Hvad vil præcis ændre sig, hvis man vælger dig som biskop over Fyens Stift?
Jeg vil styrke det, vi kalder Ny Præst, som er efteruddannelsen af nye præster. Den opgave ligger i høj grad i stiftet i dag, og der er lavet mange tiltag, siden jeg selv blev ansat. Men den kan styrkes. Der skal være konkrete fora for nyansatte præster, hvor man både kan finde støtte og vejledning til små praktiske ting og spørgsmål af mere sjælesørgeriske karakter. De nye præster skal godt fra start, så de får trivsel og arbejdsglæde fra den dag, de bliver ansat.
Du skal mødes af nogen, der tager imod dig. Vi, der har været i embedet i lang tid, har også brug for netværk, fællesskab og nogle, vi kan drøfte oplevelser og erfaringer med. Mange præster er lidt ensomme i deres embeder, ligesom de ofte har meget travlt, så jeg håber, at det kan brede sig til os også.
Derudover vil jeg arbejde for en større åbenhed i stiftet, medinddragelse og samtale med berørte parter. Jeg er selv en åben person, og jeg synes, det er vigtigt, at man melder klart ud om så mange ting, man kan. Man skal vise, hvem man er, også som menneske.
Hvad foreslår du af konkrete tiltag imod problemerne med dårligt arbejdsmiljø i folkekirken?
Åbenhed og netværk kan hjælpe meget. Man skal også tale om funktionen som kontaktperson, som menighedsrådene og nogle steder præsterne har. Nogle er rigtig gode til det, men funktionen kan også være en byrde. Det er lidt en uriaspost. Fra stiftets side skal vi hjælpe menighedsrådene. Det er vanskeligt at komme med en enkel løsning, for folk møder mange forskellige problemer. Nogle steder kunne det være en hjælp, hvis man skruer stillingerne bedre sammen.
Det er ikke altid godt for trivslen, at kirkeligt ansatte bliver ansat i deltidsstillinger. Det er en vanskelig situation at ansætte en organist på 40 procent og så forvente, at vedkommende altid giver alt. Det handler om forventningsafstemning.
Når det kommer til præsterne, kan et godt netværk afhjælpe meget. Det har berørt mig, at præsterne åbenbart ikke har haft et sted at gå hen med deres bekymringer. Vi skal have en kultur, hvor der er tillid til, at man kan komme med sine problemer, og at lederen tager dem alvorligt. Der skal biskoppen gå foran ved at være åben og italesætte den kulturforandring.
Jeg mener også, at det er vigtigt, at præsterne plejer deres åndelige liv. Vi skal huske at læse i Bibelen og måske gå ind i kirken uden præstekjole og blive tiltalt som mennesker.
Mange bispekandidater kalder sig grundtvigske. Hvad er det særlige ved dit syn på kirke og teologi?
I forhold til gudstjenesten er jeg traditionalist. Jeg kan rigtig godt lide højmessen, som jeg mener, vi skal passe på. Jeg mener også, at det er vigtigt, at man får noget med sig hjem fra en prædiken. Den behøver ikke være lang, men den skal prikke til noget i os. Jeg er selv inspireret af litteratur og læser meget. Det eksistensteologiske fylder meget for mig. Kristendommen handler også om at finde ud af, hvem er jeg som menneske. Hvad er jeg gjort af? Hvor skal jeg hen?