Klar prædiken fra vellidt præst på Fur. Men der skulle have været nadver

Helbredelser er svære at prædike over, for miraklerne udebliver ofte i 2022. Men sognepræst Sofie Skamris Pedersen satte ord på forlegenheden og talte i øvrigt forbilledligt tydeligt

Fur Kirke ligger smukt og kan ses på lang afstand, hvis man for eksempel ankommer fra Limfjorden.
Fur Kirke ligger smukt og kan ses på lang afstand, hvis man for eksempel ankommer fra Limfjorden. Foto: Morten Rasmussen/Biofoto/Ritzau Scanpix.

Indtil for få år siden havde øen Fur egen præst til den store romanske landsbykirke fra før 1126. Den troner højt på en bakke og kan ses på lang afstand fra Limfjorden og fra fastlandet Salling. Ved siden af ligger en smuk præstegård, der har kunnet holde på sine præster. Forgængerne var præster 1964-2000 og 2000-2020. Men øens første kvindelige præst holdt kun et år. Nu har menighedsrådet kaldet en ny kvindelig præst, som der står på præstetavlen. Hun er begyndt den 1. maj i år, og hun ser ud til at trives. Men hende har Fur ikke alene. Hun – og to forgængere – indgår i en samling af otte kirker i Nordsalling-Fur Pastorat med tre menighedsråd og to en halv præster. Derfor var der fromesse på Fur, for præsten skulle ile videre til Glyngøre, hvor der bagefter skulle være høstgudstjeneste.

Men Fur-boerne kan godt komme op til en morgengudstjeneste. Kirken var næsten halvt fyldt, og der sås både børn og enkelte unge. Det indremissionske præg på øen sikrer søndag efter søndag en god kirkegang. Som sædvanligt fyldte også denne menighed ydmygt bænkene op fra neden, så der var 10 tomme bænke mellem prædikestolen og menigheden, der i øvrigt sad ret spredt. Et godt råd er at afspærre den nederste del af kirken, så menighed og præst og alter bliver bragt tættere sammen. Coronaens efterladenskaber bør bekæmpes på alle måder.