Ikke siden 2017 har så få søgt ind på teologi, som det er tilfældet i år.
Det viser de ansøgertal til landets videregående uddannelser, som tirsdag blev offentliggjort af Uddannelses- og Forskningsministeriet. 184 har søgt ind på teologi som førsteprioritet, når man lægger København og Aarhus Universitet sammen. Det er et fald på 22 procent i forhold til 2021.
Men det kommer i et år, hvor der generelt er færre ansøgere efter to coronaår. I alt er antallet af ansøgere til bacheloruddannelser faldet med 15 procent i forhold til 2021. Og coronapandemiens konsekvenser for rejser og højskoleophold samt mindre årgange i disse år end tidligere kan være en stor del af forklaringen på faldet i ansøgninger til teologi. Det understreger Birgitte Graakjær Hjort, der er leder af viden og udvikling ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.
“Både mindre årgange og coronanedlukningen kan have gjort, at færre søger ind i år. Derfor er det vigtigste den generelle udvikling, og ikke de enkelte år – og den generelle udvikling er desværre nedadgående. Det er vigtigt for at løse det, som problemet drejer sig om: Præstemanglen,” siger Birgitte Graakjær Hjort.
Hun peger på baggrund af flere undersøgelser fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter på, at det største problem med at rekruttere nok præster er et manglende kendskab til, hvordan hverdagen og arbejdslivet ser ud for præster.
“Der går mange potentielle præster rundt blandt de unge, der ikke søger ind, fordi de ikke ved, hvad det vil sige at være præst. Vi kan se fra undersøgelser, at hvis bare de kommer tættere på præstearbejdet, kan de se sig selv i det. Den brede befolkning ser præsten i kjole og krave til kirkelige handlinger, men ikke alt det, der sker indimellem. Hvis vi øger kendskabet, vil vi også øge antallet af ansøgere – men det er svært, da der er få, der har været i nær berøring med præstegerningen,” siger Birgitte Graakjær Hjort.
Det generelle fald blandt ansøgere ses også i høj grad på uddannelser inden for humaniora, og derfor mener lektor i religionsvidenskab på Aarhus Universitet Henrik Reintoft Christensen ikke, at man på baggrund af de seneste tal kan konkludere på teologiens status i samfundet.
“Vi har at gøre med tilbagegang på mange humanistiske uddannelser, og dét kan være bekymrende. Men der er noget, der tyder på, at de unge ikke nødvendigvis har forståelse for, at der i højere grad kan være en vej i job efter uddannelse med teologi end med mange andre uddannelser inden for humaniora og samfundsvidenskab, eftersom der er en stor præstemangel,” siger Henrik Reintoft Christensen.
Igennem flere år har der været stort fokus på, at det til tider er svært at besætte ledige præstestillinger. Folkekirken ønsker flere kandidater til stillingerne, og Præsteforeningen har flere gange påpeget, at dimensioneringspolitikken på de videregående uddannelser blokerer en række studerende for at komme ind på de videregående uddannelser.
Dimensioneringen blev indført i 2015 af den daværende SR-regering for at skabe bedre sammenhæng mellem studievalg og arbejdsmarked, så man undgik at uddanne unge til ledighed. Det betød, at der blev der indført et loft over det maksimale optag på en række uddannelser.
Et forslag om at ændre reglerne for optagelsesloftet på teologiuddannelserne blev imidlertid afvist i maj 2021 af den daværende kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen.