Ny domprovst i København er trænet i at favne store teologiske forskelle

Københavns nye domprovst Johannes Gregers Jensen er vant til at tackle store teologiske forskelle, og det skræmmer ham ikke at komme til et sogn med konflikter og arbejdsmiljøproblemer

Det var en befrielse for mig at beskæftige mig med luthersk dåbsteologi, siger Johannes Gregers Jensen, ny sognepræst og domprovst i Københavns Stift. Her ses han i Vor Frue Kirke.
Det var en befrielse for mig at beskæftige mig med luthersk dåbsteologi, siger Johannes Gregers Jensen, ny sognepræst og domprovst i Københavns Stift. Her ses han i Vor Frue Kirke. Foto: Johanne Teglgård Olsen.

Selvom Johannes Gregers Jensen er uddannet både tømrer og teolog og har syv års erfaring som provst på Bornholm, har han ikke noget universalværktøj med sig, når han fra den 1. oktober overtager stillingen som domprovst i Københavns Stift.

”Jeg tror ikke, at der findes én ledelsesteori eller et redskab, der kan løse alle udfordringer. Min erfaring fra tiden som provst er, at det er vigtigt, at man i hvert eneste møde med et menneske gør sig umage for at lytte og forstå, hvordan den andens verdensbillede ser ud,” siger teologen.

Den tilgang vil Johannes Gregers Jensen tage med sig ind i det nye embede, hvor han dels får biskoppen som nærmeste medarbejder og overordnede, dels kommer til en storby, hvor kirken ikke spiller samme selvindlysende rolle i hverdagen og kulturen, som den gør på Bornholm.

”På Bornholm spiller kirken stadig en stor rolle og er meget nærværende i folks bevidsthed. Selv mennesker, der ikke kommer i kirken, forholder sig til ret specifikke teologiske spørgsmål, og medierne er meget optagede af kirke, kristendom og teologi. Det bliver naturligvis anderledes i København, hvor kirkens vilkår er nogle helt andre, og jeg er meget optaget af, hvordan kirken kan være relevant i folks liv også i fremtiden,” siger han.

Johannes Gregers Jensen er vokset op i en familie engageret i Missionsforbundet (nu Evangelisk Frikirke i Danmark). Allerede i teenageårene ville han være præst, men han havde lyst til først at arbejde med noget praktisk og blev tømrer. 

Studiet blev en stor glæde, ikke mindst fordi det blev en anledning til at få nogle teologiske spørgsmål på plads, som var begyndt at rumstere i ham, blandt andet omkring helliggørelsestanken.

”Den lutherske dåbsteologi blev en befrielse for mig: Jeg kunne læne mig tilbage i min dåb og hvile i troen på, at jeg ikke selv skulle præstere noget i forhold til min tro,” siger han.

I løbet af studieårene blev han gift med en bornholmer og fik tre børn, og de flyttede til Bornholm. Da Johannes Gregers Jensen havde gennemført Pastoralseminariet i København, fik han embede som provstivikar med tilknytning til Sct. Nicolai Kirke i Rønne og vikartjenester på hele øen. Senere blev han sognepræst i Ibsker og Svaneke. I 2015 blev han provst over Bornholm – nu velvidende, at øen rummer store teologiske forskelligheder.

”Jeg har oplevet de store teologiske forskelle som en befrielse. Når nogle af mine sognebørn rent teologisk ikke har kunnet bruge mig til så meget, har jeg kunnet sende dem hen til nogle af mine dygtige nabopræster, som står et helt andet sted end mig,” siger han.

Johannes Gregers Jensen har været en del af Københavns Stifts religionspædagogiske udvalg siden 2011 og formand for udvalget de sidste seks år, og det ligger ham meget på sinde, at folkekirken skal være en aktiv medspiller i børns og unges liv. Ifølge den nye domprovst har kirken et efterslæb i arbejdet med børn sammenlignet med andre kultur- og samfundsinstitutioner, og han forudser, at ”folkekirken kan blive nødt til at prioritere anderledes i fremtiden, hvis alle børn skal opleve, at kirken har noget at sige i deres liv”.

Både menighedsråd og biskop i domkirken, hvor Johannes Gregers Jensen får sin gang som leder, har afleveret en redegørelse for deres håndtering af anklager om misbrug af en mindreårig til Kirkeministeriet. Flere har også påtalt samarbejdsproblemer i domkirkens menighedsråd, som har været beskrevet her i avisen. Men ingen af delene bekymrer den nye domprovst:

”Jeg ved ikke andet om det end det, der har stået i avisen, og det er ikke noget, jeg har tænkt så meget over."

Bekymrer det dig ikke at skulle være provst et sted med den slags sager?
”Nej, ikke rigtig.”

Hvorfor ikke?
”Hvis man er bekymret for den slags, skal man slet ikke være provst.”

Om valget af ny domprovst siger lektor emeritus i praktisk teologi Hans Raun Iversen, at det falder i øjnene, at man har fundet en provst, som ikke har forbindelse til domkirkens historik med konflikter og problemer:

”Man har valgt en person med god erfaring fra provstehvervet – og uden forbindelser til det noget problemfyldte miljø omkring domkirken. Man er endt med en kandidat udefra, som umiddelbart virker meget sympatisk og fornuftig folkekirkelig midtsøgende,” siger Hans Raun Iversen.