I århundreder har ukrainske ortodokse kirker fejret jul den 7. januar, hvor Jesus Kristus skulle være blevet født ifølge den julianske kalender.
Men efter Ruslands invasion af Ukraine i februar, der har sendt tusindvis af flygtninge mod vest, giver den ukrainsk-ortodokse kirke nu, efter en synode i oktober, dens medlemmer grønt lys til at fejre jul den 25. december, som det er praksis i det meste af Vesteuropa. Det skriver The Guardian.
Spørgsmålet om datoen for julefejring har været til debat i Ukraine i en årrække, og siden 2017 har den 25. december været en offentlig helligdag. Alligevel er det ifølge kirkehistorier med speciale i ortodokse forhold Emil Saggau "helt vildt", at kirken nu har flyttet selve julen, selvom det fortsat ikke er påduttet nogen ortodokse at låse sig fast på hverken den ene eller den anden dato.
"Det er sådan noget, der historisk set har taget 50 til 100 år at blive enig om at flytte så vigtig en dato, og det har den ukrainsk-ortodokse kirke lige klaret på 10 måneder. Jeg var ved at få kaffen galt i halsen, da jeg læste det i morges," siger han og uddyber:
"Det kan virke som en historisk note for protestanter, men det handler jo om, hvorvidt man tror, at Jesus blev født den ene eller den anden dag. Teologisk anfægter man nogle af de beslutninger, der er blevet truffet på de store kirkemøder gennem tiden, og det svarer til at stille spørgsmål til en trosbekendelse," siger han.
Beslutningen om at flytte julen sender et tydeligt signal til Moskva-patriarkatet om, at man orienterer sig mod Vesten og ikke Rusland, og dermed gnider man salt i såret, der er opstået mellem de to kirker, forklarer Emil Saggau.
Den russisk-ortodokse kirke har velsignet krigen i Ukraine, mens metropolit Onufrij, der er kirkeleder i den ukrainske del af patriarkatet, modsat har været kritisk over for Moskva, siden invasionen blev indledt den 24. februar.
Den del af den ukrainsk-ortodokse kirke, som tidligere orienterede sig mod patriarken Kirill, løsrev sig i maj fra Moskva-patriarkatet, hvilket efter nogle skøn kostede den russisk-ortodokse kirke omkring en tredjedel af sine sogne. Det blev her i avisen kaldt "et prestigetab", og sammenlignet med, da Danmark mistede Skåne.
Set i det lys er flytningen af julen til en dato i den gregorianske kalender, som er opkaldt efter en vestlig pave, en rød klud i hovedet på Moskva.
"Kalenderspørgsmål har udløst nogle virkelig voldsomme slagsmål i den ortodokse kirke gennem tiden og har været grundlag for helt nye ortodokse kirkeretninger. Det er ikke noget, man tager let på,” siger Emil Saggau.
Men en ting er at tage en beslutning på en synode om at flytte en vigtig højtid. En anden er at få medlemmerne af menigheden med på den idé.
I den første ukrainsk-ortodokse menighed i Danmark holder man fortsat fast i, at julen fejres den 7. januar, sådan som man altid har fejret den, siger næstformand og initiativtager til grundlæggelsen af menigheden Sogn for Den Hellige Jomfru Marias Beskyttelse af den Ukrainsk-Ortodokse Kirke i Danmark, der ligger i Holstebro, Vasyl Stronskyy.
"Vi holder fast i den 7. januar. Det er der, min mormor også fejrer jul, og hvis du har holdt jul på en bestemt dato hele dit liv, så vil du også foretrække at blive ved med at holde jul der,” sige Vasyl Stronskyy, der har boet i Danmark siden 2005.
Han bakker fuldt op om julefejring efter dansk forbillede med adventsgaver, julegaver og julekalendere til børnene og sågar et juletræ. Men familien har altid holdt fri fra arbejde for at tage til messe om natten til den 7. januar og så holdt børnene hjemme fra institution dagen efter, hvis julen er faldet på en hverdag.
Det handler om traditioner, forklarer han. Men understreger samtidig, at det er hans egen personlige holdning, og at det på sigt godt kan være, at man flytter julen i hans menighed.
Hvad tænker du egentlig om, at den ukrainsk-ortodokse kirke har flyttet julen og den signalværdi, det har?
"Politik og kirken er to forskellige institutioner, og det skal ikke blandes sammen. Det er der nogen, der godt kan have en tendens til. Indtil videre holder vi jul den 7. januar," siger Vasyl Stronskyy.
Der bor knap 40.000 ukrainere i Danmark.