Lignelser indeholder ofte en overraskelse - søndagens tekst rummer to

Man skal blive ved med at bede. Også selvom man ikke får svar, siger provst i Frederikssund Eskil Simmelsgaard Dickmeiss om søndagens tekst

Søndagens tekst slutter med et lille svirp, som gerne må få det til at gibbe lidt i en, mener Eskil Simmelsgaard Dickmeiss, provst i Frederikssund Provsti og sognepræst i Stenløse-Veksø. (Genrefoto).
Søndagens tekst slutter med et lille svirp, som gerne må få det til at gibbe lidt i en, mener Eskil Simmelsgaard Dickmeiss, provst i Frederikssund Provsti og sognepræst i Stenløse-Veksø. (Genrefoto). . Foto: Patrick Fore/Unsplash.

Der er et overordnet tema i denne uges prædikentekst, som træder tydeligt frem. Det siger Eskil Simmelsgaard Dickmeiss, der er provst Frederikssund Provsti og sognepræst i Stenløse-Veksø.

"Den enkle pointe er, at vi skal holde ud og blive ved med at bede, selvom man kan opleve ikke at få svar. I lignelsen er enken presset, men hun bliver ved og ved. Det er sådan, vi skal gå til Gud, vi skal blive ved med at håbe, at det kan blive anderledes, og at ting kan løsnes op."

På den måde lever teksten op til det, som lignelserne i Bibelen ofte kan, siger provsten.

"Der er mange lignelser i Bibelen, og ofte har de en enkel pointe, men indeholder så en overraskelse eller noget, der undrer, og det gør denne også."

Faktisk indeholder lignelsen om enken og den uretfærdige dommer to overraskelser, mener han.

"Den ene er, at en korrupt dommer bruges som eksempel på, hvordan Gud kan nå os mennesker. Det kan måske appellere til ikke altid at være for firkantet i sine forventninger til, hvordan Gud hører os," siger Eskil Simmelsgaard Dickmeiss, der tilføjer, at man herfra ikke nødvendigvis skal gå dybere ind i fortolkningen af lignelsen.

"Man skal vare sig mod at lave for tykke fortolkninger. Den uretfærdige dommer skal ikke forstås som et billede på Gud. Bønnen er ikke et redskab til at vride armen om på en Gud, der i virkeligheden er ligeglad. Jesu himmelske far er netop ikke ligeglad. Den enkle pointe er 'bliv ved med at bede', for Gud hører dig. Men det kan godt være, at den måde Gud svarer dig på sker på en helt anden måde, end du forestiller dig. Gud har andre veje end det, vi ser som de oplagte," siger han og fortsætter:

"Det andet, der overrasker eller kan virke foruroligende ved lignelsen, er, at en enke bliver fremhævet som en religiøs rollemodel. En enke var ilde stedt i det daværende israelske samfund. Hun var, hvis ikke retsløs, så meget udfordret uden en mand til at sikre hende. Det rokker ved vores forestillinger om status. Jordisk status er underordnet for Gud. Det er måske en indlysende tanke i dag, men samtidig er der meget religiøsitet, der fokuserer på, hvilke trin man kan nå op på gennem personlig udvikling, og hvad man kan nå frem til af indsigt. Her er det en enke, der ingenting har at byde på udover sit råb, som trækkes frem som rollemodel."

Endelig slutter teksten med et lille svirp, som gerne må få det til at gibbe lidt i en, mener Eskil Simmelsgaard Dickmeiss. For Jesus er øjensynligt ret pessimistisk angående, hvor meget eller hvilken tro menneskesønnen vil finde, når han kommer.

"Jesus forudsætter bønnen hos mennesker, som Bibelen gør i det hele taget, og evangelieteksten afslutning viser, at der er en sammenhæng mellem bøn og tro. Ofte tænker vi, at når man først har den rigtige tro, så kan man komme i gang med at bede til Gud. Men det vender anderledes, og det kan man også se af fortællingen her. Det er gennem bønnen, at troen kan spire frem. Det er ved at henvende sig til Gud, at troen kan melde sig. Ud af det kæmpende liv, som lignelsen handler om, og samtale med Gud, kan en tro formes."