Det skal ikke være Danmarks Radios opgave at gøre det tydeligt for seere og lyttere, at det danske samfund har rødder i kristendommen.
Det er ellers en del af DR’s nuværende rolle og overordnede formål i den public service-kontrakt, der gælder fra 2019 til 2023, og som blev indgået mellem daværende kultur- og kirkeminister Mette Bock (LA) og Danmarks Radios bestyrelse i 2018.
Men i et udkast til den kommende kontrakt, der rækker fra 2023-2025, er formuleringen fjernet. Det viser et lækket udkast til public service-kontrakten, som Kristeligt Dagblad er i besiddelse af.
Her fremgår det, at der skal være færre forpligtelser og stilles færre krav, som "unødigt hæmmer" at DR kan blive en fortrinsvis digital public service-institution i fremtiden. Det medfører blandt andet, at denne formulering vil blive skrottet:
"Det skal i DR’s programflader og platforme være tydeligt, at vort samfund bygger på folkestyre og har sin rod i kristendommen.”
Frem over hedder det i stedet, at DR skal være en institution, som “understøtter demokratiet, bidrager til dansk kultur og styrker fællesskaber i Danmark”.
Det eneste sted, ordet "kristen" fremadrettet vil indgå i den nye public service-kontrakt er i en præcisering af, at DR er forpligtet til at dække den danske ”kultur, historie, natur og klima og kulturarv, herunder den kristne kulturarv”.
Det er en nedtoning, der ikke huer Venstres medieordfører Jan E. Jørgensen.
“Nu kan man være venlig at sige, at det er implicit, at dansk kultur har rødder i den kristendom, som vi har haft i Danmark, siden Jellingestenen blev rejst. Men vi havde foretrukket, at det var skrevet direkte ind i formålsteksten,” siger Jan E. Jørgensen og forklarer hvorfor:
“Selvfølgelig skal Danmark Radio ikke være en amerikansk tv-prædikant. Men i en brydningstid med øget globalisering og indvandring, er det vigtigt, at der er en fælles fortælling, som samler nationen. Det er et faktum, at uanset, om man er kristen, har en anden religion, er ateist eller agnostiker, så ligger det kristne budskab dybt i os allesammen. Kristendommen er i vores sprog, og måden vi opfører os over for hinanden. Den er vores moralske kompas,” siger han.
Public service-kontrakten indgås mellem DR og den siddende kulturminister og tager udgangspunkt i indholdet af den medieaftale, som vedtages af Folketinget. Det var Jan E. Jørgensens parti, der sammen med De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, i sin tid vedtog den daværende medieaftale, som førte til formuleringen om DR’s forpligtelse til at formidle, at det danske samfund har rødder i kristendommen.
At den nu er forsvundet, tolker Jan E. Jørgensen som et udtryk for en “værdirelativisme”, hvor man “nødigt vil fremhæve det ene frem for det andet,” hos de røde partier, som denne gang udgør forligskredsen omkring medieaftalen.
Socialdemokratiets medieordfører Kasper Sand Kjær vil ikke kommentere de specifikke formuleringer i et dokument, som stadig er på tegnebrættet.
“Men generelt vil jeg sige, at DR er en vigtig kulturinstitution, og deri ligger, at den skal formidle dansk kultur, herunder kristendommen og den kristne kulturarv, som er en stor del af Danmark. Samtidig må man også sige, at hvis DR skal lykkes med at udfylde den rolle, så kræver det, at det ikke er Folketinget, der sidder og detailstyrer, hvilke programmer der skal sendes på DR1, men at de får friheden til at selv at styre, hvad der skal produceres. Den balance vil blive afspejlet, når vi på et tidspunkt indgår en public service-kontrakt,” siger han.
Enhedslistens medieordfører Søren Søndergaard ser det også som et godt tegn, at der fremover bliver stillet lempeligere krav til DR’s bestyrelse.
“Vi synes generelt, at der stod alt for mange ting i den public service-kontrakt, som Mette Bock lavede, og vi har generelt støttet, at man rensede ud i alle tillægsordene. Der er mange ting, man ville kunne skrive ind som relevante for dansk kultur, for eksempel oplysningstiden, eller darwinismen. Men det, der er det afgørende, er, at DR skal tage udgangspunkt i Danmark, og der ved enhver, at kristendommen spiller og har spillet en stor rolle - ellers har de ikke fulgt særligt godt med,” siger Søren Søndergaard.
Han har altså fuld tillid til, at der også i fremtiden vil blive sendt gudstjenester og andet trosstof på DR, selvom det ikke eksplicit er formuleret i public service-kontrakten. Det har han tiltro til, at DR godt selv kan finde ud af sætte i søen, uden at det bliver dikteret for dem.
“Men det er da klart, at hvis der skulle komme en situation, hvor DRs bestyrelse fik den idé, at man ikke skal behandle trosstoffet, så vil der da blive lavet en ny medieaftale, som klargør, at det er nødvendigt,” siger Søren Søndergaard.
Det blev tolket som en sejr for særligt Dansk Folkeparti, da kristendommens betydning i 2018 blev skrevet ind i public service-kontrakten. Ifølge partiets daværende medieordfører Morten Marinus var formuleringen et “vink med en vognstang” om, at DR skulle huske at formidle den kristne kulturarv. Så markante formuleringer havde der indtil da ikke været tradition for i en kontrakt, hvorfor public service her i avisen af eksperter blev identificeret som en "værdipolitisk kampplads".
Det er da også mere bemærkelsesværdigt, at det overhovedet blev skrevet ind i kontrakten dengang, end at formuleringen nu er blevet fjernet igen, mener Erik Holstein, der er politisk kommentator for Altinget.
“Dansk Folkeparti insisterede jo på en markering af, at Danmark bygger på kristendommen, fordi det for dem også var en markering af, at Danmark er ‘ikke-muslimsk.’ Det var en del af Dansk Folkepartis nationalkonservative dagsorden at få de rødder slået fast. Derfor er det måske ikke så overraskende, at formuleringen bliver fjernet igen. På venstrefløjen har man et mere sekulært sigte, hvor man ikke nødvendigvis tager afstand fra kristendommen, men det er bare ikke noget, man mener skal stå fremhævet i denne sammenhæng,” siger han.