Kirkeminister giver biskopper kort frist: Vil have forslag til alterbogsændringer om tre uger

Regeringen vil have afskaffet store bededag hurtigst muligt på grund af forestående overenskomstforhandlinger. Umuligt at lave seriøst og grundigt arbejde på så kort tid, vurderer kirkehistoriker

Kirkeminister Louise Schack Elholm (V) har gjort klart, at hun fremadrettet vil inddrage biskopperne i forløbet om store bededag. Nu har hun givet dem kort frist til at svare på centrale spørgsmål.
Kirkeminister Louise Schack Elholm (V) har gjort klart, at hun fremadrettet vil inddrage biskopperne i forløbet om store bededag. Nu har hun givet dem kort frist til at svare på centrale spørgsmål. . Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.

I folkekirken sker forandringerne sjældent hen over natten. Men lige for tiden går det over stok og sten med at få forberedelserne på plads, så regeringen kan afskaffe store bededag som helligdag ved kongelig resolution engang i næste måned. 

Kirkeminister Louise Schack Elholm (V) har tirsdag sendt et brev til Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen, hvor hun beder ham og hans ni bispekolleger om at igangsætte en eventuel ændring af alterbogen nu. Ministeren vil gerne kunne aflevere en konkret indstilling til, hvilke ændringer der skal laves, som Dronningen kan autorisere, samtidig med at hun afskaffer store bededag. Derfor spørger ministeren de 10 biskopper, om forslaget kan være klar i løbet af februar. 

Det fremgår af et brev, som kirkeministeren i dag har delt med Folketingets kirkeudvalg. 

Og det er ikke det eneste, hun gerne vil vide. Københavns biskop, der traditionelt har været kirkeministerens teologiske rådgiver, skal samtidig gøre rede for, om afskaffelsen af store bededag er imod Grundlovens paragraf 4. Her lyder det, at "den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten." 

Med andre ord skal biskoppen svare på, om folkekirken bryder med sit bekendelsesgrundlag, hvis den i fremtiden ikke kan markere store bededag som en helligdag. Det har biskoppen indtil på fredag til at svare på. 

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Peter Skov-Jakobsen, der ifølge sin presserådgiver er travlt beskæftiget i disse dage. Og heller ikke hans bispe-kollega i Helsingør Stift, Peter Birch, har andet at henvise til end det svar, som ventes at blive sendt inden på fredag. 

Han siger blot:  "Ja, det er en kort frist, men den holder vi."

Når det skal gå så hurtigt, hænger det sammen med, at regeringen står over for overenskomstforhandlinger i løbet af foråret, mener politisk kommentator ved Altinget Erik Holstein.

"Der er ingen tvivl om, at man vil have store bededag på plads hurtigst muligt, for så føler man, at der er en brik, der er blevet lagt på plads i forhold til at lande overenskomsterne. Hvis der gik to måneder mere, og overenskomstforhandlingerne ikke var afsluttet, ville det være noget rod. Det skal på plads nu. Det er derfor, det haster så meget for regeringen," siger han.  

I diskussionen om store bededag er det ministeren, der har fat i den lange ende, vurderer professor i kirkehistorie ved Menighedsfakultet i Aarhus Kurt E. Larsen. Derfor er der for biskopperne nok ikke mange andre udveje end at svare på de teologiske spørgsmål, de er blevet spurgt om. Også selvom det skal gå hurtigere, end man i folkekirken er vant til, forklarer han: 

"Det er jo ikke muligt at lave et seriøst og grundigt udvalgsarbejde på så kort tid. Slet ikke når det handler om en indstilling til revidering af alterbogen," siger han og uddyber:

"Når man taler om alterbogen, kan der gå næsten 100 år imellem, at den revideres, og nu vil man pludselig have, at det skal gøres på to-tre uger," siger Kurt E. Larsen med henvisning til, at biskopperne er blevet spurgt om, hvorvidt de kan have en overordnet beskrivelse af, hvad der eventuelt skal ændres i alterbogen klar til uge syv.  

"Derfor kunne man forestille sig, at biskopperne svarer, at en revision af alterbogen er så omfattende en proces, at det ikke kan gøres på så kort tid," siger Kurt. E. Larsen, men påpeger samtidig, at det også kan være, at biskopperne bare lægger op til at beholde teksten i alterbogen og så holde aftengudstjeneste på store bededag i fremtiden.

I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt det er i strid med folkekirkens bekendelsesskrifter at afskaffe store bededag, ser Kurt E. Larsen det ikke som realistisk, at biskop Peter Skov-Jakobsen kunne finde på at svare andet end "nej". 

"Siger han ‘ja’ til det, siger han jo, at Norge og Sverige, som ikke har en store bededag, ikke er evangelisk-lutherske. Det ville ikke give nogen mening," siger Kurt E. Larsen.

Kirkeminister Louise Schack Elholm skal den 1. februar i samråd, hvor blandt andre Dansk Folkeparti vil spørge hende ind til processen omkring afskaffelsen af store bededag. 

Præcisering: I artiklen er et citat af professor i kirkehistorie Kurt E. Larsen blevet brudt op og sammenhængen for udtalelsen præciseret, så det fremgår, at han taler om forslaget til en eventuel revision, ikke selve revisionen af alterbogen.