Ny lov skal afbureaukratisere folkekirken

Regeringens lovkatalog har kun ét lovforslag på kirkeområdet. Det er en ændring af menighedsrådsloven, der skal gøre sognenes arbejde lettere

Menighedsråd skal have mere tid til at dyrke det lokale kirkeliv og bruge mindre tid på administration. Det er idéen bag nyt lovforslag.
Menighedsråd skal have mere tid til at dyrke det lokale kirkeliv og bruge mindre tid på administration. Det er idéen bag nyt lovforslag. . Foto: Liv Høybye.

Nyt år, ny regering, nye love. Statsminister Mette Frederiksen (S) holdt tirsdag sin åbningstale for Folketinget, hvor Statsministeriet samtidig fremlagde lovkataloget med de love, som ventes at blive fremsat mellem nu og vinterferien. 

Ud over afskaffelsen af store bededag som en helligdag er der på kirkeområdet ikke de store overraskelser. Den eneste lov, som den nye kirkeminister, Louise Schack Elholm (V), skal forsøge at nå i mål med, er en ændring af en lov om menighedsråd og folkekirkens økonomi, som har til formål at "styrke og forenkle menighedsrådenes og provstiudvalgenes muligheder for samarbejde", som det hedder i lovkataloget. 

Ifølge Præsteforeningens formand, Pernille Vigsø Bagge, kommer ønsket om lovforslaget fra en række af folkekirkens parter, der har efterlyst regelforenklinger, som skal fjerne noget af det bureaukrati, nogle sogne føler sig tynget af.

"Det handler om muligheden for at flytte opgaver fra menighedsråd til provstiudvalg og muligheden for at øge stiftsbidraget og ændre de økonomiske rammer lokalt uden ekstra tilladelser fra Kirkeministeriet. Man forsøger at gøre det hele lidt enklere ved at afskaffe nogle led. Det er et eksempel på, at folkekirkens parter er blevet hørt," siger hun. 

Peter Lodberg, der er professor i systematisk teologi ved Aarhus Universitet, beskriver det også som et forsøg på at imødekomme et opråb, der har været fra kirken om mindre bureaukrati.

"Det er et ønske, der har været formuleret af Landsforeningen af Menighedsråd gennem flere år, fordi mange menighedsråd oplever, at der er for meget administration og for vanskelige regler, til at de har overskud til at blive ved. Så det er et forsøg på at imødekomme, at ressourcerne i menighedsrådene bruges til at tænke lokalt kirkeliv og ikke kun administration," siger han. 

Med lovforslaget vil man også udfase nogle af de forsøgsordninger, som har haft til formål at forenkle sagsgangene i folkekirken. Forsøgene har været i gang rundt omkring i folkekirken de seneste år, for at finde ud af hvordan reglerne på området kan lempes. Hos Landsforeningen af Menighedsråd mener man, at det er fornuftigt at få loven vedtaget snarest. 

"Helt overordnet er vi glade og tilfredse med, at loven om folkekirkens økonomi er sat på programmet som noget af det første. Så kan menighedsråd og provstiudvalg udnytte de nye muligheder i forbindelse med budgetter for 2024. Vi har flere ønsker til lovændringer, som så må komme senere. Men det her er en god start," siger næstformand i Landsforeningen af Menighedsråd Inge Kjær Andersen.