Med godt 52 procent af stemmerne kan provst Thomas Reinholdt fra december kalde sig biskop, idet han tidligere i dag knebent – med 829 mod 743 stemmer – slog provst Annette Bennedsgaard i den sidste og afgørende runde af bispevalget i Aalborg Stift.
Med Thomas Reinholdt får bispekollegiet et medlem, der kæmper for den nuværende orden i sit stift, og som ikke ønsker at skabe for meget forandring. Således lød det kort efter sejren fra vinderen selv:
”Jeg er bevidst om, at menighedsrådene og præsterne er krumtappen i folkekirken, og det skal jeg ikke flytte ved.”
Den udtalelse stemmer godt overens med det, Thomas Reinholdt ellers har sagt i valgkampen, vurderer Peter Lodberg, der er professor i Systematisk Teologi på Aarhus Universitet.
”I valgkampen har Thomas Reinholdt understreget behovet for at opretholde den sognestruktur, der er i Aalborg Stift, og han forsvarer dermed de små sognes selvstændighed. Det, tror jeg, er afgørende for, at han vinder, for det er der, stemmerne ligger – de små sogne har forholdsvist mange stemmer i forhold til sognene i byerne. Annette Bennedsgaard stillede op med et program, hvor hun talte om ledelse og forandring, fordi hun ville forberede Aalborg Stift på den økonomiske fremtid, hvor det bliver sværere at være et stift med mange landsogne. Men det er min tese, at dem, der har den dagsorden, de vinder ikke bispevalg i øjeblikket,” siger Peter Lodberg.
Thomas Reinholdts ståen fast på traditionen skal imidlertid ikke tolkes som om, at han sidder på hænderne. Tværtimod er den udtryk for, at han har en “luthersk eftertænksomhed,” som ellers ikke har været toneangivende i koret af biskopper de senere år, vurderer sognepræst og kirkehistoriker Rasmus H. C. Dreyer.
”Thomas Reinholdt er kendetegnet ved, at det, han siger og gør, er blevet vejet på en kirkehistorisk og luthersk guldvægt. Han er ikke sådan en, der bare vil omstyrte sogne og lave om på strukturerne, fordi man har centraliseret og omstruktureret kommunerne og amterne. I stedet forholder han sig til, hvad vi har fået overleveret, og til at kirken tilhører menigheden. Denne overlevering sætter rammerne for, hvad man kan gøre i og ved kirkerne,” siger Rasmus H. C. Dreyer og fortsætter:
”Denne teologiske tilgang kan blive et korrektiv til nogle af de andre biskopper og de tendenser, der har været i de seneste år i folkekirken, hvor der for eksempel har været stor debat om liturgi og senest diskussionen om samskabelse og kirkens forhold til det kommunale, som Thomas Reinholdt også er meget forsigtig med,” siger han.
At Thomas Reinholdt repræsenterer en kirkepolitisk og teologisk modvægt i bispekollegiet, bekræfter Hans Raun Iversen, lektor emeritus i praktisk teologi ved Københavns Universitet. Hvor en anden nyvalgt biskop, Peter Birch fra Helsingør Stift, falder i én grøft, når han siger, det er et hovedmål for kirken at stå ”centralt i samfundet,” falder Thomas Reinholdt i den modsatte, når han insisterer på, at fornyelse skal ske på sogneplan, og måske kun på sogneplan, vurderer Hans Raun Iversen.
”Det er fornyelseskraften og evnen til at komme folk i møde, der har styrket folkekirken, det skal man ikke være blind for. Hvis vi ikke havde fået den udvikling, vi har set de seneste 20 år med opbrud i de folkesognekirkelige arbejdsformer på alle niveauer, så havde det set dårligt ud for folkekirken. Meget af fornyelsen kan ske på sogneplan. Men meget kan ikke. Der er initiativer, der kræver koordination og fælles inspiration på provsti- og stiftsniveau, hvis de skal få betydning,” siger Hans Raun Iversen.
Den virkelighed vil måske med tiden gå op for den nye biskop, når han skal forsøge at navigere i Aalborg Stift, hvor der er mange landsogne, der blandt andet kæmper med affolkning og økonomi.
”Det ville ikke undre mig, hvis Thomas Reinholdt med tiden ender med at overtage Annette Bennedsgaards valgprogram,” slutter Hans Raun Iversen.
Den 12. december er der bispeindsættelse i Budolfi Kirke i Aalborg.