Ny undersøgelse: Ansatte i folkekirken er blandt de mindst tilfredse med deres ledelse

Stor undersøgelse fra Arbejdstilsynet viser, at folkekirkens mange lønmodtagere svarer mindre positivt end andre branchers ansatte på spørgsmål om ledelseskvalitet

"Undersøgelsen er et meget klart billede på, at der er en uklarhed omkring de ledelsesmæssige forhold i den danske folkekirke,” lyder det fra en ekspert i offentlig ledelse.
"Undersøgelsen er et meget klart billede på, at der er en uklarhed omkring de ledelsesmæssige forhold i den danske folkekirke,” lyder det fra en ekspert i offentlig ledelse. . Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix.

Det har været stærkt ubehageligt og nedslidende for organist Mikkel Andreassen at være ansat i en kirke, hvor et ledelsesmæssigt tomrum medførte magtkampe.

“Det var frygteligt. Min arbejdsplads var tæt på at bryde sammen, og hvis jeg eller andre i kirken gjorde opmærksom på, at det ikke fungerede, blev man nemt anset for at være problemet,” siger Mikkel Andreassen, der er organist og kantor ved Vor Frelsers Kirke i Esbjerg.

Han mener, at hans egne oplevelser er udtryk for et generelt problem med arbejdsmiljøet i folkekirken, som i høj grad skyldes uklarhed omkring ledelsesstrukturen.

Og han er ikke alene. Arbejdstilsynet har netop udgivet en stor undersøgelse af arbejdsmiljøet for lønmodtagere, hvor en af de undersøgte brancher er religiøse institutioner. I denne kategori er ansatte ved folkekirken ifølge Kristeligt Dagblads oplysninger langt den største gruppe. Og resultatet er klart: Når de ansatte skal vurdere på ledelseskvalitet, placerer gruppen sig helt i bunden.

De ansatte er på en 38. plads ud af 38, når de bliver spurgt, om de oplever, at ledelsen kommunikerer klare mål, og nummer 33 ud af 38 i spørgsmålet, om de kan få råd og vejledning fra deres nærmeste leder.

Det er ikke overraskende, siger Kurt Klaudi Klausen, der er professor i offentlig ledelse ved Syddansk Universitet. For undersøgelsen bekræfter, at kirken klarer sig dårligt på en række centrale ledelsesmæssige områder, som ifølge forskning er vigtige på en velfungerende arbejdsplads.

“Undersøgelsen er et meget klart billede på, at der er en uklarhed omkring de ledelsesmæssige forhold i den danske folkekirke. De frivillige ledere er amatører, og der er ingen krav til dem, ud over at de kan blive valgt. Derfor ender vi med en ledelse, der ikke har ledelsesmæssig erfaring eller kompetence,” siger Kurt Klaudi Klausen.

De frivillige ledere er blandt andet en kontaktperson i menighedsrådet, og hos Landsforeningen af Menighedsråd peger næstformand Inge Kjær Andersen på, at undersøgelsen netop viser udfordringen ved distanceledelse for både menighedsrådets ansatte og præster.

“Det er et vilkår ved folkekirkens struktur, men det betyder ikke, at man ikke kan arbejde med at forbedre tingene inden for den ramme. Jeg tror, at der er mange, der gerne vil kvalificere sig til at løse opgaven med ledelse. Arbejdsmiljøet forbedres jo ikke på en dag. Men det er vigtigt at finde lokale løsninger – at man laver en forventningsafstemning, og nogle steder kan man også ansætte en daglig leder,” siger Inge Kjær Andersen.

Hun fortæller, at Landsforeningen af Menighedsråd tilbyder et frivilligt lederkursus for kontaktpersoner og andre ledere, som kan gøres obligatorisk – her er udfordringen imidlertid, at det ikke vil være muligt at give lønkompensation til dem, der skal have fri fra deres arbejde for at deltage.

Arbejdstilsynets undersøgelse viser samtidig, at de ansatte i folkekirken kommer på førstepladsen på et andet punkt: Her svarer flere end i andre brancher nemlig, at de har indflydelse på arbejdet – eksempelvis i hvilken rækkefølge opgaver løses, og hvordan de løses. Men det er ikke entydigt positivt, siger Kurt Klaudi Klausen.

“Når der er så meget selvbestemmelse og selvledelse, så er det udtryk for, at der mangler direkte ledelse. De ansatte skal selv bestemme, og det er de ikke nødvendigvis klædt på til – slet ikke når det drejer sig om beslutninger, konflikter og tværgående samarbejde” siger Kurt Klaudi Klausen.

I Præsteforeningen understreger formand Pernille Vigsø Bagge imidlertid, at det i høj grad er individuelt, om man er glad for at arbejde i et rum med en stor grad af selvledelse.

“Der er nogen, der synes, det er rigtig fint, og andre synes, det er et problem, fordi man har brug for synlig og nærværende ledelse. Når det ender med at give arbejdsmiljømæssige udfordringer, så er det, fordi der kan opstå konflikter, som ikke bliver håndteret løbende. Og vi synes, det er dybt utilfredsstillende og ærgerligt at blive ved med at være vidne til dårligt arbejdsmiljø i folkekirken. Derfor er vi glade for, at der bliver arbejdet på området,” siger Pernille Vigsø Bagge, som fremhæver, at der er igangsat flere anonyme trivselsundersøgelser i folkekirken.