At der har været og fortsat er forsinkelser i Kirkeministeriet, skyldes coronapandemien. Sådan har departementschef Christian Dons Christensen forklaret sine medarbejderes lange sagsbehandlingstider. Men det kan ikke være eneste grund til langsommeligheden, som er blevet grundigt beskrevet i Kristeligt Dagblad.
Tag for eksempel ventetiden for trossamfund uden for folkekirken. Ser man på de sager, hvor disse trossamfund har søgt om anerkendelse af staten, tegner der sig et interessant mønster. 13 af de 29 forløb, som endnu ikke er færdigbehandlet, begyndte i 2019 eller tidligere. De har været undervejs længe før coronabølgen, der skyllede ind over os i marts 2020. Og de er det stadig.
Bertel Haarder var kirkeminister for Venstre fra 2015 til 2016. Allerede da var der behov for afbureaukratisering, siger han. Der har i årevis været en langsom arbejdskultur i Kirkeministeriet. Man kan naturligvis spørge, hvorfor venstremanden ikke kom i mål med afbureaukratiseringen, men han taler i hvert fald højt om et politisk problem, som flere burde komme på banen for at løse. Nu har han kaldt kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i samråd.
Hvor længe har Kirkeministeriet ladet bunkerne vokse? Det er svært at gøre sig fri af den mistanke, at flere kirkeministre har ladet stå til. Det går de ikke nødvendigvis ud og siger i offentligheden. For det vil udløse kritiske spørgsmål til dem selv og deres parti: Hvorfor har de ikke handlet, hvis de har kunnet se, at der var et strukturelt problem i en central forvaltning?
Det er usikkert, hvor længe trægheden har præget Kirkeministeriet. Det er usikkert, under hvilke ministre den har været værst, og hvem der har prøvet at komme den til livs. De eneste, der kan give grundigt svar på spørgsmålet, sidder i toppen af Kirkeministeriet. Det skal blive spændende at se, hvor længe offentligheden skal vente på et svar, der lægger hele omfanget af problemet frem.
Kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen har indtil nu været tavs om det ministerium, som hun er ansvarlig for. Også selvom flere partier har bedt om en forklaring. Hun skal besvare flere spørgsmål fra oppositionen, når der i april er samråd. Så tavsheden får en ende på et tidspunkt. Men det er tankevækkende, at hun som regeringspolitiker ikke synes, hun skylder offentligheden en forklaring.
Som reaktion må man så forvente, at andre politiske aktører kræver handling. En kulegravning af Kirkeministeriet er foreslået af teolog Hans Raun Iversen. Kirken kunne også selv stille krav til staten. Folkekirkens biskopper kunne for eksempel skrive et åbent brev til Kirkeministeriet for at skabe et tåleligt arbejdsmiljø for de mange sogne og provstier, der er berørt af kulturen i kirkens øverste forvaltningsorgan. Kirken er ikke statens tjener. Kirkeministeriet skal omvendt betjene folkekirken og de andre trossamfund.