Ny bispekandidat: Jeg er hverdagsteolog, men vil ikke komme mit teologiske ståsted nærmere

Sognepræst i Karrebæk Sogn Jakob Vincens Grandjean er femte kandidat til bispevalget i Roskilde Stift, hvor den nuværende biskop, Peter Fischer-Møller, går på pension ved udgangen af august

Hvis Jacob Vincens Grandjean bliver biskop over Roskilde Stift i det kommende bispevalg, vil han særligt sætte fokus på folkekirkens arbejdsmiljø.
Hvis Jacob Vincens Grandjean bliver biskop over Roskilde Stift i det kommende bispevalg, vil han særligt sætte fokus på folkekirkens arbejdsmiljø. . Foto: Privatfoto.

Hvorfor vil du være biskop over Roskilde Stift?

Fordi jeg altid – udover min store glæde ved præsteembedet – har haft en stor interesse i forvaltning og administration. Særligt med henblik på arbejdsmiljø. I efteråret var jeg på studieorlov, hvor jeg beskæftigede mig med emnet "Præsten i midten". Her gik jeg ind i forskellige konfliktformer for at se, om de var blevet lukkede eller afklarede, og min konklusion var, at de fleste desværre bare var blevet lukkede. Som biskop vil jeg sammen med blandt andet stiftsøvrigheden klarlægge sagerne og få et dybere historisk blik ind i, hvorfor reglerne er sådan, og hvordan vi bedre kan forvalte dem i praksis. Derudover er det et kæmpe spændende apparat, vi har i kirken, og et kæmpe katalog til at gå i gang med en grønnere omstilling, hvis vi vil det. Det er min kærlighed til kirken, som gør, at jeg gerne vil være med til at skabe et positivt miljø, sådan at kirken kan fremstå med et smil i stedet for en undertrykt tvivl. Jeg har fået mange positive tilbagemeldinger, og så må vi se, om den går.

Hvor vil du placere dig selv kirkeligt?

Jeg er hverdagsteolog. Jeg havde nogle drømme, mens jeg læste kirkehistorie og gammeltestamentlige studier, men som præst er det virkelig hverdagsteologien, der tæller. Det er ude i sognene, man forstår at forkynde det fantastiske budskab ind i en dagligdag og frem mod en fremtid. Jeg vil nødig komme mit teologiske ståsted nærmere, jeg vil gerne holde mig ved hverdagsteologi, også fordi det er en blomst af teologisk diskussioner og tænkning, der gør, at vi kan udfordre og udvikle hinanden. Det er også en af grundene til, at jeg kommer lidt sent på markedet, at jeg nødig vil sættes i bås på den måde. Jeg kan eksempelvis godt acceptere, at der er (nogle få) præster, der er fritaget fra visse handlinger. At være hverdagsteolog handler grundlæggende om at være imødekommende og åben over for alle de møder, man har som præst og som kirkens repræsentant.

Hvad er din mærkesag?

Redelighed, humor og forståelse for institutionens liv. I forhold til redelighed vil jeg selv holde mig fra og være opmærksom på, at man skal holde sig fra private og personlige missioner og tanker. Det er et professionelt arbejde – specielt som biskop. Når jeg siger humor, er det et udtryk for, at glæden også skal være med. Jo mere vi er enige om vores situation og vores virke, jo lettere er det også at få en glæde og en hygge ved det. Forståelse for institutionens liv hænger sammen med at have et indblik i de store og meget brede interesseområder omkring kirken og i kirken, hvor vi skal have en oprydning og en uddybning af arbejdsmiljøet.