En fuser. En tabersag og et forslag, der vil skyde gråspurve med kanoner.
Alligevel holdt partiet og den efterfølgende socialdemokratiske regering længe fast i idéen om, at alle trossamfund, der prædiker på fremmede sprog, skal oversætte deres prædikener til dansk, og nu har Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, endnu en gang sat fokus på det omdiskuterede emne ved at stille et udvalgsspørgsmål til kirkeminister Louise Schack Elholm (V).
"Den tidligere socialdemokratiske regering foreslog en model, som ville komme til at gå ud over mange kristne trossamfund, der holder gudstjeneste på andre sprog end de nordiske. Og der var vi så i den daværende borgerlige opposition enige om, at der skulle nogle andre virkemidler til, sådan at man mere præcist kunne ramme de moskéer, hvor der måske bliver prædiket mod danske partier og demokrati," siger Morten Messerschmidt, som derfor spørger ministeren, om hun stadig har tænkt sig at arbejde for dette.
Fra flere trossamfund har det lydt, at et krav om oversættelse af prædikener ville betyde store praktiske og økonomiske omkostninger, ligesom det ville være en unødvendig mistænkeliggørelse af trossamfundene. Det oprindelige forslag ville betyde, at også eksempelvis fransk- og tysktalende menigheder i Danmark ville blive tvunget til at oversætte deres prædikener.
I marts 2021 skrev fem borgerlige ordførere, heriblandt daværende kirkeordfører for Venstre Louise Schack Elholm, et brev til daværende kirkeminister Joy Mogensen (S), hvor de fremførte denne kritik:
"Som du ved, har der fra mange kirkelige kredse været bekymring for det forslag om tvangsoversættelse af prædikener, der p.t. er sendt i høring. Vi borgerlige partier er alle positivt stemt over for tiltag, der kan bremse radikalisering i moskéerne, men deler samtidig bekymringen for, at det pågældende lovforslag også rammer de forkerte og således giver flere kristne menigheder en økonomisk og praktisk byrde, som de vil have svært ved at håndtere, og som ingen i virkeligheden ønsker," skrev politikerne, der fortsatte:
"Vi borgerlige partier vil derfor anmode ministeren om at indbyde til møde til en drøftelse af en model, som ikke rigidt stiller krav om oversættelse af alle prædikener på et fremmedsprog, men som retter indsatsen mod dér, hvor problemerne er. I første omgang vil vi derfor anmode om, at du fremlægger modeller for, hvordan et sådan setup kunne udvirkes; og såfremt noget sådan kan realiseres, indkalder til drøftelse herom."
Efterfølgende blev præsentationen af en sådan model ad flere omgange udskudt og efterhånden på ubestemt tid, mens skiftende socialdemokratiske kirkeministre og ordførere forklarede, at man var ved at undersøge, om man kunne sammensætte et lovforslag inden for lovens rammer, som tog højde for kritikken.
En valgperiode gik, uden at valgløftet blev til noget, så nu har Dansk Folkepartis formand og politiske ordfører, Morten Messerschmidt, taget diskussionen op igen. Den 15. marts stillede han kirkeminister Louise Schack Elholm (V) et spørgsmål med henvisning til det brev, som de begge underskrev i 2021.
"Hvad agter ministeren at gøre for at leve op til intentionerne i brevet af 25. marts 2021?"
Morten Messerschmidt uddyber, at han stiller spørgsmålet, fordi han mener, at man bør undersøge, om man inden for lovens rammer kan finde en måde at sørge for, at visse trossamfund oversætter deres prædikener. Det mener han, at ministeren skylder et svar på.
"Jeg synes selvfølgelig, det er relevant at finde ud af, om man så agter at forfølge det, som var vores fælles opfattelse før valget, nu hvor en af os ordførere er blevet minister, og dermed har en toneangivende stemme på området," siger Morten Messerschmidt, der helt konkret forventer, at ministeren fremlægger et lovforslag, som rammer de moskéer, hvor der "typisk på arabisk bliver tordnet imod kvinder, demokrati, jøder og andre minoritetsgrupper, eller hvor der bliver ægget til vold og terror."
At det trak ud med lovforslaget før valget, har Morten Messerschmidt svært ved at forstå.
"Det både undrer og ærgrer mig af flere årsager. Dels fordi der er et relevant problem med hadprædikener i mange moskéer, men også, fordi der er mange kristne menigheder, som stadig er bekymrede for, om det indgreb, som den tidligere regering lagde op til, bliver en realitet, og det derfor fuldstændig uforskyldt også kommer til at ramme dem."
Kirkeministeren ønsker ikke at svare på, om den nye regering vil videreføre den tidligere socialdemokratiske regerings arbejde med en oversættelseslov. Kirkeministeriet oplyser, at ministeren vil svare spørgeren.
Jeppe Søe, der er kirkeordfører for det tredje regeringsbærende parti, Moderaterne, har ikke hørt om oversættelsesloven og har ikke haft mulighed for at drøfte den endnu. Men den lyder ikke som noget, der ligger lige for hos Moderaterne, siger han.
"Det lyder umiddelbart til at være et stykke væk fra det, som Moderaterne står for. Det lyder i min optik som symbolpolitik af værste skuffe," siger Jeppe Søe, der uddyber, at Moderaterne tror på religionsfrihed, der bygger på tillid.
"Hvis der så er nogle partier, der vil forstå, hvad der bliver sagt visse steder, så må man for egen regning hyre en tolk."
Selvom kirkeministeren ikke har meldt noget ud endnu, så gætter politisk kommentar Hans Engell på, at man i regeringen er kommet frem til, at et lovforslag målrettet visse trossamfund ikke ville skabe andet end kritik og ballade for regeringen.
"Mit bedste bud må være, at regeringen er kommet dertil, at de kan se, at det ikke er nogen farbar vej. Hvis man ønsker at kontrollere yderligtgående muslimer og ekstremisme af den ene eller anden art, så er det andre bestemmelser, man skal bruge end at forlange oversættelser af prædikener," siger Hans Engel, der mener, at det vil være et klogt tilbagetog i sidste øjeblik.