Kirkeminister slår fast: En fridag er ikke nok – en helligdag skal fjernes

Kirkeminister Louise Schack Elholm (V) er ikke enig med biskopperne i, at regeringen ikke kan blande sig i folkekirkens helligdage. Men hun anerkender, at det er at gå til en yderlighed

Louise Shack Elholm bliver kritiseret af folkekirken, men forsvarer regeringens beslutning, som er nødvendig.
Louise Shack Elholm bliver kritiseret af folkekirken, men forsvarer regeringens beslutning, som er nødvendig. . Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Vil regeringen afskaffe en helligdag eller en fridag?

Begge dele. Det er en afskaffelse som helligdag og som fridag. 
 
Hvorfor ikke nøjes med at afskaffe en fridag – og altså ikke blande sig i helligdage?

Det er svært at nøjes med at afskaffe den som fridag. Der er rigtigt meget, som ikke er muligt, hvis man gør det. For eksempel er lukkeloven afhængig af, om det er en helligdag. Så hvis det er en helligdag, vil alle butikkerne være lukkede, og så vil man alligevel ikke have afskaffet den som en fridag. På den måde hænger lovgivningen sammen, så det er svært ikke at afskaffe begge dele samtidig. Men der er ikke taget en regeringsbeslutning om, hvilken helligdag vi afskaffer. Det er meget sandsynligt, at det bliver store bededag, men der er ikke taget en endelig beslutning.
 
Hvis for eksempel store bededag bliver en arbejdsdag, kan folkekirken så ikke længere kalde det en helligdag?

Man kan sagtens holde gudstjenester alligevel. Men hvis det var en helligdag, så var man pålagt, at man skulle holde gudstjeneste. Så man får en valgfrihed, man ellers ikke havde.

Biskopperne skelner mellem helligdage og fridage og mener, at regeringen bør holde sig til at lovgive om fridage. Er du uenig i det?

Jeg forstår godt, at biskopperne kritiserer afskaffelsen af en helligdag. Det er heller ikke noget, som jeg gør med glæde. Men vi er i en usikker sikkerhedspolitisk situation og er simpelthen nødt til at gøre noget ekstraordinært. Det er derfor, vi er gået til den yderlighed, som vi er. Det er klart, at biskopperne er ude at råbe vagt i gevær. Jeg forstår deres bekymring, men jeg er ikke enig i, at vi ikke har retten til at afskaffe en helligdag. Det er ret klart, at det er regeringen og Folketinget, der står for at rådgive om folkekirkens rammer.

Der er tradition for, at man tager folkekirken med på råd. Hvorfor har man ikke inddraget biskopperne, når man taler om at afskaffe en helligdag?

Jeg har forsøgt at tage kontakt til biskopperne for at få en snak med dem. Derefter har jeg modtaget deres brev. Det ser jeg som den måde, biskopperne ønsker, at kommunikationen skal foregå på.

Hvad lagde du op til, da du rakte ud, og hvornår gjorde du det?

Jeg vil ikke udlevere, hvilken kommunikation der har været. Men jeg har været optaget af at række ud for at finde ud af, hvordan vi kan gøre dette på den bedst tænkelige måde. Men som jeg forstår det, ønsker biskopperne ikke, at man afskaffer nogen som helst helligdag, og det har jeg respekt for.
 
Havde det ikke også været bedst at række ud, før man havde besluttet, at der skulle afskaffes en helligdag? 

Jamen, som du kan se, så står det i regeringsgrundlaget, og regeringsforhandlingerne er fortrolige, og det er nok bedst, at de bliver ved med at være det, så det tror jeg ikke, jeg kan kommentere på.
 
Blandt andre biskopperne henviser til, at store bededag er indeholdt i Den Danske Alterbog, der er autoriseret ved kongelig resolution. Underminerer regeringen dronningen ved at lovgive?

Store bededag blev indført ved en kongelig forordning den 27. marts 1686. Den kan også afskaffes ved en kongelig resolution. Hvis det er andre helligdage, så er det danske lov, man skal ind at røre ved. Og det er sket før, at man har ændret i helligdagene. Det gjorde man i 1770. Det er godt nok mange år siden, men det er sket før.
 
Oftest har det dog været sådan, at ændringer starter i folkekirken.

Det er rigtigt, det er sådan, det er foregået, og det foretrækker jeg helt klart. Men i 1947-48 ændrede man lovgivningen, så kvinder fik ret til at søge præstestillinger. Et andet eksempel er domstolsbehandlingen af gejstlige læresager fra 1992. Så det er sket før, men vi skal passe på, det ikke bliver sædvane, for jeg ved udmærket godt, at vi skal respektere kirken og styrke kirkens egne sager. Jeg vil helst lytte til, hvad kirken selv siger og vil. Men vi er nødt til at gøre noget ekstraordinært her.
 
Underminerer regeringen Grundlovens paragraf 4, hvis den afskaffer store bededag? 

Der står i Grundloven, at regeringen ordner folkekirken ved lov. Det var også oppe at vende, da man ændrede det, så homoseksuelle kunne vies i kirken. Der blev der set på, hvad kirkeministeren kan lovgive om, og hvad der er kirkeministerens kompetence. Der fandt Højesteret, at det havde kirkeministeriet ret til at gøre. Men man skal selvfølgelig være varsom med, hvordan man gør det, og man skal efter min mening lytte til kirken.
 
Det sagde du også, før du blev kirkeminister, så hvad tænker du om, at noget af det første, du skal forholde dig til, er en sag, hvor I gør det modsatte af, hvad folkekirken ønsker?

Det er vigtigt for mig at understrege, at det her er helt ekstraordinært. Det er ikke noget, som jeg forventer, at jeg gentager i min tid som kirkeminister.
 
Hvordan hænger det sammen, at en regering, der skriver, at “Danmark er et kristent land, og den danske evangelisk-lutherske kirke indtager en særstatus som folkekirke”, lægger ud med at afskaffe en kirkelig helligdag?

Det er vigtigt, at kirken har en særstatus, og det har den stadig, selvom man afskaffer en helligdag. Danmark er et kristent samfund og det er ikke afhængigt af, om vi har 11 eller 10 helligdage.