Sognene i Amagerbro Provsti i København indsendte i oktober 2020 en ansøgning til Kirkeministeriet med det formål, at man i fremtiden ville have mulighed for at bruge penge på tværs af sognegrænser.
Den slags skal man have grønt lys fra ministeriet til at gøre, og derfor forfattede sognene en vedtægt og sendte den til juristerne i Kirkeministeriet. Knap halvandet år senere har provstiet endnu ikke fået et svar.
Det undrer menighedsrådsformand i Filips Sogn Jens William Grav, der udover at være medansøger også er ansat i Skatteministeriet. Med andre ord kender han forvaltningsprocedurerne indefra, og han har svært ved at forstå, hvordan Kirkeministeriet kan være så længe om at behandle sager fra en af ministeriets hovedinteressenter: folkekirken.
“Når man ser på den her type sager, så virker det som om, Kirkeministeriet er sandet til. Det er uanstændigt, at man lader os vente så længe på en afgørelse,” siger han.
Og Jens Willam Grav er ikke den eneste, der har det sådan. Kristeligt Dagblad kan dokumentere, at Kirkeministeriet i adskillige sager har brugt bemærkelsesværdigt lang tid på at besvare henvendelser og håndtere sagsbehandlinger - til stor frustration for de involverede parter.
I ét tilfælde har en gruppe menighedsråd, der står bag en menighed af arabisktalende kristne i København, ventet i tre og et halvt år på at få godkendt en vedtægtsændring, som blev indsendt i efteråret 2018.
Nu får Kirkeministeriets praksis kritik fra flere eksperter i offentlig forvaltning, som mener, at ministeriet ikke lever op til de grundlæggende rammer for sagsbehandling i det offentlige.
En af dem er juraprofessor ved Aalborg Universitet Sten Bønsing, der kalder det “helt vanvittigt", at nogle sogne skal vente så længe, som det har været tilfældet.
“Selvfølgelig skal der sagsbehandles grundigt, men ved nogle af de her eksempler kan man nærmest ikke forestille sig, at der kræves mere end en gennemlæsning. Der skal jo ikke gøres noget særligt, og der skal ikke indhentes materiale udefra. Det er et spørgsmål om, at en medarbejder sætter sig og bruger nogle timer, og det er klart, at det ikke skal tage måneder eller år. Det lyder helt bims,” siger han.
Går langsommere end det burde
Hverken sognene eller ministeriet kan være tilfredse med ventetiden. Det mener professor emeritus ved det juridiske fakultet ved Københavns Universitet Ditlev Tamm.
“I princippet skal man have svar inden for de første par uger, ellers skal man have besked om, hvad problemet er, og hvorfor det trækker ud. Så er der selvfølgelig sager, som er mere komplicerede, men i disse tilfælde nok ikke så komplicerede, at det kan retfærdiggøre, at de trækker ud i så mange måneder. Det går nok grundlæggende langsommere i Kirkeministeriet, end det burde,” siger Ditlev Tamm.
Han finder det “uheldigt”, hvis Kirkeministeriet ikke internt sørger for regelmæssigt at rykke de medarbejdere, som har sager, der trækker ud.
“Så det, man bør diskutere, er, om det nu en gang bare går langsomt i det regi, eller om ministeriet er underbemandet, om sagerne behandles uhensigtsmæssigt, eller om de prioriterer deres kræfter på at betjene regeringen og ministeren fremfor at sagsbehandle. Det sidste er nok meget sandsynligt, da det er sådan, det er i mange ministerier i disse år. Men det er altså ikke en legitim årsag til, at kirkernes sager trækker i langdrag,” siger Ditlev Tamm.
Departementschef: Vi vil indhente det forsinkede
Kristeligt Dagblad har forelagt departementschef i Kirkeministeriet Christian Dons Christensen kritikken. Han medgiver, at ministeriet har et problem, når det handler om at behandle sager om samarbejde mellem menighedsråd, men at det helt overvejende skyldes corona, der de seneste to år har lagt stort beslag på ministeriets ressourcer, herunder det begrænsede antal juridiske sagsbehandlere, som ministeriet råder over.
For at afhjælpe problemet har ministeriet i løbet af coronapandemien blandt andet fået hjælp fra folkekirkens 10 stifter til at løfte arbejdsbyrden. Christian Dons Christensen forklarer yderligere, at Kirkeministeriet betragter det som en vigtig opgave at bistå folkekirken, og at det er en “falsk modsætning” at tro, at ministeriet prioriterer politiske sagsopgaver frem for dem, der kommer fra kirkens aktører.
Han understreger desuden, at der arbejdes på at rette op på problemet.
“Vores hensigt er at indhente de her forsinkelser. Det er der ingen tvivl om. Lad mig understrege, at jeg virkelig forstår frustrationen for det enkelte menighedsråd,” siger han.
“Der er tale om en art senfølge af epidemien, og jeg kan ikke love andet, end at vi gør alt, hvad vi kan for at indhente forsinkelserne i sager af denne type,” lyder det fra Christian Dons Christensen.