Penge er roden til alt ondt, og det har man mærket i den store hvide moské i Rovsingsgade i København. Moskéen med navnet Hamad Bin Khalifa Civilization Center har gennem tiden været i problemer på grund af donationer fra udlandet og for sent betalte regninger. Nu er den i problemer igen, men denne gang er det ikke på grund af pengemangel. Problemet er, at ingen vil administrere moskéens penge. Den kan ikke finde en bank.
Efter nogle tumultariske år med konflikt i bestyrelsen og nogle for sent betalte regninger, opsagde to banker deres aftaler med Københavns Store Fond, der driver moskéen. Det var først Danske Bank i 2018 og senere Nordea i 2019, der droppede moskeen som kunde.
I mellemtiden er konflikten i moskéen løst. Der er ingen donationer fra udlandet, og fonden har en sund økonomi med værdier på omtrent 200 millioner kroner, når man medregner ejendomme, siger moskéforskeren Lene Kühle fra Aarhus Universitet. Alligevel ønsker ingen at have moskéen som kunde.
”Vi er ved at have prøvet alle banker, der findes, men vi får afslag fra dem alle,” siger Mohanad Mansour, der er direktør for Københavns Store Fond.
Ifølge ham står det ikke helt klart, hvorfor Danske Bank og Nordea opsagde deres aftaler med fonden i henholdsvis 2018 og 2019. Men han er overbevist om, at det er skærpede regler om hvidvaskkontrol sammenkoblet med negative mediehistorier om Rovsingsgade-moskéens donationer fra udlandet, der er årsagen til, at ingen andre banker vil røre dem. Donationer fra udlandet har spillet en afgørende rolle i den negative mediedækning af moskéen, efter at det kom frem, at den havde fået massive pengeindsprøjtninger fra blandt andre Qatar og Kuwait.
”Baggrunden for bankernes afslag er bestemt ikke økonomien i fonden, for den er sund. Det drejer sig heller ikke om transaktioner med udlandet, for dem har fonden ingen af. Det er min opfattelse, at bankerne frygter at komme med i faldet, hvis der skulle komme en mediehistorie igen. Hvis det er tilfældet, har vi virkelig brug for, at vores rettighed til at eksistere ikke undermineres af andres interesser. For mig at se ville det give mening, at lovgivningen derfor give danske organisationer en ret til at have en basiskonto i banken, ligesom private har,” siger han.
Transaktioner med udlandet?
Kristeligt Dagblad har spurgt Danske Bank og Nordea, hvorfor samarbejdet med Københavns Store Fond blev opsagt.
Ingen af dem har villet svare med den begrundelse, at de ikke kan kommentere tidligere eller nuværende kundeforhold. I den mail, som Danske Bank sendte til fonden i 2018 antydes det dog, at transaktioner med udlandet kan have spillet en rolle:
”Som bank er vi via lovgivningen forpligtet til at kende vores kunders formål med kundeforholdet samt det forventede forretningsomfang. Kravene til os betyder, at vi for samtlige kunder skal have indsigt og føre kontrol med de transaktioner, som sker via bankens systemer. Det betyder også, at vi over for myndighederne skal kunne dokumentere, hvor pengene kommer fra, og hvem der er den endelige modtager. Vi har på baggrund af en gennemgang af jeres engagement vurderet, at vi ikke er i stand til at overholde forpligtelserne og er derfor nødsaget til at opsige kundeforholdet pr. d. 17.06.2018 – hvor erhvervskontoen bliver spærret.”
Lars Krull, der er seniorrådgiver og bankforsker ved Aalborg Universitet, kender ikke til de nærmere omstændigheder vedrørende moskéens bankforhold, men vurderer, at det er yderst sjældent, at en erhvervsdrivende organisation ikke kan finde en bank at være kunde hos.
”Der skal typisk grove forhold til, før en bank vil opsige en aftale med en virksomhed, der allerede er kunde. Det kan være, at man ikke har betalt regninger, eller at der er nogle transaktioner, som banken ikke kan stå inde for,” siger han.
Mens man som privatperson har krav på at have en bankkonto, er det ikke tilfældet for virksomheder og organisationer. Derfor står fonden bag moskéen på Rovsingsgade i København nu i den situation, at alle regninger skal betales gennem en klientkonto hos fondens advokat, der laver ejendomsadministration for fonden. Det er besværligt, men der er gode grunde til, at reglerne er sådan, mener Lars Krull.
”Der er en debat om, hvorvidt virksomheder også skal have ret til en basiskonto. Det kæmper finansbranchen lidt imod, og det kan jeg godt forstå. Foreningsdanmark er desværre ofte et arnested for mistænkelige overførsler og aktivitet. Banker skal kende sine kunder og sikre sig, at der ikke foregår noget ulovligt, og det er en betydeligt større opgave, når det drejer sig om erhvervsdrivende organisationer, end når det drejer sig om private.”
”Det bliver kontraproduktivt”
Moskéforskeren Lene Kühles arbejde lå bag de mediehistorier om konflikt i Rovsingsgade-moskéen og de manglende betalinger, der kom frem i 2020. Hun er professor mso i religionsvidenskab på Aarhus Universitet og dykkede i forbindelse med sin forskning ned i flere end 1000 siders aktindsigt i blandt andet fondens økonomiske forhold.
Hun er ikke bankekspert, men har indgående kendskab til forretningen i Københavns Store Fond, som hun vurderer til at være veldrevet.
”Fondens økonomi ser sund ud. Den har aktiver for næsten 200 millioner, får ikke donationer fra udlandet og har en fin plan for at være selvfinansierende for eksempel ved udleje af bygninger. Min vurdering er, at det i hvert fald ikke længere er rimeligt at benytte dårlig økonomi eller donationer fra udlandet som forklaring, når bankerne giver afslag,” siger forskeren, der kalder det ærgerligt, at en moské, der ønsker at signalere gennemsigtighed og orden i sagerne, ikke kan få en dansk bank.
”Det bliver kontraproduktivt, hvis lovgivning om hvidvask kommer til forhindre, at en fond, som ønsker at integreres i det danske banksystem. Det har den flere gange vist velvillighed til og har kunnet vise, at det er en veldrevet forretning. Når bankerne på trods af det ikke vil samarbejde, risikerer man jo, at den må søge mod udenlandske banker, og hvem er interesseret i det?”
Kristeligt Dagblad har forsøgt at få kommentarer fra flere af de banker, der ikke vil have Københavns Store Fond som kunde. Det drejer sig om Nordea, Danske Bank, Sparekassen Vendsyssel og Merkur Bank. Ingen af dem har har ønsket at kommentere, blandt andet af den grund, at de ikke vil diskutere kundeforhold.