt tredje er, at Landsforeningen af Menighedsråd på nuværende tidspunkt ikke har overblik over, hvor mange sogne, der siden valget i efteråret har været i undertal. Kirkeministeriet, der burde ligge inde med al statistikken over menighedsrådsvalget i november 2020, har aldrig offentliggjort eller overleveret oplysningerne til landsforeningen. Det til trods for, at Søren Abildgaard i tiden efter rykkede ministeriet talrige gange.
Hos Kirkeministeriet oplyser man, at der nok kan laves en statistik over antallet af nyvalg, men at det først bliver på den anden side af ferien, da det er en mere kompliceret proces end som så.