Markant forslag i det ukrainske parlament vil forbyde den russisk-ortodokse kirke

Konsekvenser kan blive voldsomme, hvis lovforslag gør den russisk-ortodokse kirke under Moskvapatriarkatet ulovlig i Ukraine

Ifølge det nye forslag skal den russisk-ortodokse kirke under Moskvapatriarkatet ikke længere have sin gang i Ukraine.
Ifølge det nye forslag skal den russisk-ortodokse kirke under Moskvapatriarkatet ikke længere have sin gang i Ukraine. Foto: Evgenia Novozhenina/Reuters/Ritzau Scanpix.

Nogle medlemmer af det endnu fungerende ukrainske parlament, Verkhovna Rada, har for få dage siden fremsat et bemærkelsesværdigt forslag om ændring af Ukraines eksisterende lov om “samvittighedsfrihed og religiøse organisationer”. Forslaget handler om at forbyde religiøse organisationer, hvis øverste ledelse befinder sig uden for Ukraine i et land, som for tiden er i færd med at udføre en militær aggression imod Ukraine.

Forslaget nævner ingen navne, men efterlader dog ingen tvivl om, hvem det er rettet imod: Den ukrainsk-ortodokse kirke under Moskvapatriarkatet, som er en gren af den russisk-ortodokse kirke og således den eneste religiøse organisation, der opfylder lovforslagets kriterier. Der er med andre ord tale om et forslag om at forbyde denne kirkes fortsatte tilstedeværelse og aktivitet i landet.

Denne artikel er en del af denne serie:
Krigen i Ukraine

Forslaget er radikalt af flere grunde. Dels vil det være i lodret strid med religionsfriheden, som den omtalte lov i øvrigt hævder at beskytte. Dels vil det antagelig kunne bringe troende, der stadig føler sig knyttet til Moskvapatriarkatets kirke i en vanskelig situation. Og dels vil det være en voldsom provokation af Moskvapatriarkatet, som vil kunne se alle sine længe nærede negative meninger om Ukraines lovgivere og regering bekræftet og i øvrigt også bekræfte præsident Putins anklager om, at Ukraines regering havde præcis sådanne planer.

Det er hensyn, som hver for sig under normale omstændigheder skulle være tilstrækkelige til at tale imod en sådan lov, men som under de nuværende ekstraordinære omstændigheder åbenbart kan tilsidesættes, hvis det står til disse medlemmer af parlamentet.

Hvordan forslagsstillerne og parlamentet i øvrigt vil forholde sig til disse modstridende hensyn, er ikke belyst, men klart står dog, at en gennemførelse af forslaget ville kunne fremme, hvad stærke kræfter i Ukraine længe åbenlyst har ønsket sig: En situation, hvor den russisk-ortodokse kirkes tilstedeværelse og indflydelse i Ukraine var afskaffet.

Et sådant resultat er åbenlyst, hvad oprettelsen af Ukraines ortodokse Kirke og anerkendelsen af den som uafhængig af Moskva i 2019 søgte at opnå, men endnu ikke har opnået. Det er derfor nærliggende at se forslaget som et forsøg på at benytte den ekstraordinære nødsituation til at få gennemført et tiltag, som ellers ville være vanskeligt at retfærdiggøre.

I Moskva er forslaget ikke overraskende blevet mødt med den skarpeste afstandtagen, både fra Kreml og fra Moskvapatriarkatets talsmand, ærkepræst Nikolaj Balasjov, som advarer om – eller truer med? – at gennemførelse af forslaget i den anspændte situation vil kunne medføre omfattende “interkonfessionelle konfrontationer med uforudsigelige konsekvenser”.

På baggrund af, at der i mange år og længe før Ruslands invasion har været tilbagevendende eksempler på voldelige stridigheder om individuelle sognes kirkelige tilhørsforhold, forekommer denne advarsel ikke usandsynlig. Annonceringen af lovforslaget kommer i øvrigt samtidig med, at flere ukrainske kilder skriver, at op imod 100 sogne allerede er i færd med at forlade Moskvapatriarkatets kirke til fordel for Ukraines ortodokse kirke, antagelig i protest mod Ruslands invasion.

Hvis forslaget skulle blive gennemført, og hvis ukrainske myndigheder i øvrigt bevarer kontrollen med (det meste af) landet, står Moskvapatriarkatet til at miste omkring 12.500 sogne, hvilket svarer til cirka en tredjedel af samtlige sogne i hele den russisk-ortodokse kirke. Dette store tal, som er fordelt ud over store dele af Ukraine, er i sig selv en forklaring på, hvad der er på spil. Det viser, hvad Moskvapatriarkatet står til at miste, både organisatorisk, prestigemæssigt og i konkret indflydelse, og hvad ukrainere, der ikke er loyale over for Moskva, står til at vinde. Det er antagelig udsigten til denne gevinst, som vil kunne tilskynde ukrainske parlamentsmedlemmer til at tilsidesætte alle eventuelle betænkeligheder og stemme for forslaget.

En gennemførelse af forslaget ville være et kirkehistorisk vendepunkt: Enden på den russisk-ortodokse kirkes tilstedeværelse i Ukraine gennem de sidste 336 år. Det vil desuden være en yderligere skærpelse af den allerede forbitrede konflikt mellem de ortodokse kirker i Rusland, Ukraine og Konstantinopel og potentielt også i den øvrige ortodokse verden.

Christian Gottlieb er dr.theol og kender af den ortodokse kristendom.