Ny kirke skal have tomme vægge: Vi vil lade den smukke arkitektur tale for sig selv

Mandag blev grundstenen lagt til Hvinningdal Kirke i Silkeborg. Det er på forhånd besluttet, at der ikke skal kunst på væggene – i hvert fald ikke foreløbig

Udover et kors for endevæggen er der foreløbigt ikke lagt op til, at væggene i den nye Hvinningdal kirke skal dækkes af kunst. – Foto/visualisering: Friis & Moltke.
Udover et kors for endevæggen er der foreløbigt ikke lagt op til, at væggene i den nye Hvinningdal kirke skal dækkes af kunst. – Foto/visualisering: Friis & Moltke.

I fredags blev grundstenen til Hvinningdal Kirke i Balle Sogn i Silkeborg lagt. Kirken, der bliver opført på en høj bakke og derfor kan ses langvejsfra, er tegnet af det anerkendte arkitektfirma Friis & Moltke og bygges i beton og lysegule mursten. I alterpartiet bliver der indmuret et kors. Men derudover er der ikke planer om udsmykning i form af malerier eller anden kirkekunst.

”Vi har haft mange drøftelser i menighedsrådet og haft flere møder med kunstnere for at høre, hvilke tanker de gjorde sig om mulig udsmykning af kirken. Men vi følte, at de ville sætte mere præg på kirken, end vi ønskede. Vi ville ikke løbes over ende af en kunstner. Vi synes, at arkitekturen er kunst i sig selv, og det vil vi gerne have, at folk kan nyde,” siger Tom Ebbe Jacobsen, menighedsrådsformand i Balle Sogn, som Hvinningdal Kirke hører under.

Han har været medlem af menighedsrådet siden 1992 og været involveret i hele processen med det nye kirkebyggeri, som for alvor tog fart for syv-otte år siden.

”Vi har gjort os mange tanker om, hvilken kirke vi ønskede, og vi synes, at vi har fået en meget flot bygning, som også er omgivet af smuk natur, som også indgår i oplevelsen af kirkerummet. Alterpartiet med et kors er muret ind i væggen som en del af arkitekturen, og der indgår også alterbord, prædikestol og døbefont i beton” siger Tom Ebbe Jacobsen og tilføjer, at beslutningen om ikke at indkøbe kunst til kirken er taget i enstemmighed.

Han understreger, at det ikke er økonomiske hensyn, der har været afgørende.

”Byggeriet har kostet 65 millioner og dertil kommer klokker, som vi har fået penge til, samt orglet, som vi er ved at søge fonde til. Jeg er sikker på, at vi kunne finde penge til kunst også, men vi synes ikke, at det er rigtigt at gøre nu. Det er vel lidt som, når man flytter ind i et nyt hus og lader væggene stå hvide, indtil man finder ud af, om man vil have noget op på dem, og hvad der er det helt rigtige på de forskellige vægge,” siger han.

Højt til loftet

Efter planen bliver Hvinningdal Kirke indviet Grundlovsdag 2022, som også er pinsedag, og til den tid kan kirkegængerne efter planen træde ind i en kirke, der indvendigt er præget af betonmure, der brydes af enkelte elementer af træ. På det højeste sted vil der være 20 meter til loftet, og for dem, der ønsker endnu videre udsyn, er der en balkon, hvorfra man kan skue ud over landskabet. Men altså ingen udsmykning derudover.

Benny Grey Schuster er lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og står bag hjemmesiden modernekirkekunst.dk med en database over al kirkekunst og kunsthåndværk i folkekirken efter 1945. Han synes, at det foreløbige fravalg af kunst til Hvinningdal Kirke er interessant.

”Især i 1960’erne og ’70erne var der mange eksempler på nye kirker, der blev tegnet af meget selvbevidste arkitekter, der med deres arkitektur indirekte førte en kamp mod kirkekunstnerne. De lod arkitekturen være kunst i sig selv og lagde forhindringer ind for, at der kunne tilføjes kunstværker til det arkitektoniske udtryk. Det gjaldt for eksempel Holger Jensen og Inger og Johannes Exner. De lavede ofte bugtede vægge, som det nærmest var umuligt at hænge noget op på, eller lavede relieffer i murstenene, som udgjorde en udsmykning i sig selv,” siger han.

Især i de seneste cirka 20 år er det desuden blevet almindeligt, at menighedsrådene venter med at indsætte kunst i kirkerne til nogle år efter opførelsen af en ny kirke, fordi det tager tid at samle den nødvendige finansiering, forklarer Benny Grey Schuster.

”I de tilfælde er det altså ikke et teologisk eller kunstnerisk hensyn, men et økonomisk. Men det lyder til, at menighedsrådet i Balle Sogn har et andet argument, som er nyt for mig, om, at man vil lade rummet stå og lade andre tage beslutningen senere. Det er i og for sig klædelig beskedenhed,” siger han.

Plads til skoleklassers kunst

En anden tendens i en del nyere kirkebyggerier er, at man fra begyndelsen tænker arkitektur og kunst sammen og inviterer kunstnere med meget tidligt i processen, forklarer lektoren. Det har for eksempel været tilfældet i den nye Trekroner Kirke i Himmelev Sogn ved Roskilde, der blev indviet i pinsen 2019. Her er den kunstneriske udsmykning skabt i samspil mellem arkitektfirmaet Rørbæk og Møller og kunstner Henrik Plenge Jakobsen, der har inviteret to andre kunstnere med i processen.

Den nye hospitalskirke i Gødstrup, der ligesom Hvinningdal Kirke er tegnet af Friis & Moltke, er udsmykket af billedhugger Laila Westergaard. Og her har kunst og arkitektur været tænkt tæt sammen fra begyndelsen, fortæller arkitekt og bygherrerådgiver i firmaet Finn Balle, Tina Kvist Martinsen.

”Her blev den kunstneriske udsmykning set som en fuldstændig pendant til arkitekturen. Så snart kirken var tegnet, udskrev man en konkurrence, hvor kunstnere ud fra visualiseringsmaterialet på bygningen kunne give deres bud på en udsmykning. Det skete ud fra den tanke, at kunsten kan noget andet end arkitekturen i forhold til en teologisk fortolkning,” siger hun.

Hun har været byggesagsrådgiver både på byggeriet i Gødstrup og i Hvinningdal, og hun kan se fordele både ved at tænke kunsten ind fra begyndelsen og ved at vente.

”Det kan give kunsterne helt andre muligheder, når de kan tolke på det faktiske fysiske rum i stedet for blot at se de tekniske tegninger. Byggeriet i Hvinningdal kan forhåbentlig stå i langt over 100 år, og jeg tror bestemt, at der om nogle år vil opstå et ønske om en kunstnerisk udsmykning af en eller anden art – og så kan oplevelsen af rummet give nogle nye tanker og muligheder,” siger hun.

Menighedsrådsformand i Balle Sogn, Tom Ebbe Jacobsen, tror ikke, at nogen umiddelbart vil savne kunst i det nye kirkerum.

”Men det ønske kan selvfølgelig komme om 5, 10 eller 50 år, og så er det fint, at der er noget til et kommende menighedsråd at arbejde med. Til at begynde med vil vi i stedet satse på at hænge nogle af de lokale skoleklassers kunstprojekter op i forhallen,” siger han.