Stjernekiggere får gode vilkår i det kommende halve år, når offentlige bygninger skruer ned for lyset for at spare på strømmen. Det gælder også i folkekirken, hvor mange menighedsråd på tværs af landet allerede nu følger den anbefaling, som Kirkeministeriet udsendte for nylig med en opfordring til at skrue ned for varmen samt at slukke for "unødvendig udendørsbelysning af facader" som eksempelvis projektører, der oplyser kirker i løbet af vinterhalvåret.
I kirken i St. Dalby i Østjylland, som hører under menighedsrådet i Hedensted, har man taget opfordringen til sig. Her har man slukket for landsbykirkens projektører, fortæller menighedsrådsformand Kjell Palmelund Laursen.
"Vi skal som kirke også være med til at spare på energien, så der er selvfølgelig noget signalværdi i, at vi slukker lyset. Jeg ved dog ikke, hvor stor besparelsen er, for vi har faktisk led-pærer i projektørerne," siger formanden med henvisning til, at led-teknologi er en væsentligt mere energieffektiv lyskilde end konventionelle pærer.
Men hvordan tager lokalmiljøet omkring kirken imod slukningen af lyset? Det har menighedsrådet ifølge formanden ikke har haft med i overvejelserne. Og det er ikke alle, der er lige begejstrede for idéen om, at den ellers oplyste kirke nu skal henligge i mørke, når solen går ned.
Kirkens genbo er klejnsmed Peter Sørensen, og han mener, at det er ærgerligt, at kirken ikke kan forblive belyst.
"Det er en skam at slukke det lys. Det er hyggeligt og flot, at man kan se, hvor kirken er. Jeg ved ikke, hvad det koster at holde det tændt, men det kan ikke være særlig meget," siger Peter Sørensen.
Han har tænkt sig at søge ind i menighedsrådet, da der er opstået en ledig plads, fordi St. Dalbys nuværende ene medlem er flyttet fra byen. I rådet vil Peter Sørensen gerne have en drøftelse af, om det giver mening økonomisk at slukke lyset. Han anerkender, at der er en signalværdi i, at kirken gør som resten af samfundet, men mener samtidig, at der er en "teologisk symbolik" i, at lige netop kirken er oplyst.
Latterligt at tænde lys hele natten
Den symbolik giver man imidlertid ikke meget for længere mod nordvest, hvor man har et mere lavpraktisk problem med kirkens projektører. I landsbyen Møborg lidt syd for Lemvig bor Bjarne Mortensen over for den lokale Møborg kirke, hvor menighedsrådet også lige har besluttet at slukke for kirkens udendørs belysning.
"Jeg synes, det er dejligt, at der bliver slukket, for de projektører skinner lige ind i gangen i mit hus om natten. De har drejet lidt på lamperne, så det er knapt så slemt, men det er stadig irriterende. Vi bor på landet, hvor der ikke er særligt mange mennesker, så det er kun de få, der er meget sent oppe, der ser lyset på kirken. Det er jo helt latterligt, at der er tændt lyst hele natten, så det er fint, at man sparer der," siger Bjarne Mortensen.
Hans nabo, Sonja Hessel Poulsen, der kommer i kirken om søndagen, kan egentlig godt lide lyset på kirken. Men hun forstår også, hvorfor det nu er slukket.
"Det er hyggeligt, når man kommer kørende i mørket, og man kan se kirketårnet, der bliver lyst op. Men jeg forstår godt, hvorfor man sparer, og vi er jo alle sammen nødt til at gøre noget, også selvom det måske virker småt. Men mange bække små gør en stor å," siger Sonja Hessel Poulsen.
Lamperne foran Møborg Kirke er også med led-pærer, og menighedsrådsformand Mogens Juul Nielsen er faktisk ikke klar over, hvor store besparelserne bliver på sigt. Lige nu handler det også mest om at sende et signal om, at man er i samme båd som resten af befolkningen, og derfor tøvede han ikke med at slukke lyset, da graveren foreslog det.
"Men altså, vi håber og regner ikke med, at vi skal blive ved med at have dem slukket til evig tid," siger Mogens Juul Nielsen.
Det er både store og små kirker, på landet og i byerne, der har valgt at følge Kirkeministeriets opfordring. Roskilde Domkirke, hvis projektører ellers er en meget væsentlig lyskilde omkring pladsen i centrum af Roskilde, vil i den kommende tid også være badet i mørke.
Ifølge menighedsrådsformand Anne Rosendahl vil man allerede fra næste menighedsrådsmøde gå i gang med at se på, hvornår det er forsvarligt at tænde lyset igen.
"Der er meget signalværdi i at slukke lige nu. Det signalerer, at vi bliver nødt til at spare på energien, og det vil vi også være med til som domkirke. Så simpelt er det," siger hun.
Besparelsen er mest symbolsk
Og besparelsen ved at slukke for de udendørs projektører er ikke meget mere end symbolsk, forklarer folkekirkens varme-, energi-og klimakonsulent, Poul Klenz Larsen.
"Man skal ikke underkende symbolværdien, for det har sin egen vægt, at folkekirken sender et signal om, at den følger med samfundet. Men langt de fleste kirker har allerede skiftet til led-pærer i den udendørs belysning, og de pærer bruger ikke tilnærmelsesvist så meget strøm, som andre former for belysning," siger han.
Selvom der er forskel på, hvor lang tid de udendørs projektører står tændt, forklarer han, at kirker som hovedregel bruger mellem 500 og 1000 kilowatt-timer på en sæson. Til sammenligning bruger et sogn med elvarme 20 til 40 gange så meget på at varme et kirkerum op, mens en gennemsnitsdansker bruger 1600 kilowatt-timer på et år. Det er med andre ord ikke ved at begrænse den udendørs belysning, at man virkelig vil lykkes med at lave et indhug i elregningen.
"At man slukker for projektørerne, vil ikke kunne ses på budgettet, for det vil drukne i alle de andre poster, hvor udgifterne er steget i den seneste tid. På den anden side, er det jo de mange bække små, og hvis man skruer flere steder, bliver det hurtigt til noget," siger Poul Klenz Larsen.