Der skal sættes grænser for religionsfriheden, så den ikke kan længere bruges til at undertrykke andre grundlæggende menneskerettigheder. Sådan lød det i en erklæring, der blev læst op under et møde i Rådet for Menneskerettigheder under det danske Institut for Menneskerettigheder i sidste uge.
"Der, hvor en menneskerettighed kolliderer med en anden, er den ene part ofte religionsfriheden. Vi ser det i diskussionerne vedrørende omskæring, abort, ytringsfrihed, herunder blasfemi, seksuel frihed og ligestilling. I bredere forstand støder vi på religiøs negativ social kontrol, hvor vi ser bagsiderne af den højt besungne religionsfrihed," lød det blandt andet.
Bag erklæringen står den omskæringskritiske forening Intact Denmark og foreningerne Ateistiske Selskab, Humanistisk Samfund, Frafald og Eftertro.
Det var forkvinde for Intact Denmark, Lena Nyhus, der læste erklæringen op på mødet hos Rådet for Menneskerettigheder. Det har imidlertid ikke været muligt at få en kommentar fra Lena Nyhus selv.
I erklæringen står der, at påkaldelsen af religionsfrihed bliver brugt som forsvar for at diskriminere mod anderledestænkende, kvinder og seksuelle minoriteter og til at knægte andres rettigheder.
"For eksempel når det gælder omskæring, bliver religionsfrihed vægtet tungere end barnets ret til at bestemme over egen krop. I Ateistisk Selskab vi synes ikke, at religion skal have dette urimelige særhensyn," siger Simon Nielsen Ørregaard, formand for Ateistisk Selskab.
Simon Nielsen Ørregaard har været med til at formulere erklæringen, hvori afsenderne også foreslår, at man ændrer navnet på menneskerettigheden fra “religionsfrihed” til “livssynsfrihed” eller “tankefrihed”.
"Det ville gøre det nemmere at huske på, at rettigheden ikke kun omfatter troende i traditionelle religioner, men også andre mennesker der ikke tror på en gud. Jeg har selv siddet i netværk i debat om religionsfrihed, hvor snakken hurtigt falder på forfulgte kristne, og hvor jeg må gøre opmærksom på, at også ateister bliver forfulgte," siger Simon Nielsen Ørregaard.
Formand for Tænketanken for Forfulgte kristne og tidligere biskop over Viborg Stift Karsten Nissen mener ikke, at religionsfriheden står i vejen for andre friheder og rettigheder.
“Selvfølgelig har vi set eksempler på diskrimination og social kontrol i religiøse miljøer, ligesom det findes jo også i sekulære miljøer. Men at påberåbelsen af religionsfrihed bruges til at diskriminere og krænke andre rettigheder, har jeg ikke set tegn på,” siger Karsten Nissen, der understreger, at kampen for tros- og religionsfrihed naturligvis også omfatter friheden til ikke at have en religion.
Heller ikke Eva Maria Lassen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, mener, at det er synderligt udbredt at påberåbe sig af religionsfrihed til at diskriminere andre:
"Alle rettigheder kan i teorien misbruges til et forsvar for at undertrykke andre, men det er ikke en tendens herhjemme. Tendensen er derimod, at religionsfriheden er under pres. I Danmark har vi gennem de seneste år set indskrænkninger i religionsfriheden med for eksempel love om håndtryk ved grundlovsceremoni og tildækningsforbud," siger Eva Maria Lassen.
Der er heller ingen grund til at sætte yderligere grænser for religionsfriheden, forklarer Eva Maria Lassen. For religionsfriheden har allerede, både i den Europæiske Menneskeretskonvention og internationale konventioner, indbyggede begrænsninger:
"Religionsfriheden kan begrænses af hensyn til den offentlige sikkerhed for at beskytte den offentlige orden, sundheden eller andres rettigheder og friheder. Sådanne begrænsninger er indbygget i alle menneskerettighederne," siger Eva Maria Lassen.
Men erklæringens anden anke, at man i spørgsmål om religionsfrihed ofte ikke medtænker de ikke-troende, kan der imidlertid være noget om:
"På engelsk hedder det ‘freedom of religion or belief’, som kan dække bredt over forskellige tros- og livssyn, mens det på dansk hedder ‘religion eller tro', hvilket kan blive opfattet smallere. Det betyder dog ikke, at vi bør ændre begreberne, men at vi fortsat skal holde for øje, at rettighederne også gælder alle typer livssyn," siger Eva Maria Lassen.