Når Kåre Egholm Pedersen underviser konfirmander, inddrager han jævnligt eksempler fra sine udsendelser som flyverpræst i Libanon, Irak og Afghanistan. Det fanger konfirmanderne.
Ikke kun fordi der er noget naturlig spænding i beretninger fra krigszoner, hvor danske soldater sætter livet på spil langt hjemmefra. Det handler også om, at kristendommen i den sammenhæng bliver nærværende for dem som noget, der giver mening, når tingene spidser til.
"Det gør indtryk på konfirmanderne, hvilken forskel troen kan gøre i den slags miljøer. Kristendommen bliver noget, de kan identificere sig med, og som har noget at sige ind i de vigtige ting i tilværelsen," siger Kåre Egholm Pedersen.
Han har været flyverpræst siden 2006, men skiftede den 1. februar titel, så han nu er flyverprovst og sognepræst i Viborg Domsogn. Halvdelen af tiden skal han bruge på at rekruttere, uddanne og støtte de 13 flyverpræster, som skal stå til rådighed for udsendelser, når det danske flyvevåben er på missioner rundtom i verden.
Han skal ikke længere selv udsendes, men skal være parat til at tage af sted på besøg hos de udsendte flyverpræster. Den resterende tid skal han fungere som sognepræst i Viborg Domkirke med afsæt i det, han kalder "et af Danmarks smukkeste og mest imponerende kirkerum".
Han blev ordineret i samme domkirke i 2003 og var derefter sognepræst i to landsogne i Vesthimmerland i ni år, inden han blev sognepræst i Vejlby ved Aarhus, hvor han har været siden.
Nu skal han og hustruen, Lene Tanggaard, der er rektor for Designskolen i Kolding, ud at lede efter en ny bolig, og samtidig skal Kåre Egholm Pedersen finde sine ben i den nye stilling, hvor han blandt andet er optaget af samarbejdet mellem militærpsykologer og flyverpræster.
"Som udsendt præst skal man være opmærksom på, at ikke alle synes, at man har en oplagt funktion der. Vi er der ikke for at gå rundt og missionere, men for at være nærværende over for dem, der gerne vil snakke med os. Men samtidig har vi med vores åndelige bagage noget særligt at tilbyde,” siger han.
På sine udsendelser har Kåre Egholm Pedersen oplevet, at soldaterne kom til ham for at tale om udfordringer, som ikke direkte havde med tro at gøre, men alligevel viste sig at indeholde en åndelig dimension.
"Ofte kan samtalerne i udgangspunktet handle om noget, der brænder på derhjemme, og som kan synes som relativt små problemer, men bliver meget stressende, fordi man befinder sig langt væk. Det kan også handle om noget i den militære opgaveløsning, man ikke kan klage over, uden at det får konsekvenser. Præstens tavshedspligt kan give hans eller hendes tilstedeværelse en ventilagtig funktion. Desuden kan det under samtalerne vise sig, at der ligger åndelige problemstillinger gemt i de udfordringer, de udsendte kommer med," fortæller han.
Kåre Egholm Pedersen mener, at der generelt i samfundet er en tendens til, at psykologiske forklaringer og løsningsmodeller har vundet så massivt indpas, at kristendommens åndelige perspektiv på tingene let kan blive glemt eller overset.
"I militæret er der naturligvis brug for militærpsykologer, og som præster skal vi ikke gå i konfrontation med dem, men i stedet udvikle vores samarbejde med dem, så vi bliver dygtigere til at se, hvem af os der skal på banen hvornår. Psykologerne er dygtigere til debriefinger og behandling af ptsd, så det skal vi overlade til dem. Men der kan være andre ting, der umiddelbart lander på psykologens bord, men er et religiøst spørgsmål, der dækker over en åndelig krise," siger han.
Også på den hjemlige arena bør kirken generobre noget af den plads, som med sekulariseringen er blevet overladt til blandt andet psykologien, mener Kåre Egholm Pedersen.
"Mange mennesker er kommet på afstand af effekten af ritualer, for eksempel fællesskabet omkring sang. Det har mange nu genopdaget en psykologisk helende funktion af, men der er efter min mening også en åndeligt helende funktion af både fællessang og af andre kirkelige ritualer, som vi bør gøre opmærksom på. Meget, der opfattes som psykologiske udfordringer, kan også angribes inde fra kristendommen og sådan set også heles derfra," siger han.
Det kræver imidlertid, at kirken står ved kristendommen, som den er, og ikke udvander budskabet ved at rense den for dogmatik
"Det kirkelige sprog er blevet miskrediteret, og derfor ser man i dele af kirken en tendens til at servere en noget tynd kop te. Men min erfaring er, at det sjældent er virksomt, når tingene brænder på. Der skal man kunne tale om syndernes forladelse og det evige liv og den betydning, som Kristus har," siger Kåre Egholm Pedersen.