Det sendte chokbølger gennem befolkningen, da man i foråret 2016 kunne tænde for fjernsynet og se en imam fra Grimhøjmoskeen i Aarhus tale for stening af kvinder og voldelig opdragelse af børn i TV 2-dokumentaren ”Moskeerne bag sløret”.
Dokumentaren førte til den såkaldte forkynderlov, der blandt andet ulovliggjorde billigelse af strafbare handlinger i en religiøs kontekst. Loven vakte skepsis og massiv kritik fra eksperter, religiøse ledere og oppositionspolitikere. Blandt andet her i avisen, hvor eksperter kritiserede loven for – stik imod dens formål – at ville tvinge yderligtgående religiøse forkyndere længere under jorden, end de måtte være allerede.
Men kritikken prellede af på den daværende Venstre-regering, som stod i spidsen for det nedsatte udvalg. Med en formulering, der lyder, at ”den, der som led i religiøs oplæring udtrykkeligt billiger” en række strafbare handlinger, kan straffes med bøde eller fængsel op til tre år, trådte forkynderloven i kraft den 1. januar 2017.
Nu har regeringen fremsat et nyt lovudkast, som har været i offentlig høring i perioden fra den 8. december til i dag, den 5. januar. Af lovudkastet fremgår det, at regeringen ikke ønsker at revidere forkynderloven, hvilket betyder, at man ønsker at bevare loven i dens nuværende form.
Selvom lovudkastet endnu ikke er fremsat for Folketinget, og dermed ikke er et egentligt lovforslag, bekymrer det allerede flere kirkelige aktører, at loven muligvis gøres permanent. Det gælder blandt andre generalsekretær i Frikirkenet Mikael Wandt Laursen, der ikke er overrasket over regeringens lovudkast.
”Der er ingen, som vil have på sin kappe at blive beskyldt for at være eftergivende. Men det er enormt ærgerligt. Loven har reelt ikke har haft nogen som helst form for effekt. Vi taler om en person, som er blevet dømt efter lovgivningen,” siger han med henvisning til en sag i 2017, hvor Nørrebro-imamen Mundhir Abdallah som den første – og eneste – blev tiltalt og dømt efter forkynderloven. Imamen fra moskéen på Heimdalsgade med bånd til Hizb ut-Tahrir blev idømt seks måneders betinget fængsel for i en prædiken at have opfordret til drab på jøder. To andre andre anmeldelser har ikke ført til tiltale.
Man kan godt argumentere for, at forkynderloven sender et ”vigtigt signal”, siger Mikael Wandt Laursen, men understreger samtidig, at dens eksistens blandt andet er med til at indskrænke religionsfriheden.
”Er det prisen værd at opretholde loven i forhold til, at vi med den har opgivet et af vores meget væsentlige principper omkring lige ytringsfrihed for alle? Vi har gjort religion til noget særligt farligt, og det synes jeg er en høj pris at betale for en symbollovgivning,” siger han.
Birger Nygaard er sekretariatschef i Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Han hæfter sig ligesom Mikael Wandt Laursen ved, at loven er blevet brugt i begrænset omfang.
”Loven blev til på baggrund af politikernes behov for at udvise handlekraft i kølvandet på dokumentaren fra TV 2. Den har siden vist sig ikke at være nødvendig, ligesom den har været med til at mistænkeliggøre religiøse grupper på diskriminerende vis i forhold til det øvrige samfund. Det burde være regeringens mål at bringe religion i spil som samfundsopbyggende element, og det hjælper loven ikke med.”
Birger Nygaard medgiver, at loven principielt set kan være en præventiv foranstaltning, men, siger han:
”I det lys kunne der være rigtig mange love, som man skulle i gang med at vedtage som præventive foranstaltninger. Danmark er bygget på tillid. Hvis det ophører i forhold til religiøse grupper, så bryder man med det princip, som har bygget Danmark.”
Loven har en forebyggende effekt
Det fortæller imidlertid ikke noget relevant om behovet for lovgivningen, at der kun har været en enkelt sag. Det siger Lisbet Christoffersen, der er professor i kirke- og religionsret ved Roskilde Universitet.
”Lovgivning og især straffeloven virker ikke kun ved, at folk bliver dømt. Straffeloven virker også generalpræventivt og er med til at ændre normerne i samfundet, så folk lader være med at gøre det, de eventuelt kunne blive dømt for. Derfor er det ikke relevant, at der kun har været en sag. Man kunne næsten fristes til at sige tværtimod. Det forhold, at der faktisk har været en sag, kunne få nogle til at argumentere for, at det er vigtigt at have den type regel.”
Som daværende kirke- og kulturminister for Venstre sad Bertel Haarder for bordenden, da forkynderloven blev til i kølvandet på TV 2’s dokumentar. Selvom loven siden kun er blevet brugt én gang, mener den forhenværende minister ”absolut”, at den fortsat skal eksistere:
”Loven har ikke gjort skade. Den har sandsynligvis gjort gavn derved, at den har afskrækket nogle, som det også var meningen. Det gælder al straffelovgivning, at formålet ikke er at få folk til at begå forbrydelser, formålet er at få dem til at lade være. Jeg ser derfor ikke noget som helst grund til at indlede en helt ny proces. Loven har en forebyggende effekt, hvilket også var meningen,” siger Bertel Haarder.
”Et skarpt strafferetligt værn”
I en mail til Kristeligt Dagblad forklarer justitsminister Nick Hækkerup (S) ønsket om at lade loven fortsætte i dens nuværende form:
”De personer, der er ansvarlige for religiøs oplæring, har en særlig position og magt i forhold til at påvirke unge og andre i deres menighed, som risikerer at blive radikaliserede af ekstreme ytringer om for eksempel terror, drab eller vold i religionens navn. Dermed har de også et særligt ansvar – både over for medlemmerne af det religiøse fællesskab, men bestemt også over for det danske samfund. Hvis de svigter det ansvar, så skal det straffes,” skriver han og fortsætter:
”Derfor menerregeringen, at der fortsat er behov for et skarpt strafferetligt værn mod dem, der misbruger deres særlige position på den måde. Vi skal sætte ind over for personer, som forsøger at undergrave demokratiet og vores samfund – også hvis de gør det under dække af religion.”