Som evindelige fysiske beviser på en tid, der engang var, hæver de danske middelalderkirker sig over huse og marker i hele landet. Med et uforstyrret udsyn er kirkerne ofte et enestående pejlemærke i det omkringliggende landskab.
Stifterne har i dag en særlig ret til at gøre indsigelse mod projekter, hvis de eksempelvis generer ind- eller udsyn fra kirkerne. Et notat fra Kirkeministeriet viser, at stiftsøvrigheden i flere tilfælde har gjort indsigelser mod byggerier op til 4500 meter fra en kirke.
Men nu indskrænker et nyt lovindgreb fra kirkeminister og minister for landdistrikter Louise Schack Elholm (V) den klageret markant, når det kommer til byggeri af vindmøller og solceller. Med stramningen af de nuværende regler vil kirkernes indsigelsesret fremover kun gælde 1000 meter fra en kirke og 2000 meter, hvis møllerne måler over 250 meter i højden.
Forslaget vækker skarp kritik fra flere, blandt andre Mogens Holm, der er formand for Ulstrup-Gundersted Sognes menighedsråd i Vesthimmerland.
I 2021 stod han bag en kirkelig indsigelse om et vindmølleprojekt ved Gundersted Kirke, som senere hen blev ophævet af daværende indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S). Dengang som i dag er Mogens Holm bekymret over det, han kalder en ”mærkværdig” beslutning.
”Lovindgrebet virker bombastisk. Kirkerne er markante skikkelser i landskabet, og ofte ligger de i forbindelse med et mindre bysamfund. Det er noget af en stramning, når vi fremover ikke kan gøre indsigelse over for en vindmølle i en kilometers afstand. Jeg synes, det er at stramme den lige rigeligt,” siger han.
Aftalen om at ændre på stifternes ret til indsigelse, der i første omgang blev indgået af et flertal i Folketinget i juni 2022, men som grundet folketingsvalget kort efter ikke trådte i kraft, er endnu et eksempel på, at politikerne ikke respekterer kirkens vægtige betydning for den danske kulturarv. Det mener Niels Vium, der er arkitekt, og som forhenværende kongelig bygningsinspektør for Jylland har været med til at rådgive stifter, når et vindmølleprojekt lå nær en kirke.
”Hvis man tænker på, hvor store vindmøller kan være i dag, har grænsen på to kilometer ikke nogen betydning. Ind- og udsynet til kirkerne vil blive fyldt med vindmøller, som roterer over deres tagrygge. Der er så stor kontrast mellem de enorme vindmøller og de gamle kirkebygninger, som er vores fineste kulturarv, at de ikke klarer den sammenstilling. Det er utilstedeligt,” siger Niels Vium, der anfægter det klimamæssige hensyn:
”Det er et typisk eksempel på vores mangel på kultur i dette land, at vi tilsidesætter hensynet til kirkerne over for klimaet, der efterhånden bruges som en undskyldning for alt. For få år siden var Danmark et smukt land, men de generationer, som er og kommer nu, har ikke den respekt for vores kulturarv, som man havde for 30 år siden.”
Historiker og forfatter Michael Böss, som med egne ord altid har sympatiseret med kirkens ret til at gøre indsigelser, stiller sig ligeledes kritisk over for det planlagte lovindgreb.
”Nu siges det, at vi befinder os i en alvorlig krisetid, og på den baggrund bliver vi igen og igen bedt om at gå på kompromis med værdier, vi ellers har holdt i hævd og hyldet gennem århundreder,” siger han og uddyber:
”Generelt ser vi en tendens til, at politikerne med skærpelsen af indsigelsesretten, men også afskaffelsen af store bededag og halveringen af de humanistiske kandidatuddannelser på universiteterne, nedprioriterer de åndelige og kulturelle værdier, som vores samfund står på ryggen af.”
Kirkeminister vil stadig forsvare kirken
Efter planen vedtages indskærpelsen af indsigelsesretten som en del af regeringens nye planlov i efteråret, fortæller kirkeminister Louise Schack Elholm.
”Jeg synes, det er vigtigt, at alle er klar over, hvad det er for rammer, der er blevet aftalt,” siger hun om det notat, hun sendte til landets biskopper forud for offentliggørelsen af beslutningen.
Du repræsenterer en regering, som siger, at Danmark er et kristent land, men nu indskrænker du kirkernes indsigelsesret. Hvordan hænger det sammen?
”Det er vigtigt at bevare, at kirkerne har en medbestemmelse. Derfor synes jeg også, det er positivt, at stifterne stadigvæk har en indsigelsesret. Men det er klart, at vi har aftalt, at der skal være klare rammer for den, og dermed finder man en balance, hvor man både sikrer sig, at stifterne har en indsigelsesret, samtidig med at der også er mulighed for at opstille vedvarende energi. Vi har en klimaaftale, der siger, at vi skal firedoble mængden af energi på landet frem mod 2030.”
Kan du garantere, at de nye regler ikke vil medføre, at der i fremtiden bygges vindmøller, som visuelt eller lydmæssigt forstyrrer den ro og værdighed, der er på og omkring kirker og kirkegårde?
”Der er stadig en indsigelsesret på både vindmøller og solceller på de første 1000 meter, og er vindmøllerne højere end 250 meter, har man 2000 meter. Så det vil stadig give mulighed for en generel indsigelsesret, og derudover har kirkeministeren jo mulighed for at gøre indsigelser, når det er af national interesse. Så på den måde vil der stadigvæk være mulighed for at gøre indsigelse, hvis det generer.”
Som minister har du både ansvaret for landdistrikter og Kirkeministeriet. Med afskaffelsen af store bededag og nu planen om at indskrænke indsigelsesretten, hvorfor skulle kirken tro på, at du ville være på dens side i fremtidige sager?
”Selvfølgelig vil jeg forsvare kirken. At jeg har flere ressortområder, gør ikke, at jeg ikke plejer alle mine områder ordentligt. Jeg vil gå fuldstændig op i kirkeområdet og brænde for det, selvom jeg også skal løse mine opgaver på landdistriktsområdet.”
Indsigelser påvirker hastighed
En iagttager, der ser positivt på kirkeministerens justeringer af afstandsgrænsen, er Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet. Han mener, at afstanden har været for stor, når stiftsøvrigheden før har kunnet gøre indsigelser mod projekter 4500 meter væk fra den pågældende kirke.
”Selv hvis det ikke stopper projektet, påvirker indsigelsen den hastighed, som man kan få dem gennemført i. Jeg har hørt om lidt småabsurde indsigelser, hvor det virker, som om de er lavet, fordi man kan, og ikke fordi der har været noget reelt i den,” siger professoren, der ikke kan konkretisere, hvilke indsigelser der er tale om.
Trods opbakningen til justeringen advarer han dog mod at bruge de nye regler til at gennemføre projekter, der ikke har lokalsamfundet bag sig, da det kan skade opbakningen til den grønne omstilling.
”Det er essentielt, at man ikke tager beslutninger hen over hovedet på folk. Der skal derfor være mulighed for indsigelser, men der må være proportioner for, hvem der kan gøre det hvornår. Derfor er det fornuftigt at få justeret planlægningsprocesserne lidt. Om det er den rigtige kilometergrænse, må evalueres en dag,” siger Brian Vad Mathiesen.
Selvom Elof Westergaard, der er biskop over Ribe Stift, med egne ord forstår utålmodigheden med hensyn til vedvarende energi, kalder han skærpelsen problematisk.
”I en tid, hvor vindmøller kun bliver større, kan det virke paradoksalt, at kirkernes ret til medbestemmelse bliver tilsvarende mindre,” siger han.
Elof Westergaard understreger, at beslutningen ikke er ensbetydende med, at stifterne ikke længere er høringsberettigede, men han savner alligevel klarhed om den fremadrettede proces.
”Hvis jeg fremover vil gøre indsigelse i forhold til placering af vindmøller og solceller, som rækker ud over de nye regler, skal jeg i sidste ende gå til kirkeministeren og bede om hjælp. Hun er samtidig minister for landdistrikter, og jeg har en klar forventning om, at der vil være tydelighed om den proces,” siger Elof Westergaard.