Hvad er den vigtigste pointe i dagens tekst?
Teksten er jo fyldt med børn, så i første omgang minder den mig om, hvad børn kan. Hvad det barnlige blik og børns særlige evne er. Her kommer jeg til at tænke på børns kæmpestore åbenhed, hvor deres særlige fantasi hele tiden er en følgesvend.
Da jeg genlæste teksten, tænkte jeg på, at når det gælder børn, så har virkeligheden ikke monopol på at være den mest virkelige. For dem er fortællinger og fantasi lige så virkelige. Den pointe ramte noget i mig, som jeg synes er vigtigt i tiden lige nu.
Vi lever i en tid med mange store kriser og omvæltninger. Fremtiden kan virke truende, så på en måde skal den gribes på ny. Netop her tror jeg, at det er vigtigt, at vi tør bevæge os ind i et rum, hvor fantasien og drømmene er til stede. Jeg tror, at det kan hjælpe os med at have en anden slags samtale om fremtiden.
Hvis du skulle prædike over bibelstykket, hvem ville du så lade teksten handle om?
Jeg ville lade teksten handle om de voksne. For selvom den er en hyldest til børn og det barnlige, er den også et spørgsmål til de voksne om, hvordan de skal være gode voksne.
Disciplene skal lære at være voksne på en måde, der også er præget af åbenhed og en evne til at lytte til det, de ikke kender. Derfor er den en påmindelse til voksne om, hvad barneuniverset kan bruges til, og hvordan vi kan tage voksenopgaven på os, samtidig med at vi aktiverer dele af os selv, der får os til at... vokse.
Hvordan lægger teksten op til, at man personligt kan handle anderledes?
Teksten fortæller os, at vi skal huske det nysgerrige blik. I min generation mangler vi at finde balancen mellem at være myndige voksne, der bidrager til verden, og samtidig – eller netop derfor – være nysgerrige og favne det, vi ikke kender. For ofte bliver der tale om et enten-eller i det spænd, men langt mere interessant er det at dykke ned i det sted, der ligger mellem det rationelle og fornuftige.
Er der noget i dit eget liv, som du synes bliver sat i relief af tekststykket?
Som forælder møder jeg næsten dagligt spørgsmål, der drejer sig om, at jeg på den ene side ønsker en mere nysgerrig eller barnlig dimension i mit liv, men på den anden side skal påtage mig et stort ansvar over for mine børn. Også i opdragelsen kommer dette til udtryk. Jeg vil give mine børn alt den plads, de skal bruge til at være børn og fantasifulde væsener. Samtidig skal de inviteres ind i et fællesskab, der handler om at bidrage og tage ansvar.
Hvem har lært dig mest om Bibelen i dit liv?
Mit allerstørste kendskab til Bibelen har jeg med fra min skoletid. I de små klasser havde jeg en fuldstændig vidunderlig lærer, fru Odgaard, som gav mig en god introduktion til både Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente. Jeg har tydelige erindringer om at lytte til hende fortælle fra Bibelen, samtidig med at jeg tegnede for eksempel Jesus, der red på et æsel palmesøndag.
Selvfølgelig har jeg også lært om Bibelen og af Bibelen af andre, men på et mere abstrakt niveau. I mit barndomshjem lå den kristne livsforståelse ligesom i væggene, hvilket også hang sammen med refleksioner om troen og tvivl om det at tro. Selve bibelfortællingerne fik jeg dog især fra fru Odgaard, som var en vidunderlig fortæller. Historierne plantede sig i mig som et sprog, jeg har haft med siden.
Har du en særlig bibelsk sætning, som har betydet meget for dig?
Jeg har ikke en konkret sætning. Men som barn blev fru Odgaards bibelfortællinger en anledning til at eksperimentere med at oversætte. Jeg kan huske et barndomsminde, hvor mine tre søskende og jeg skulle dele en kage. Her stødte jeg ind i overvejelser. Skulle jeg tage det største stykke eller det mindste stykke kage? Jeg valgte det mindste, og det gjorde jeg 100 procent, fordi det var i den periode, hvor jeg fik de her tekster fortalt og blev præsenteret for den kristne etik.
Der er altså ikke tale om en særlig sætning, men et klart minde om at blive præsenteret for nogle fortællinger, der lærte mig at træde tilbage, tage det mindste stykke kage og give plads til andre.