To kirkeledere: Præster har også ansvar for bedre arbejdsmiljø

178 præster har underskrevet erklæring for at få bedre arbejdsmiljø i folkekirken. Men præster kan også selv være med til at afhjælpe problemet, mener biskop og Præsteforeningens formand

Præsteforeningens nyvalgte formand, Pernille Vigsø Bagge, og biskop over Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsen, mener begge, at præster kan gøre noget for at gøre folkekirkens arbejdsmiljø bedre.
Præsteforeningens nyvalgte formand, Pernille Vigsø Bagge, og biskop over Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsen, mener begge, at præster kan gøre noget for at gøre folkekirkens arbejdsmiljø bedre. Foto: Astrid Dalum/Ritzau Scanpix og Leif Tuxen.

Det begyndte sidste måned med et fælles opråb fra sognepræst Katrine Blinkenberg og 49 andre sognepræster. I dag har i alt 178 præster valgt at støtte hensigtserklæringen, der opfordrer til at bryde en tavshedskultur i folkekirken omkring et arbejdsmiljø præget af konflikter, mobning og stressramte medarbejdere.

At så mange præster ønsker at gøre opmærksom på arbejdsmiljøet, gør stort indtryk på en af deres overordnede, biskop over Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen:

”Jeg vil gerne sige tak til dem, der tager det op og er med til at skabe løsninger, så vi kan få hul på de udfordringer, vi har med det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken,” siger Peter Skov-Jakobsen.

Adspurgt, hvad det fortæller ham, at præsterne efter mange års problemer har set sig nødsaget til at gå ud offentligt og altså omgår den interne kommandogang, siger han:

”Jeg støtter op om den åbne offentlige samtale om problemerne, for folkekirken vedkommer os alle. Samtidig er arbejdsmiljøet et internt anliggende, som vi skal løse sammen. Derfor er den bedste samtale efter min overbevisning den, vi har med hinanden, og som vi skal fortsætte i det nye år,” siger Peter Skov-Jakobsen.

I juni opfordrede du præsterne til at tage fat i deres provst, biskop eller arbejdsmiljørepræsentant, når der opstår konflikter. Men har man været god nok til at lytte?

”Jeg synes, at vi lytter og hjælper i Københavns Stift, når vi hører om problemer, men vi skal jo kende til problemerne, og vi skal høre om dem, før vi kan lytte og hjælpe. Derfor har jeg selv opfordret til at sige det højt, og det er jeg glad for, at præsterne med Katrine Blinkenberg i spidsen gør.”

Hvad vil biskopperne i fremtiden gøre for at modgå den omtalte tavshedskultur?

”Biskopperne taler løbende om arbejdsmiljøet for præsterne i folkekirken, og hvordan vi understøtter det. Det er en samtale, vi fortsætter i 2022. Jeg er sikker på, at alle bakker op om, at der tales åbent om udfordringerne. Nu er arbejdsmiljørådgivningen gjort permanent, og så har alle stifter løbende APV’er (arbejdspladsvurderinger, red.), hvor jeg selvfølgelig håber og opfordrer til, at præsterne svarer åbent og ærligt, så vi får viden om arbejdsmiljøproblemer i kirkerne og kan tage hånd om dem.”

Men der er desværre nogle præster, der ikke er trygge ved at fortælle ledelsen om eventuelle konflikter, siger Præsteforeningens nyvalgte formand, Pernille Vigsø Bagge.

Hun kender eksempler på, at præster ikke engang tør skrive om problemerne i deres arbejdspladsvurderinger:

”Der er derfor også en opgave for folkekirkens ledelse at skabe et trygt miljø. Både biskopper, provster og vores egen foreningen har arbejdet meget for at skabe et sådant miljø, men der kan bestemt gøres mere,” siger Pernille Vigsø Bagge, der ligesom biskoppen peger på Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning som et vigtigt redskab til at forbedre arbejdsmiljøet.

Og ligesom biskoppen takker hun Katrine Blinkenberg og dennes kolleger for at italesætte problemer med arbejdsmiljø:

”Det er problemer, som folkekirken ikke kan holde til, både fordi vi mangler præster, og fordi folkekirken har brug for synlige og nærværende præster, og det fordrer, at de er glade og trygge ved at gå på arbejde,” siger Pernille Vigsø Bagge.

Hovedforfatteren af hensigtserklæringen, sognepræst Katrine Blinkenberg, har givet udtryk for, at mange af konflikterne bunder i folkekirkens todelte ledelse, hvor præster har andre ledere end andre ansatte i sognet, og at det derfor er nødvendigt at ændre på denne struktur.

Det er Pernille Vigsø Bagge imidlertid ikke enig i:

”Jeg mener, at man skal passe på med at sige, at hvis bare strukturen ændres, så ville vi få et godt arbejdsmiljø. Vi har en god struktur, hvor gejstlige og lægfolk skal lede og arbejde side om side, og det går godt mange steder. Men vi skal hele tiden sørge for at forebygge konflikter og løse konflikter der, hvor de måtte opstå,” siger Pernille Vigsø Bagge.

Hun mener især, at der skal arbejdes med at styrke ledelseskompetencerne hos både lægfolk og gejstlige:

”Præsterne har et ansvar for at indtage den særlige autoritet, som de nu engang skal have i deres sogne. Her er det selvfølgelig afgørende, at de klædes på og får opbakning af deres provst og biskop, men også at menighedsrådet giver plads til præsten. Det er en udfordring, vi kommer vi til at drøfte meget fremover i Præsteforeningen,” siger Pernille Vigsø Bagge.