Naturalier og klingende mønt gik hånd i hånd

Selvom det kan være svært for moderne mennesker at forestille sig, fungerede dobbeltøkonomier, hvor mønter og naturalier var lige gyldige som betalingsmidler, godt i oldtidens imperier, siger ekspert

Menneskene i oldtidens riger har haft klare idéer om, hvad eksempelvis et kilo hvede og et anker olie var værd. Det samme havde evangelisten Lukas tilsyneladende, da han skrev lignelsen om den uærlige godsforvalter.
Menneskene i oldtidens riger har haft klare idéer om, hvad eksempelvis et kilo hvede og et anker olie var værd. Det samme havde evangelisten Lukas tilsyneladende, da han skrev lignelsen om den uærlige godsforvalter. . Foto: Johner Images/Johner/Ritzau Scanpix.

Hundrede tønder hvede og hundrede ankre olie.

Det er gælden, de to skyldnere har til deres herre i teksten fra Lukasevangeliet, der søndag prædikes over i landets kirker. En gæld, det lykkes den uærlige godsforvalter, som lignelsen handler om, at skrive ned til henholdsvis halvtreds ankre og firs tønder.

Varer som disse var helt almindelige betalingsmidler for både høj og lav i det område, hvor Det Nye Testamente er skrevet, i århundrederne omkring den tid, hvor Jesus levede. Det fortæller Jørgen Bæk Simonsen, der er lektor ved institut for tværkulturelle studier ved Københavns Universitet og blandt andet har forsket i økonomi, struktur og historie i Mellemøsten.

”Fra papyrusruller og andre kilder ved vi, at man for eksempel kunne bruge den slags langtidsholdbare varer til at betale husleje med. Romerriget beskattede også sine provinser i naturalier, ligesom man både her og i det tidlige muslimske kalifat betalte sine hære sådan. Og når skomager Jensen i Nazaret havde lavet et par sko, kunne han blive betalt i forskellige varer og slippe for at gå på markedet,” siger han.

Utallige arkæologiske fund viser dog, at mønter også var udbredte som betalingsmiddel, ikke mindst i Romerriget. Hverken handel med mønter eller varer var forbeholdt et bestemt samfundslag – de to måder et betale på eksisterede bare side om side og integreret med hinanden, forklarer Jørgen Simonsen.

”Økonomierne i oldtidens imperier var bygget på helt andre principper end nutidens pengeøkonomier. Det kan være svært for det moderne menneske at forestille sig, men denne dobbeltøkonomi var både velfungerende og fantastisk udbredt,” siger han og tilføjer, at de økonomiske systemer i det hele taget var ret veludviklede, på trods af at de adskiller sig markant fra nutidens.

”Nogle steder udstedte man også en slags checks, hvilket viser, at der også har været en god kommunikation om økonomien, endda på tværs af store geografiske afstande. Derfor er det i øvrigt helt forkert at sige, at globalisering er et moderne fænomen. Globaliseringen er ældgammel, og det viser sig blandt andet i handlen, men det er også kun derfor, kristendommen kunne komme til Danmark.”

Menneskene i oldtidens riger har haft klare idéer om, hvad eksempelvis et kilo hvede og et anker olie var værd. Det samme havde evangelisten Lukas tilsyneladende, da han skrev lignelsen om den uærlige godsforvalter. Men i modsætning til hans tilhørere i samtiden er det ikke let for den moderne læser at regne ud, hvor meget godsforvalteren rent faktisk nedskrev skyldnernes gæld med. Det er nemlig umuligt at fastsætte normer for, hvor meget mønter og varer var værd så langt tilbage, siger Jørgen Bæk Simonsen.

”Mange har forsøgt at gøre det, men det er simpelthen for abstrakt. I de kilder, vi har, hvor vi kan se, at man betalte husleje med korn, står der for eksempel ikke noget om, hvor mange kvadratmeter deres huse var. Derfor var tekstens metafor sådan set kun helt forståelig for de mennesker, der hørte den i den tid, den blev skrevet.”