Konservative stemmer: Behold religiøs undtagelse fra ligebehandlingsloven

Undtagelsen fra ligebehandlingsloven er et symbol på, at vi i folkekirken er rummelige over for forskellige fortolkninger og teologiske ståsteder, siger missionsfolk og andre

“Undtagelsen betyder ikke, at man i folkekirken må diskriminere mod kvinder, eller at kvinder og mænd ikke er lige meget værd. Undtagelsen handler om at give plads til forskellige kirkesyn og teologi,” siger Søren Skovgaard Sørensen, generalsekretær for Luthersk Mission
“Undtagelsen betyder ikke, at man i folkekirken må diskriminere mod kvinder, eller at kvinder og mænd ikke er lige meget værd. Undtagelsen handler om at give plads til forskellige kirkesyn og teologi,” siger Søren Skovgaard Sørensen, generalsekretær for Luthersk Mission. Foto: Jens Christian Top/Ritzau Scanpix.

“Overflødig”. Sådan har biskop Thomas Reinholdt Rasmussen betegnet den paragraf, der siger, at menighedsrådene er undtaget fra ligebehandlingsloven ved ansættelser af præster. Og ifølge DR mener flertallet af landets biskopper, at det er på tide at afskaffe den.

Men paragraffen er ikke overflødig, lyder det fra stemmer i folkekirken. En af dem er er Jens Jul Jacobsen, der er formand for menighedsrådet i den konservative Christianskirken i Århus.

“Foruden at være et stykke jura er undtagelsen et symbol på, at vi i folkekirken er rummelige over for forskellige fortolkninger og teologiske ståsteder. Derfor bør den ikke fjernes,” siger Jens Jul Jacobsen, som understreger, at han ikke taler på menighedsrådets vegne.

At fjerne undtagelsen vil ligefrem være en indskrænkning af åndsfriheden, lyder det fra generalsekretær i Luthersk Mission Søren Skovgaard Sørensen:

“Det ville underminere legitimiteten af et konservativt syn, som eksisterer flere steder i folkekirken, og man risikerer at opnå vil være det modsatte af den rummelighed, som biskopperne siger de står for,” siger Søren Skovgaard Sørensen, der er ked af, at DR sidestiller undtagelsen med diskrimination af kvinder:

“Undtagelsen betyder ikke, at man i folkekirken må diskriminere mod kvinder, eller at kvinder og mænd ikke er lige meget værd. Undtagelsen handler om at give plads til forskellige kirkesyn og teologi,” siger Søren Skovgaard Sørensen.

Formand for Indre Mission Hans-Ole Bækgaard er ærgerlig over sammenblandingen af dårligt arbejdsmiljø og teologi, som man kan læse i DR’s artikler:

“Der er ingenting, der peger på, at undtagelsen skulle give anledning til, at kvinder bliver diskrimineret eller nedgjort,” siger Hans-Ole Bækgaard, der derimod frygter, hvilke konsekvenser en fjernelse af undtagelsen vil få:

“Vi risikerer at svække den rummelighed og det syn på frihed, som vi har en god, lang tradition for at have i folkekirken” siger Hans-Ole Bækgaard.

Både Hans-Ole Bækgaard og Søren Skovgaard Sørensen foreslår, at man i stedet for at diskutere en afskaffelse af undtagelsen bliver enige om en ordlyd, så det klart fremgår, hvad bestemmelsen rummer, så det ikke er muligt at diskriminere og chikane på baggrund af køn og seksualitet i folkekirken.

Og hvis biskopperne ender med at anbefale en fjernelse af undtagelsen, skal de kunne argumentere teologisk for det, mener retsteolog Kristine Garde:

“Undtagelsen fra ligestillingsloven blev i sin tid indført som en imødekommelse af et teologisk begrundet hensyn. Så hvis man i dag ønsker at fjerne undtagelsen, bør det ske med en ny teologisk begrundelse, som umuliggør den hidtidigt accepterede begrundelse, og ikke fordi det er politisk korrekt,” siger Kristine Garde, som selv har været præst i folkekirken:

”Jeg mener naturligvis, at kvinder kan være præster. Jeg har selv været det. Men skal vi støde et lille mindretal, som er modstander af kvindelige præster, ud af folkekirken, skal det på et klart og hæderligt teologisk grundlag. Det har man lov til at forvente af biskopperne, når de er indehavere af et gejstligt tilsynsembede.”