Ønskeministeren, der kom i stormvejr på dag et: ”Jeg vil gerne være pedel for folkekirken”

Louise Schack Elholm blev taget godt imod som ny kirkeminister, men fik med afskaffelse af en helligdag en ilddåb som få. Nu vil hun fokusere på folkekirkens arbejdsmiljø og kirken på landet

Kirkedanmark jublede, da Kirkeministeriet blev overdraget til Louise Schack Elholm. Men afskaffelsen af store bededag har gjort hende upopulær blandt store dele af folkekirken.
Kirkedanmark jublede, da Kirkeministeriet blev overdraget til Louise Schack Elholm. Men afskaffelsen af store bededag har gjort hende upopulær blandt store dele af folkekirken. Foto: Leif Tuxen.

Klokken 23.00. Telefonen er fuldt opladet, og lydniveauet er skruet helt i vejret. I aften må ingen ringe forgæves.

Klokken 23.15. 

Nå, det blev heller ikke denne gang, konkluderer den 45-årige Venstre-profil skuffet, så sent kan de ikke finde på at ringe.

Louise Schack Elholm sidder på sit nye kontor i Kirkeministeriet på Slotsholmen i København og tænker tilbage på den skæbnesvangre novemberaften. 

Hendes formand, Venstres Jakob Ellemann-Jensen, ringede alligevel sent den aften, godt halvanden måned efter folketingsvalget. Vil du være kirkeminister, minister for landdistrikter og minister for nordisk samarbejde, spurgte han?

"Jeg svarede selvfølgelig ja," siger Louise Schack Elholm, "det behøvede jeg ikke at tænke to gange over."

Uden for kontoret glimter sporadiske solstråler i den københavnske kanal. Indenfor er alt endnu ved det gamle, fortæller Louise Schack Elholm, bortset fra en håndfuld flag, som hver især repræsenterer de nordiske lande.

Det er egentlig ikke overraskende, at indretningen af det højloftede kontor er det sidste, den nye kirkeminister har haft tid til at tænke på, siden hun overtog posten fra sin forgænger Ane Halsboe-Jørgensen (S) i midten af december. 

De seneste uger har Louise Schack Elholm været travlt optaget, efter at det stod klart, at SVM-regeringen har i sinde at sløjfe helligdagen store bededag for at skaffe penge til forsvaret.

"Jeg er ked af, at det er kommet dertil, men selvfølgelig fører jeg regeringens politik ud i livet. Det er jo det, jeg er her for," indleder Louise Schack Elholm.

Kirkedanmark jublede ellers, da Kirkeministeriet blev overdraget til Louise Schack Elholm. Den nye kirkeminister havde alt det kendskab til feltet, hendes forgænger manglede, lød det fra flere iagttagere. Hun er åbenhjertig om sin egen kristne tro, og siden 2015 havde hun været kirkeordfører for Venstre.

Den slet skjulte optimisme blev imidlertid hurtigt til frustration i kølvandet på forslaget om at sløjfe store bededag. Flere – inklusive landets biskopper – mener, at Louise Schack Elholm med sin manglende inddragelse af folkekirkens biskopper har udfordret forholdet mellem stat og kirke.  

"Det er nu engang en af de konsekvenser, der er ved at være minister," siger Louise Schack Elholm, når man spørger hende, om hun føler sig smidt under bussen af regeringen.

Er du i gang med at løse noget, du ikke kan stå inde for som et menneske med en kristen livstro? 

"Jeg er først og fremmest ked af, at biskopperne føler sig kørt over. Derfor vil jeg gøre, hvad jeg kan for at genoprette samarbejdet, klinke skårene og få dem inddraget mest muligt i arbejdet med alterbogen og de andre ting, der nu skal løses. Men for mig personligt som kristen går det ikke imod min kristne tro. Den har ikke ophæng i de kirkelige helligdage," siger Louise Schack Elholm, som ifølge Kirke.dk har indkaldt biskopperne til et internt møde i Kirkeministeriet på fredag for at drøfte ændringer af alterbogen.

Harmonerer en politisk afskaffelse af store bededag rent ideologisk med, hvad Venstre traditionelt set har stået for? 

"Der er rigtig mange i det kirkelige bagland, der er betænkelige ved det her, og det forstår jeg godt. Men det er en helt ekstraordinær sikkerhedspolitisk situation, vi står i, og så må vi gøre det med så stor varsomhed, som vi kan. Grundlæggende har vi sørget for, at der i regeringsgrundlaget står, at Danmark er et kristent land, og det vil jeg sådan set gerne fremhæve som værende noget, der er væsentligt for mig og Venstre."

Så der er ingen disharmoni mellem dig som Venstre-profil og dig som kirkeminister, der griber ind i folkekirkens helligdag og befolkningens fridag? 

"Nej, så kunne jeg jo ikke være kirkeminister."

Selvom Louise Schack Elholm som ny kirkeminister nødvendigvis må være med til at afskaffe store bededag, "sætter hun overhovedet ikke pris på det". Eller … hun irettesætter sig selv, for det var vist for hårdt sagt. Men det betyder ikke, at hun ikke vil erkende sine fejl: 

"Efter min mening skal man ikke være bange for at erkende fejl og mangler. Det kommer sig også af min kristne tro, at vi er fyldt med fejl som mennesker, og heldigvis kan vi bede om tilgivelse for vores fejl og få tilgivelse af Gud. Nu må vi se, om det samme gør sig gældende for folkekirken."

Folkekirkens pedel eller chef? 

Lige uden for Louise Schack Elholms nye kontor hænger rækken af forhenværende kirkeministre og hilser goddag og farvel. Der er Bertel Haarder (V), som betegnede sig selv som folkekirkens pedel. Her hænger Manu Sareen (R), der anså sig selv for folkekirkens chef, og ind imellem de to herrer hænger Birthe Rønn Hornbech (V), som kaldte sig selv for katalysator.

Lige uden for Louise Shack Elholms nye kontor hænger rækken af forhenværende kirkeministre og hilser goddag og farvel. Louise Schack Elholm, der netop er tiltrådt som kirkeminister, spejler sig særligt i Bertel Haarder (V), som også har besøgt hende på det nye kontor i Kirkeministeriet.
Lige uden for Louise Shack Elholms nye kontor hænger rækken af forhenværende kirkeministre og hilser goddag og farvel. Louise Schack Elholm, der netop er tiltrådt som kirkeminister, spejler sig særligt i Bertel Haarder (V), som også har besøgt hende på det nye kontor i Kirkeministeriet. Foto: Leif Tuxen.

Men hvad vil Louise Schack Elholm betegne sig som? Og hvad vil hun selv huskes for?  

"Først og fremmest er det mit håb, at jeg formår at lytte ordentligt til folkekirken. Det ved jeg godt, at den ikke føler på nuværende tidspunkt, men det er ikke den måde, jeg har tænkt mig at være kirkeminister på fremover. Jeg kommer gerne ud og snakker med alle, og jeg vil være nærværende og lytte til de udfordringer, som kirken selv mener, der findes." 

"Så jeg vil gerne være pedel," slår hun fast.

En pedel med visioner for folkekirkens fremtid. Den første drejer sig om folkekirkens udfordringer med arbejdsmiljøet.

"Selvom der ifølge Kirkeministeriets undersøgelse er meget høj medarbejdertilfredshed i folkekirken, hvilket jeg er utroligt glad for, skal vi stadig være meget opmærksomme på arbejdsmiljøet. Vi har hørt mange historier, og det er noget, jeg tager meget alvorligt."

Du har før sagt, at det måske kunne blive nødvendigt at se på menighedsrådenes ledelsesansvar. Mener du stadig det? 

"Ja, jeg har i hvert fald til hensigt, at vi får kigget på, om der er nogle oplagte steder, hvor vi kan gøre tingene på en måde, så vi kommer af med nogle af de udfordringer, der er. Men det skal ske med meget stor respekt for, at vi har en decentral kirke." 

Har du nogle konkrete løsninger i tankerne? 

"Det vil jeg nok helst ikke gå i gang med at lægge mig fast på. Jeg har også en meget stor anerkendelse af, at folkekirken er en sammensat størrelse med mange forskellige strømninger, og man skal altid overveje at inddrage alle i folkekirken, før man begynder at bestemme sig for, hvad der skal ske."

Ud over arbejdsmiljøet kommer Louise Schack Elholm i det næste stykke tid til at se på den reviderede udgave af den omdiskuterede trossamfundslov samt de lange sagsbehandlingstider i Kirkeministeriet, som Louise Schack Elholm flere gange kritiserede i sin tid som ordfører. Det kan hun ikke gå nærmere i detaljer med nu, men en anden vision taler hun gerne om: 

"Jeg er meget optaget af landdistrikter og kirker. Vi har mange smukke landsbykirker rundt omkring i Danmark, som der er færre og færre, der betaler for at vedligeholde. Kirken er lokalsamfundets sidste sammenhængskraft, når brugsen og skolen er lukket. Det er meget værdifuldt, og som kirkeminister og minister for landdistrikter vil jeg sikre mig, at den sammenhængskraft overlever," siger ministeren, som endnu ikke har nogen konkrete planer at fremlægge på området. 

Krænkelsessagen om Flemming Pless

Ét er de interesseområder, Louise Schack Elholm med sikkerhed i stemmen kan sige, at hun nu vil gøre noget ved. Noget andet er de mere ømtålelige af slagsen, hvor hun som kirkeordfører førhen råbte vagt i gevær, men som en ministertitel pludselig har gjort det umuligt at tale om. 

For eksempel konkrete personalesager, som hun siger, adspurgt om Kirkeministeriets håndtering af krænkelsessagen om Flemming Pless, den nu tidligere sognepræst i Christians Kirke i København. Mener ministeren, at håndteringen har været tilfredsstillende? 

"Nu er jeg jo i den situation, at jeg er minister og ikke må udtale mig om personalesager."

Man kan vel godt drage en værdibaseret konklusion i forhold til, om ministeriet ser det som sin opgave ikke kun at passe på den anklagede, men også dem, der klager? 

"Jo. Der bør jo overhovedet ikke finde krænkelser sted i den danske folkekirke. Det må vi tage afstand fra, og vi må gøre, hvad vi kan for at forebygge det. Det er aldrig acceptabelt med seksuelle krænkelser af nogen form, og derfor skal de sager tages dybt, dybt alvorligt." 

Hun henviser til, at hun som minister bliver nødt til at indrette sig efter de regler, som findes i tjenestemandsloven, og den, slår hun fast, hører under Finansministeriet. 

"Hvis man nu havde valgt at rejse en straffesag, havde de, som var krænkede, været parter i deres egen sag, og derfor ville de også have ret til afgørelsen," siger hun om det faktum, at kvinderne fra Pless-sagen ikke måtte se sagens afgørelse.

Leder sager som denne til, at du vil kigge på lovens indretning? 

"Jeg vil virkelig gerne kunne have en holdning til det, men det er ikke mit resort. Når man lige er tiltrådt som minister, tror jeg, at det også er vigtigt, at man ikke træder ind på andres resortområder. Men jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at undgå, at der sker seksuelle krænkelser i folkekirken."

Vil du så arbejde for, at man taler mere åbent om krænkelsessager? 

"Jeg synes i hvert fald, man skal tage det meget alvorligt, når der er krænkelsessager, og se på, hvad det er for en kultur, vi har. Er det den rigtige måde, tingene fungerer på, er der nogen, man kan henvende sig til, når det er, man bliver krænket? Det synes jeg er meget vigtigt." 

Mener du, der bør oprettes en instans, hvor man rådgiver ofre for krænkelser i folkekirkens regi? 

"Jeg synes, man skal hjælpe ofre altid. Om det lige skal ligge i et bestemt ministerium, det er sådan set ikke det væsentlige for mig. Det væsentlige er, at man får hjælp. Og hvis det er, at man føler, man har oplevet et overgreb, så kan man i hvert fald overveje, hvilket spor man vælger selv at køre." 

Men som offer er det måske svært at forholde sig til, hvilket spor man skal køre i? Vil du som kirkeminister tænke, at det er på sin plads at få et sted, hvor ofre kan henvende sig og få den hjælp, der skal til, så de ikke føler sig tabt i systemet?

"Der må jeg nok sige, at jeg ikke er nok inde i mit område endnu, til at jeg ved præcis, hvad reglerne er, og derfor tør jeg ikke helt sige, hvad der mangler, og hvad der ikke mangler. Men jeg vil sige, at jeg forfølger de her krænkelsessager, så godt som jeg kan inden for lovens rammer." 

Er der ikke god grund til endegyldigt at få slået fast, om en præst eller kirkelig medarbejder må have en relation til et menneske i sjælesorg eller andet afhængighedsforhold? 

"Jeg forstår frustrationen og behovet for en afklaring, men jeg skal også have mulighed for at kunne sætte mig ind i præcis, hvad regelgrundlaget er her, og hvad det er, de synes, der mangler, og om der er nogen udfordringer med det. Det er jeg nødt til at vide, før jeg kan udtale mig helt fast om sådan noget." 

En ny hverdag

En minister i uføre, en politiker med visioner og et menneske med en ny hverdag. Louise Schack Elholm kan sætte flueben ved alle tre. Derfor kommer det hende også til gode, at hun er et positivt menneske, som hun siger. 

Når hun en gang imellem har tid til at fordybe sig ved klaveret i familiens hjem i Sorø, vælger hun mest af alt de glade salmer. Hendes yndlingssalme er "Se, nu stiger solen". 

"Man kan næsten høre solen stå op, ikke?," spørger hun og synger den første strofe af Jakob Knudsens salme fra 1890 i en lys tone. 

Hun løfter hænderne foran sig i en halvcirkel for at illustrere solen, der dukker op fra havets skød.

I dag er Louise Schack Elholms hals bar, men ofte – også før, hun blev kirkeminister – bærer hun et kors. Hvordan vil hun skelne mellem den politiske Louise og den kristne Louise? 

"Det ligger dybt i mig, at jeg er et kristent menneske, og det kommer aldrig til at forandre sig. Men selvfølgelig skal jeg også have en åbenhed over for andre trosretninger end den luthersk-evangeliske folkekirke. Både frikirker, men også helt andre trosretninger. Det skal ikke være sådan, at man tænker, at jeg tager beslutninger, fordi jeg er kristen."

Hun fortsætter: 

"For mig er det vigtigt at være lyttende, rummelig og nærværende, og at man kan få fat i mig. Man skal føle, at jeg lytter."