Kommune vil forhindre religiøs omskæring

Forældre i Ballerup Kommune skal advares om risici ved religiøs omskæring, har byrådet besluttet. Det Jødiske Samfund frygter, at det vil føre til stigmatisering af bestemte befolkningsgrupper

Ballerup er den første kommune i Danmark, der har en politik for at forhindre religiøs omskæring.
Ballerup er den første kommune i Danmark, der har en politik for at forhindre religiøs omskæring. Foto: Wes Hicks/Unsplash.

Religiøs omskæring er i Danmark fuldt lovligt. Men nu vil man i Ballerup Kommune advare forældre om de mulige sundhedsmæssige risici, der kan være forbundet med omskæring af drengebørn.

I mandags vedtog byrådet i den københavnske forstadskommune nemlig at indskrive i den gældende sundhedspolitik, at man i kommunen vil ”gøre en indsats for at informere nuværende og kommende forældre om de risici, der kan være ved omskæring, samt – med udgangspunkt i princippet om ’barnets ret til at bestemme over egen krop’ – opfordre til, at religiøst eller kulturelt begrundet omskæring eller anden kønskirurgi, som ikke er helbredsmæssigt begrundet, udsættes, til barnet selv kan tage stilling hertil”.

Kun et enkelt medlem af byrådet stemte imod forslaget. Det gør Ballerup til den første kommune i Danmark, der har en politik for at forhindre religiøs omskæring.

Ifølge formand for Social- og Sundhedsudvalget og 1. viceborgmester Lolan Marianne Ottesen (S) er det afgørende, at forældrene informeres og oplyses om de mulige konsekvenser af omskæring, og at det sker så tidligt som muligt.

”Hvis man alligevel vil vælge at lade sit barn omskære af kulturelle eller religiøse årsager, så skal det ske på et informeret grundlag. Vi ønsker at fraråde forældre at lade deres børn omskære, men hvis man på baggrund af den viden, vi bidrager med, alligevel vælger at gøre det, så skal det naturligvis ske hos en autoriseret læge,” siger Lolan Marianne Ottesen.

Hun mener, at det er et spørgsmål om barnets ret til selv at bestemme over egen krop, der ligger til grund for den kommunale beslutning.

”Det kan have både mentale og helbredsmæssige konsekvenser at blive omskåret, og derfor skal barnet selv have lov til at give samtykke, før der skæres i det, når det ikke handler om helbredsmæssige operative indgreb,” siger Lolan Marianne Ottesen.

Det er endnu ikke fastlagt, hvordan indsatsen skal føres ud i livet af den kommunale administration. Lolan Marianne Ottesen peger på, at eksempelvis sundhedsplejersker, pædagoger og jordemødre alle skal kunne informere familien om risici ved omskæring.

Der er ikke videnskabelig konsensus om risikoen ved omskæring. WHO anbefaler for eksempel omskæring i dele af Afrika som forebyggelse mod hiv-virus. Er det ikke problematisk at vedtage det her på baggrund af et ikke klarlagt sundhedsvidenskabeligt spørgsmål?

”Vi mener, at der er risici forbundet med omskæring. For eksempel komplikationer, som fører til indlæggelse på hospital. Men under alle omstændigheder står vi fast på, at børn har ret til selvbestemmelse, når det kommer til deres egen krop,” siger Lolan Marianne Ottesen.

Ifølge Jacob Wøhler Jørgensen, der er medlem af Venstre i Ballerup byråd, som fremsatte forslaget, skal det ikke betragtes som et forsøg på at begrænse borgernes religionsfrihed.

”Ligesom vi har indskrevet i sundhedspolitikken at vi anbefaler, at børn og unge ikke begynder at ryge eller tage lattergas, skal det her forstås som et forsøg på at værne om børns helbred,” siger han.

Han peger på undersøgelser, som viser at børn, der udsættes for traumatiske oplevelser tidligt i deres liv, kan have svært ved at tilknytte sig andre mennesker senere.

”Omskæring er et voldsomt indgreb, som er permanent. Men det er ikke et spørgsmål om at begrænse borgernes religion. Jeg har intet imod religiøse mennesker, jeg vil ikke udskamme dem og vi vil meget gerne i dialog med dem om det her,” siger Jacob Wøhler Jørgensen.

Lektor i religionssociologi på Københavns Universitet, Brian Arly Jacobsen, der forsker i samspillet mellem religion og lokalpolitik, har ikke kendskab til andre kommuner, hvor lignende forslag er blevet indskrevet i sundhedspolitikken.

”Selvom forslaget ikke har nogen lovmæssig betydning, så er det stadig et udtryk for den sundhedspolitik, man gerne vil fremme i kommunen,” siger han.

Ifølge ham kan man risikere at sætte både borgere og sundhedspersonale i ”en udsat situation”:

”Man tvinger jødiske, muslimske eller andre borgere, der benytter sig af omskæring, til at skulle vælge mellem på den ene side at lytte til sundhedspersonale, og på den anden side at skulle vælge deres religiøse eller traditionelle identitet. Det kan meget nemt komme til at resultere i konfrontationer,” siger Brian Arly Jacobsen.

Det kan være svært for sundhedspersonalet, men det kan ifølge ham også have den effekt, at man skubber de pågældende grupper væk fra sundhedsvæsenet. Han mener ikke, at anbefalingen om at advare mod omskæring kan sammenlignes med en anbefaling mod for eksempel ikke at ryge.

”Det er klart, at jo flere gange man tvinger borgerne til at vælge mellem deres religiøse traditioner, som vi ved er en stor del af deres identitet, eller nok så velmenende råd om sundhed, så er der en risiko for at de vælger det ene, fremfor det andet,” siger han.

Hos Det jødiske samfund stiller formand Henri Goldstein, der er uddannet læge, sig kritisk overfor omskrivningen af sundhedspolitikken i Ballerup Kommune.

”Hvordan vil man gøre det her, uden at udpege hvilke borgere, der er muslimer eller jøder – altså en etnisk profilering og stigmatisering fra kommunal side, fordi man fra politisk side ønsker at gå imod noget, der både er lovligt og kan udføres patientsikkert?” siger Henri Goldstein og fortsætter:

”Vi ser meget nødigt, at jøder nu skal udpeges som et politisk indsatsområde hos sundhedsplejerskerne. Er det virkelig det, de er uddannet til?” spørger Henri Goldstein, der mener at den nye sundhedspolitik kan føre til flere ulovlige omskæringer:

”Jeg frygter, at det vil skabe større ulighed i sundhed, fordi jødiske og muslimske forældre formentlig vil fravælge besøg af sundhedsplejersken, hvis der sammen med gode råd medfølger en politiserende moralprædiken. Det her initiativ er præcis det, man skal gøre, hvis man ønsker flere lyssky omskæringer og et fravalg af besøg fra sundhedsplejersken.”

Hos Institut for menneskerettigheder advarer seniorforsker Marie Juul Petersen om, at man ikke udelukkende fokuserer på de sundhedsmæssige aspekter, men også har blik for de religiøse aspekter af problematikken.

”Taler man udelukkende om emnet ud fra ’barnets ret til egen krop’ – sådan som Ballerup kommune lægger op til – overser man retten til tros- og religionsfrihed, herunder både forældrenes ret til at opdrage deres barn i deres egen tro, og børnenes ret til at praktisere deres religion og kultur,” siger hun. ”Og det er problematisk.”

Hun peger på at samtalen om risici kan virke intimiderende og ufølsom, og opfordrer Ballerup Kommune til at overveje alternativer.

”Man kunne som minimum spørge mere åbent, om det er noget folk er interesserede i at tale om og få information om, frem for at fremtvinge en samtale, der ikke er interesse i at deltage i,” siger Marie Juul Petersen.