Minister om alterbogsændringer: Biskopper får al den tid, de har brug for

Kirkeminister Louise Schack Elholm (V) blev onsdag budt velkommen til Kirkeudvalget til sit første samråd, der handlede om afskaffelsen af store bededag

Kirkeudvalgets formand, Søren Espersen (Ddem), hilser pænt på kirkeminister Louise Schack Elholm (V), der onsdag var kaldt i samråd om afskaffelsen af store bededag.
Kirkeudvalgets formand, Søren Espersen (Ddem), hilser pænt på kirkeminister Louise Schack Elholm (V), der onsdag var kaldt i samråd om afskaffelsen af store bededag. . Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.

Da der givetvis ville være mange mennesker, der fulgte med hjemmefra på Folketingets tv-kanal, gjorde Kirkeudvalgets formand, Søren Espersen fra Danmarksdemokraterne, det klart, at alle deltagerne ved onsdagens samrådsmøde skulle tale pænt til hinanden. 

"Ingen uhøvisk tale," slog han fast med et skævt smil, før kirkeministeren ved hans side supplerede, at man altid skal tale pænt til andre.

Tonen var da også nogenlunde, da Louise Schack Elholm (V) i går sad for bordenden ved sit første samråd som kirkeminister, indkaldt af Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt. Samrådet var også hendes første møde med det nyligt konstituerede kirkeudvalg.  

Baggrunden for mødet var regeringens beslutning om at afskaffe store bededag og ikke mindst det retslige og teologiske grundlag, som beslutningen beror på. De diskussioner, som undervejs i samrådet blev rejst, handlede om flere af de spørgsmål, som også har fyldt her i avisen: 

Kan staten understøtte folkekirken som evangelisk-luthersk, sådan som det er beskrevet i Grundloven, hvis den afskaffer store bededag? Er biskopperne blevet involveret i processen tidsnok, og har de fået indflydelse på, at det netop er store bededag, der skal fjernes? 

Forud for samrådet havde kirkeministeren bedt om en redegørelse fra Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen. Han skulle svare på, hvorvidt der er teologisk grundlag for at afskaffe store bededag, og biskoppen havde derfor sendt et brev, hvor han blandt andet slog fast, at selvom indgrebet ifølge ham er "i uoverensstemmelse med evangelisk-luthersk lære, som det udtrykkes i Den Augsburgske Bekendelse", så kan man ikke hævde, "at bededagen er nødvendig for kirken, og at en kirke uden en bededag ikke kan betragtes som evangelisk-luthersk".

Dermed var det teologiske grundlag også nogenlunde på plads til at svare på samrådets store spørgsmål om det retlige grundlag. 

"Det er regeringens vurdering, at en afskaffelse af store bededag ikke rejser spørgsmål i forhold til Grundlovens paragraf fire," opsummerede Louise Schack Elholm kort som konklusion på sin 10 minutter lange indledende redegørelse. Herefter fortsatte hun med en stikpille til de biskopper, som undervejs har klaget over, at de ikke er blevet inddraget i beslutningen om at afskaffe store bededag: 

"Uanset at der ikke er nogen høringspligt forud for regulering af folkekirkens forhold, er biskopperne ikke desto mindre gennem min kontakt med dem i juledagene og gennem deres udtalelser blevet inddraget i valget af netop store bededag som den helligdag, der foreslås afskaffet."

Kirkeministerens store opponent under mødet var ikke overraskende Morten Messerschmidt. Han forsøgte ihærdigt, med røde kinder og dramatisk gestik, at så tvivl om det kirkeretlige grundlag ved beslutningen uden dog at præsentere en rygende pistol. Til gengæld var der masser af opbakning fra kirkeministerens partifæller, blandt andet Lars Christian Lilleholt, som brugte en del af sin taletid på at rose ministeren, særligt for hendes formulering om, at Danmark er et kristent land, hvilket han erklærede sig meget enig i. 

Afslutningsvist slog kirkeministeren fast, at hun ikke har tænkt sig at ændre i alterbogen uden at inddrage folkekirken. Biskoppernes indstilling til en eventuel ændring skal altså ikke afleveres samtidig med den kongelige resolution, gjorde hun klart. Og derfor har de så god tid, som de skal bruge til at nå frem til, hvad der skal ændres. 

"Det kan sagtens deles op, så hvis man ønsker at ændre i alterbogen, kan man få den tid, man har brug for. Jeg er klar over, at det kan tage lang tid at ændre en alterbog, og det har jeg ikke tænkt mig at presse igennem på nogen måde." 

Efter de afsluttende bemærkninger fra ministeren gav Søren Espersen sin tidligere partifælle Morten Messerschmidt lov til at runde af. 

"Jeg er ikke frustreret over det her. Jeg er rasende. Vi kommer aldrig til at glemme eller tilgive, hvad I har i gjort. Heller ikke når I dropper det her forslag, for det kommer I til. Det her handler ikke om at forsvare Danmark, I er i gang med at ødelægge Danmark."

Og sådan blev kirkeminister Louise Schack Elholm budt velkommen til Kirkeudvalget.