Kirkeministeren vil have Etisk Råds syn på implantater i urnen

20 år gamle regler om implantater kan snart blive lavet om, fortæller kirkeministeren

Her ses en kiste, som ligger klar til at blive kremeret, på Ringsted Krematorium.
Her ses en kiste, som ligger klar til at blive kremeret, på Ringsted Krematorium. . Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix.

I forrige uge kunne Kristeligt Dagblad fortælle, at der fra danske krematoriers side er et ønske om at genoverveje reglerne for metal i urner, som ikke kan smelte.

Lige nu foreskriver loven, at implantater og andre metalstykker i kroppen, som er for store til at kunne være i urnen efter kremering - for eksempel hofteproteser og store, indsatte knæled - skal indsamles og sendes til en fabrik i Holland, hvor det smeltes om. Små metalstykker derimod - det kunne være en tandprotese eller skruer efter en operation - skal lægges i urnen sammen med asken. De er nemlig en del af kroppen, vurderede Det Etiske Råd i 2001.

Og det bliver rådet snart bedt om at genoverveje, oplyser Ane Halsboe-Jørgensen, som har svaret på et spørgsmål stillet til Folketinget af Tom Olsen, formand for Danske Krematoriers Landsforening.

"Reglerne er (...) over 20 år gamle, og jeg er enig i, at der kan være anledning til at se på dem igen", skriver kirkeministeren i sit svar.

Venstres kirkeordfører, Louise Schack Elholm, har ligeledes adspurgt kirkeministeren, om hun vil bede Det Etiske Råd om at genoverveje sin anbefaling fra 2000.

"Jeg vil (...) henvende mig til Det Etiske Råd og anmode Rådet om en udtalelse," svarer Ane Halsboe-Jørgensen.