Krigen har styrket den ukrainske kirke

Den andel af den ukrainske befolkning, som identificerer sig med den selvstændige ukrainske kirke, er steget fra 42 procent i 2021 til 54 procent i år

En regnbue rejser sig over en kirke i Kharkiv. Den ukrainske kirkes popularitet er steget siden krigens begyndelse.
En regnbue rejser sig over en kirke i Kharkiv. Den ukrainske kirkes popularitet er steget siden krigens begyndelse. Foto: Nacho Doce/Reuters/Ritzau Scanpix.

Kampene mellem russiske og ukrainske tropper i Østukraine bølger frem og tilbage i mere og mere koncentrerede områder hen over sommeren. Hver eneste ukrainske bombardement analyseres i dybden for at bekræfte eller afkræfte, om ukrainerne er ved at vende krigen til deres fordel. Det samme gør sig gældende på kirkeligt plan. Enkelte tegn peger mod en opblødning i isolationen af den russiske kirke, mens nye tal fra Ukraine samtidig viser den russiske kirkes svækkelse.

Et af de diplomatiske spil, som flere kirkeledere holder øjnene stift rettet mod, er dialogen mellem paven og den russiske patriark Kirill. I begyndelsen af juli mødtes den nye leder af den russiske kirkes udenrigskontor, biskop Antony, med paven. Det var det første møde, siden Antonys forgænger, Hilarion i juni blev frataget sin position af patriark Kirill efter Hilarions manglende offentlige støtte til Kirill og krigen. Det blev samtidigt annonceret, at både paven og patriark Kirill deltager i en inter-religiøs konference i Kasakhstan i september. Dette vil i givet fald være deres andet møde – og det første møde mellem patriark Kirill og en anden højtrangeret kirkeleder siden krigens start. Flere ukrainske ledere og biskopper har gentagne gange udtrykt deres kraftige utilfredshed med, at paven fortsætter sin dialog med Moskva.

Tålmodigheden er ved at være opbrugt blandt de ellers loyale katolske biskopper i Polen og Ukraine. Hen over sommeren har flere direkte opfordret til, at patriarken og hans kirke smides ud af Kirkernes Verdensråd, og at paven stopper al dialog med Moskva. Flere ortodokse taler åbent om, at patriark Kirill bør sættes for en ortodoks kirkeret, der kan fratage ham hans åndelige beføjelser. Begge ting forgæves og alt tyder på, at paven og patriarken mødes. Dette møde vil være gavnligt for den russiske kirke og indirekte stat, da det vil vise, at de fortsat er partnerne, der tages seriøst i den globale verden – frem for at være en pariastat og kirke, som mange ukrainere ønsker, at russerne skal opfattes som.

Den meget markante og udtalte modstand blandt ukrainerne mod den russiske kirke i Moskva kan også læses ud af den seneste undersøgelse af ukrainernes religiøse tilhørsforhold, der blev gennemført hen over sommeren. Undersøgelsen peger på en markant fremgang for den selvstændige ukrainske kirke, hvis andel af den ukrainske befolkning er steget fra 42 procent i 2021 til 54 procent i år. Omvendt er andelen af befolkningen, der identificerer sig med en ortodoks kirke under Moskva, faldet fra 18 procent til 4 procent.

En signifikant gruppe på 14 procent identificerer sig udelukkende som 'ortodoks' uden nærmere beskrivelse af, om de er under Kiyv eller Moskva. Det tegner sig et generelt billede af, at tre ud af fire ukrainere fortsat er ortodokse, men at majoriteten nu anser den nye ukrainske kirke som deres. Til sammenligning udgør den græsk-katolske kirke konstant cirka 8 procent af befolkningen og ateisterne godt 10 procent i samtlige målinger fra de seneste fem år. Det er dermed en ret signifikant forandring, idet en ud af ti ukrainere på få måneder har rykket sig fra den Moskva-loyale kirke til den nye ukrainske. Den ortodokse kirke under Moskva synes at bløde medlemmer til den ukrainske selvstændige kirke som følge af krigen.

Forandringen skal dog tages med et gran salt. Undersøgelsen af befolkningens kirkelige tilhørsforhold er mindre i år end de foregående år. Den har også en signifikant udfordring, idet de besatte områder og områderne ved fronten er meget lidt repræsenterede. Det er svært at interviewe folk, der skjuler sig i bunkere fra fjenders raketter eller som allerede er på flugt. Dette skaber en naturlig ukrainsk bias, idet de østlige områder traditionelt er der, hvor den Moskva-loyale kirke også er.

Samtidigt gør den indviklede kirkelige situation opgørelsen mere problematisk. Den indviklede kirkelige situation er kun blevet mere kompleks efter tidligere Moskva-loyale biskopper og hele den tidligere russiske kirke-organisation i Ukraine har taget et skridt mod løsrivelse fra Moskva i maj og juni. Denne tidlige Moskva-loyale kirke vil naturligvis også den dag i dag hævde, at de er den ukrainske ortodokse kirke, hvis de blev direkte adspurgt. Undersøgelsen vidner derfor måske mere om, at alle de ortodokse kirker i Ukraine gerne vil kaldes ukrainske, og ingen vil associeres med Moskva. Uagtet disse forbehold for situationen i Ukraine, peger undersøgelsen på, at krigen har betydet en næsten fuldstændig decimering af Moskva-loyale ortodokse i Ukraine. Ironisk nok cementerer krigen dermed ukrainsk kirkelighed og indirekte national selvstændighed.

Emil Saggau forsker i ortodoks kristendom på Lund Universitet i Sverige.