Kirkeminister indsamler krænkelsessager fra stifter

Kirkeministeriet har bedt stifterne indberette antallet af seksuelle krænkelser i folkekirken de seneste 10 år. Herefter skal man se nærmere på, om der skal tages særlige initiativer, siger biskop

Biskop i Ribe Stift Elof Westergaard fortæller, at indsamlingen af oplysninger om seksuelle krænkelser i stifterne er sat i gang, efter at biskopperne og Landsforeningen af Menighedsråd i sidste uge kom med en fælles erklæring om, at krænkelser i folkekirken
er uacceptable.
Biskop i Ribe Stift Elof Westergaard fortæller, at indsamlingen af oplysninger om seksuelle krænkelser i stifterne er sat i gang, efter at biskopperne og Landsforeningen af Menighedsråd i sidste uge kom med en fælles erklæring om, at krænkelser i folkekirken er uacceptable. Foto: Johanne Teglgaard Olsen.

Hvor mange krænkelsessager, der har været ude i stifterne i de seneste 10 år, er man lige nu ved at samle op på i Kirkeministeriet. Her samler man sager fra det seneste årti med henblik på at få undersøgt det hidtil registrerede omfang af seksuelle krænkelser i folkekirken.

Det bekræfter biskop i Ribe Stift Elof Westergaard, der fortæller, at indhentelse af oplysninger om antallet af seksuelle krænkelser i stifterne er sat i gang, efter biskopperne og Landsforeningen af Menighedsråd i sidste uge kom med en fælles erklæring om, at krænkelser i folkekirken er uacceptable.

“Det er ved at blive opgjort, hvor mange sager der har været de sidste 10 år, og i går blev tallene indleveret for hvert enkelt stift. Udover at blive klogere på antallet, så vil den videre samtale handle om, hvilke initiativer der eventuelt skal sættes i gang”, siger Elof Westergaard. 

Mandag skal han sammen med de øvrige biskopper til møde i Kirkeministeriet, hvor resultatet af opgørelsen af seksuelle krænkelser i folkekirken blandt andet er på dagsordenen.

“Vi har en klar interesse i at få sagerne frem i lyset. Derfor har vi også ønsket denne opgørelse og anser den for at være anden del af den udmelding, vi kom med i sidste uge om, at krænkelser er no go. Folk skal føle sig trygge ved at være i folkekirken.”

“Når biskopperne og Landsforeningen af Menighedsrådet gik ud med en fælles erklæring i sidste uge, er det fordi, vi fandt det vigtigt at gå ud sammen. Det er ikke kun et statement. Vi vil gerne sætte handling bag ord, og det gør vi nu. Men vi har brug for at få dokumenteret omfanget af problemet,” siger Elof Westergaard.

Hvem har taget initiativet til at samle sagerne?

“Vi har en fælles interesse i, at der bliver taget hånd om det. Arbejdsformen mellem ministeriet og stiftet er sådan, at vi har en god og konstruktiv dialog, hvor vi også spørger, hvordan gør vi det her bedst. Ministeriet har iværksat undersøgelsen, men det har ikke ligget mig fjernt, at vi skulle undersøge dette.”

Biskopperne og Kirkeministeriets skridt giver mening i lyset af den seneste tids fokus på seksuelle krænkelser, mener Svend Andersen, professor emeritus i teologi ved Aarhus Universitet.

“Det er meget fornuftigt at forsøge at få overblik over sagerne. Det er udtryk for, at man begynder at interessere sig for det her i folkekirken, som man også gør i samfundet generelt. Der har været flere undersøgelser i de senere år, så hvis folkekirken vil finde ud af, hvad der er sket i institutionen, er det ikke mærkeligt.”

Og Kirkeministeriet nødt til at være inde over, hvis man vil skabe det store overblik, siger Svend Andersen.

“Kirkeministeriet er sammen med Folketinget folkekirkens øverste ledelse, så hvis man vil have et overblik, er det logisk, at det er Kirkeministeriet, der samler sagerne sammen. Det hænger sammen med kirkens specielle indretning, og at kirken ikke har sit eget centrale organ som i Norge eller Sverige, som kan foretage sådan en undersøgelse selv,” siger han.

Ifølge Anette Borchorst, der er professor emerita ved Aalborg Universitet og ekspert i seksuelle krænkelser, er Kirkeministeriets undersøgelse udtryk for, at man har fundet ud af, at der kan være et problem med seksuelle krænkelser i folkekirken. Men, understreger hun, hvis man vil undersøge omfanget til bunds, er det vigtigt, at man gør det rigtigt.

“Man kan gøre det her på en måde, hvor man ikke finder ud af ret meget. Så man skal først og fremmest være meget omhyggelig med at definere, hvad en sag er, når man kigger nærmere på tidligere sager. Hvis man har undladt at handle på en henvendelse som i domkirken i København, er der så tale om en sag. Mener man henvendelser? Det er vigtigt, hvordan man spørger. Men det er sikkert, at hvis man kun kigger på formelle sager, så skraber man kun i overfladen."

Derfor må man gøre sig klart, om man spørger, fordi man vil til bunds og og undersøge problemets omfang, eller om man bare vil skrabe overfladen, siger Anette Borchorst.

"Hvis man vil problemet til livs, så er en grundig undersøgelse af alle seksuelle krænkelser punkt nul. Det er helt nødvendigt, hvis man vil have forandringer.”

Det har ikke været muligt at få en kommentar til artiklen og Kirkeministeriets indhentning af oplysninger fra stifterne fra kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).