Klar prædiken fra vellidt præst på Fur. Men der skulle have været nadver

Helbredelser er svære at prædike over, for miraklerne udebliver ofte i 2022. Men sognepræst Sofie Skamris Pedersen satte ord på forlegenheden og talte i øvrigt forbilledligt tydeligt

Fur Kirke ligger smukt og kan ses på lang afstand, hvis man for eksempel ankommer fra Limfjorden.
Fur Kirke ligger smukt og kan ses på lang afstand, hvis man for eksempel ankommer fra Limfjorden. Foto: Morten Rasmussen/Biofoto/Ritzau Scanpix.

Indtil for få år siden havde øen Fur egen præst til den store romanske landsbykirke fra før 1126. Den troner højt på en bakke og kan ses på lang afstand fra Limfjorden og fra fastlandet Salling. Ved siden af ligger en smuk præstegård, der har kunnet holde på sine præster. Forgængerne var præster 1964-2000 og 2000-2020. Men øens første kvindelige præst holdt kun et år. Nu har menighedsrådet kaldet en ny kvindelig præst, som der står på præstetavlen. Hun er begyndt den 1. maj i år, og hun ser ud til at trives. Men hende har Fur ikke alene. Hun – og to forgængere – indgår i en samling af otte kirker i Nordsalling-Fur Pastorat med tre menighedsråd og to en halv præster. Derfor var der fromesse på Fur, for præsten skulle ile videre til Glyngøre, hvor der bagefter skulle være høstgudstjeneste.

Men Fur-boerne kan godt komme op til en morgengudstjeneste. Kirken var næsten halvt fyldt, og der sås både børn og enkelte unge. Det indremissionske præg på øen sikrer søndag efter søndag en god kirkegang. Som sædvanligt fyldte også denne menighed ydmygt bænkene op fra neden, så der var 10 tomme bænke mellem prædikestolen og menigheden, der i øvrigt sad ret spredt. Et godt råd er at afspærre den nederste del af kirken, så menighed og præst og alter bliver bragt tættere sammen. Coronaens efterladenskaber bør bekæmpes på alle måder.

Denne artikel er en del af denne serie:
Med Kristeligt Dagblad til gudstjeneste

Prædikenteksten er en helbredelsesberetning. Jeg sukker, når jeg kommer til helbredelsestekster. For hvad kan vi forkynde om dem, når vi ikke selv kan helbrede, men står i nød ved familiemedlemmers eller menighedsmedlemmers uhelbredelige sygdomme? 

Men præsten, Sofie Skamris Pedersen, satte fokus på denne forlegenhed:

”Det er i Johannesevangeliet sjældent de helbredelser eller mirakler, der sker, som evangelisten synes at have fokus på – nej, det er alt det, der sker rundt om og bagefter. Det er det, der skal fortælle os noget.”

Og så holdt hun en tekstnær prædiken, der mundede ud i, at Jesu ord om ”synd ikke mere” både rummer forladelsen og tilgivelsen og derfor minder os om vores dåb, hvor vi også frisættes til at være til rådighed, til at være frie og klar til at gå i Jesu fodspor. 

Og prædikenen slutter velvalgt med Paulus' ord:

”For selv, når vi er utro, forbliver han dog tro, thi fornægte sig selv kan han ikke.”

Sofie Skamris Pedersen taler tydeligt og klart og dermed også myndigt. Det sætter en mand på kanten af høreapparater stor pris på. Det er desværre ingen selvfølge. Alt for mange præster sluger den sidste del af sætningerne.

Men Sofie Skamris Pedersen har som journalist på DR i en del år lært at tale tydeligt. Hun var midt i en karriere, da hun må være blevet fundet og truffet af et ”skal” af Jesus. Hun vendte om og fulgte i sine forældres og i sin morfars fodspor, der alle har været præster, og således blev hun kaldet til sit første præsteembede på Fur som 37-årig. 

Efter prædikenen spillede en person fra menigheden, Emil Ladefoged Norup, et vidunderligt stykke musik, ”Nuvole Bianche”, på klaver.

Men jeg savnede nadveren. Selvom gudstjenesten ikke måtte vare mere end 50 minutter, så har coronatidens pres lært mig, at der godt kan blive plads til en kort nadverliturgi inden for denne tid. Præsten kunne undlade at bruge tid på at sige farvel til menigheden og bare ile videre. Det ville have skaffet halvdelen af tiden til den nadver, som jeg finder uundværlig – selv til en morgengudstjeneste.

Derfor 4 stjerner til en gudstjeneste med en præst, der nyder stor opbakning hos menigheden på Fur.

Morgengudstjeneste i Fur kirke, Salling. Søndag den 18. september kl. 9.00. 14. søndag efter trinitatis.

Prædikant: Sofie Skamris Pedersen. Organist: Knud Lund Hansen.

Prædikentekst: Johannesevangeliet 5, 1-15.