Markant flere præster stiller op til kommunalvalget i år

I forhold til for fire år siden stiller næsten dobbelt så mange præster op til det kommende kommunalvalg. Fraflytningen fra land til by kan have givet præster en styrket rolle i lokalmiljøet, mener lektor

Kandidaterne med præstetitel er i år fordelt ud på de små og mellemstore kommuner.
Kandidaterne med præstetitel er i år fordelt ud på de små og mellemstore kommuner. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix.

Mens der for første gang i over 100 år ikke sidder præster i Folketinget, ser det helt anderledes ud i byråd og kommunalbestyrelser ude i landet. I år viser en opgørelse af kandidater foretaget af it-virksomheden KMD, at 27 præster, heriblandt mindst to pensionerede af slagsen, stiller op til kommunalvalget. Det er en fordobling af antallet af præster på den tilsvarende opgørelse fra det seneste kommunalvalg i 2017, hvor 14 stillede op.

Udviklingen kan være svær at forklare, men det harmonerer med en historisk tendens til, at lutherske præster engagerer sig lokalt. Det siger Bo Kristian Holm, der er professor mso i teologi på Aarhus Universitet, og som for nylig har været med til at udgive bogen ”Pligt og omsorg – Velfærdsstatens lutherske rødder”.

”Præster har historisk set altid været en central figur ude i sognene. Dengang der blev givet fattighjælp, var det for eksempel præsterne, der administrerede den. Der er altså en lang tradition for at være engageret lokalt, og den fortsætter op til i dag, hvor præster oftest har et stort lokalhistorisk kendskab og en stor kontaktflade med den lokale befolkning, der gør dem egnede til at tage politisk ansvar,” siger han.

Der skal tages forbehold for, at KMD ikke har kunnet angive jobtitler på alle kandidater, og derfor kan antallet af opstillede præster være højere i både 2017 og i år. Men der er efter alt at dømme tale om en betydelig udvikling, der kan have mange forklaringer, vurderer Bo Kristian Holm:

”En årsag kunne være fraflytningen fra små områder til byerne. Mange steder er præsten den sidste officielle person, der er tilbage i lokalmiljøet, og det kan give en tilskyndelse til at tage ansvar på sig og søge et politisk embede.”

De Konservative er bedst repræsenteret blandt de 27 præster og provster på listen. Ni af dem stiller op for De Konservative, mens fem stiller op for henholdsvis Venstre og Socialdemokratiet. Kristendemokraterne har tre præstekandidater, mens mindst én præst stiller op for henholdsvis Enhedslisten, Radikale Venstre, Liberal Alliance, SF og en lokalliste.

Det er bemærkelsesværdigt, at antallet af præster i kommunalpolitik stiger, samtidig med at en lang tradition med præster i Folketinget er afsluttet, mener Roger Buch, der er forskningslektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole med særlig interesse for lokalpolitik. Han tør ikke gætte på, om udviklingen er udtryk for noget, men bemærker, at man visse steder i folkekirken er forsigtig med at markere sig politisk.

”Det siges ofte, at den danske folkekirke er langt mindre politisk end kirker i nabolandene, hvor de lutherske kirker i Sverige og Tyskland melder holdninger ud om alt muligt. Så har der til gengæld gennem tiden været præster, som har spillet en meget stor rolle i Folketinget, hvor Søren Krarup og Margrete Auken er oplagte eksempler. Men det er ikke tilfældet nu,” siger Roger Buch og tilføjer, at det er meget lettere at være politisk aktiv uden at støde sognebørn fra sig i lokalpolitik frem for i landspolitik.

”Det er meget mere konkret i kommunalpolitik, hvor det handler om, hvordan man får lavet nogle gode skoler og nogle gode daginstitutioner. Der er masser af etik at forholde sig til, men det er ikke et værdipolitisk minefelt i et byråd modsat på Christiansborg.”

Kandidaterne med præstetitel er i år fordelt ud på de små og mellemstore kommuner. Derudover er tre af de opstillede fra Aarhus Kommune og to er fra Frederiksberg Kommune. Ingen med titlen præst eller pastor emeritus stiller op i København, Odense eller Aalborg, hvis man skal tro KMD’s opgørelse.

En af kandidaterne er Peter Fredensborg, der til daglig er sognepræst i Billund Kirke, samtidig med, at han siden 2017 har siddet i byrådet for Venstre i Billund Kommune. Han er overrasket over udviklingen, som han gætter på kan skyldes et øget fokus på, at kirke og kommuner kan arbejde sammen.

”Mange er over de seneste år blevet opmærksomme på, at kirken kan spille en betydelig rolle i samfundsopgaver, der hører under det kommunale. Aarhus Kommune har lavet konferencer, hvor kommuner og kirkefolk kunne inspirere hinanden til, hvordan man kan samarbejde, og der har været et fokus på såkaldt samskabelse. Jeg kunne forestille mig, at den tendens har ført flere præster på sporet at lokalpolitik,” siger byrådspolitikeren, som ikke selv har fået negativ respons fra menigheden for at kombinere præstegerningen med et politisk embede.

”Jeg føler da selv, at jeg har fundet en god balance mellem det at være præst og politiker. Det er ikke sådan, at jeg har gået rundt og promoveret en særlig kirkepolitik på rådhuset, og jeg håber heller ikke, at mine politiske synspunkter kommet til udtryk i min gerning som præst. Hvis nogen føler det, er det i hvert fald noget, de holder for sig selv,” siger han.

Til regionsrådsvalget stiller seks præster og provster op ifølge KMD’s opførelse. Ved valget i 2017 var der fire.

Rettet den 4. november 2021: En tidligere version af denne artikel havde ikke talt provster med. Da provster også er præster er det hermed ændret, så antaller af opstillede præster i 2021 er 27 sammenlignet med 14 i 2017.