Hvad er dit forhold til tro og kirke?
Særligt de sidste tre-fire år har jeg brugt mere og mere tid på at spekulere over, at jeg altid har defineret mig selv som ikke-troende. Det gør jeg efterhånden ikke mere. Jeg vil nu kalde mig kristen. Det skyldes nok, at man oplever forskellige ting i livet, når man bliver ældre, som gør, at man tænker mere over tro og bliver nysgerrig. Derfor er jeg også meget glad for, at jeg er blevet kirkeordfører. Det er spændende, og mens vi i den seneste valgperiode havde tre folketingsmedlemmer, som havde en masse ordførerskaber og derfor ikke kunne give dem alle lige meget opmærksomhed, er vi nu mange. Det gør, at vi kan markere os bredere.
Hvilken rolle bør folkekirken spille i samfundet?
Ifølge Grundloven hænger stat og kirke sammen i Danmark. Kirken er uden tvivl en vigtig grund til, hvorfor vores land er, som det er, og hvorfor danskerne er, som de er. Derfor og af hensyn til dannelsen er det vigtigt at holde fast i, at kirken fortsat skal have en vigtig rolle at spille.
Sagen om Flemming Pless har fyldt meget i din forgængers periode. Er det tilfredsstillende, at det tog så lang tid at få sagen afsluttet, og at vi ikke kender afgørelsen?
Man øger konflikten ved, at sagsbehandlingstiden er så lang. At det tog så lang tid, er meget mærkeligt. DR kunne for eksempel afslutte en undersøgelse med 129 korpiger på fem måneder. Så det skal gå hurtigere. Det kan man ikke andet end at være kritisk overfor. Det vigtigste i denne sag, som jeg ser det, er dog, at retssikkerheden bliver ikke-eksisterende både for kvinderne, som ikke ved, om de faktisk er blevet troet på, og for Flemming Pless, som ikke kan komme med et modsvar, hvis han blev uretmæssigt beskyldt. Derfor er det kritisabelt, at vi ikke får en afgørelse i så vigtig en sag. Eller at kvinderne i det mindste får den.
Skal præster i folkekirken vie homoseksuelle?
Jeg mener, at det er helt fint, som det er. I dag har man ret til at blive viet i den danske folkekirke som homoseksuel. Er der en præst, der ikke vil det, så er der en anden, der vil. Det, mener jeg, er helt rimeligt og okay, at man kan sige ja og nej.
I foråret udtalte flere biskopper sig til Jyllands-Posten om den tidligere regerings planer om et asylcenter i Rwanda. Bør biskopperne udtale sig om politik?
Det mener jeg ikke, at de skal. Vi har ikke en ærkebiskop, som man for eksempel har i Sverige, hvor kirken i høj grad er blevet politisk, fordi den er så topstyret. Det er vigtigt at huske, at vi har en mere demokratisk form, hvor nogle præster ikke bare kan løbe af sted med en politisk dagsorden. Alle biskopper og præster har sådan set rig mulighed for at sige, at man for eksempel i forhold til krigen i Ukraine skal hjælpe ofre for krig. Men at gå direkte ind i et politisk spørgsmål om Rusland og Ukraine, skal man holde sig fra. Jeg sad selv juleaften sidste år og blev noget så irriteret på præsten, fordi vedkommende begyndte at tale om, at vi skulle spise mindre kød. Jeg tænkte, at det ikke var det, jeg kom i kirke for. Jeg synes, at dette er en vigtig debat for folkekirken, for der er flere og flere, der efter min mening bliver for politiske.
Hvad vil du arbejde for som kirkeordfører?
Det er alt for tidligt for mig at sige. Lige nu er jeg i fuld gang med at tage så mange kaffemøder med folk, der beder om min tid, som jeg kan, og jeg glæder mig til at mødes med dem og få et bedre billede af, hvad der er af behov derude, og hvordan det i det hele taget fungerer.