Ortodokse vil også konfirmeres i folkekirken. Men kan de slippe for et medlemskab?

Flere ortodokse forældre ser gerne, at deres børn kan blive konfirmeret med deres kammerater. Indtil nu har mange troet, at en konfirmation automatisk betød medlemskab af folkekirken, men det gør det ikke

"Vi skal glæde os over, at folkekirkens konfirmationsundervisning forekommer meningsfuldt – også for mennesker fra andre kirkesamfund," siger Marianne Christensen, biskop ved Haderslev Stift.
"Vi skal glæde os over, at folkekirkens konfirmationsundervisning forekommer meningsfuldt – også for mennesker fra andre kirkesamfund," siger Marianne Christensen, biskop ved Haderslev Stift. Arkivfoto: Kåre Gade

Konfirmationen markerer overgangen mellem barndom og ungdom. Den er en velsignelse og en bekræftelse af Guds løfte om at være med konfirmanden, som det blev givet ved dåben. Og så markerer ritualet, at man fortsat ønsker at være medlem af folkekirken, eller for nogle at man gerne vil indtræde som nyt medlem. 

Sådan har den gængse opfattelse i hvert fald set ud indtil nu. 

Nu viser det sig imidlertid, at man som medlem af andre kristne trossamfund sagtens kan blive konfirmeret uden på samme tid at takke ja til et medlemskab af folkekirken.

Det siger biskop i Haderslev Stift Marianne Christiansen, som på det seneste bispemøde drøftede konfirmation af særligt ortodokse konfirmander med resten af bispekollegiet. 

"I folkekirken har vi hidtil regnet konfirmation for en automatisk optagelse i folkekirken, uanset hvilket trossamfund man var døbt i. Men vi har gransket lovgivningen på ny og fundet frem til, at det ikke forholder sig sådan."

Drøftelsen kommer på baggrund af henvendelser fra præster, som har oplevet, at flere ortodokse forældre har et ønske om, at deres børn kan blive konfirmeret sammen med deres kammerater, men uden at blive medlem af folkekirken. 

"Præster har spurgt, om de nødvendigvis skal indskrive et barn i folkekirken den ene dag og så melde ham eller hende ud igen dagen efter. På baggrund af lovgivningen er det sådan, at man har mulighed for at blive medlem, men ikke pligt til det," siger Marianne Christiansen, som understreger, at den konfirmerede senere har ret til at blive medlem af folkekirken uden yderligere dåbsoplæring. 

Hvorfor skal folkekirken bruge tid og kræfter på at konfirmere folk, der ikke nødvendigvis bliver medlemmer?

"Formålet med folkekirkens virke er ikke at skaffe medlemmer – det er at prædike evangeliet og undervise i den kristne tro. Vi skal glæde os over, at folkekirkens konfirmationsundervisning forekommer meningsfuldt – også for mennesker fra andre kirkesamfund – og at den velsignelse, som konfirmation er, styrker det enkelte barn. Der kan også være en oplevelse af fællesskab i konfirmationen."

Bland ikke den ortodokse og lutherske tro unødigt sammen

Der foreligger ikke præcise tal for, hvor mange ortodokse børn der deltager i konfirmationsforberedelse, men ifølge den rumænsk-ortodokse præst Adrian Chitulescu i Viborg drejer det sig særligt om børn fra ortodokse familier, som i forvejen ikke har en stor tilknytning til deres egen kirke. 

"Enten er det børn af ortodokse, som i forvejen ikke besidder en stor viden om deres ortodokse baggrund, eller det er troende ortodokse, som har et ønske om, at deres børn bliver integreret i lokalsamfundet og udvikler et stærkt netværk med deres danske venner." 

Han bekymrer sig ikke over udviklingen, men opfordrer alligevel ortodokse forældre til at "tage ansvar" for deres børn. 

"Hvis et ortodokst barn bliver konfirmeret i folkekirken, vil jeg til hver en tid byde det velkommen i den ortodokse kirke igen, men jeg synes, at forældrene skal tage ansvar for, at deres børn ikke blander den ortodokse og lutherske tro unødigt sammen."

At flere ortodokse forældre alligevel sender deres børn til konfirmationsforberedelse, hænger sammen med, at forberedelsen for mange forbindes med ganske almindelig bibelundervisning. Det siger Emil Saggau, der forsker i den ortodokse kirke ved Lunds Universitet og står bag rapporten "Fra pendler til landsbybeboer". 

"Folkekirken understreger over for de ortodokse, at konfirmationen ikke er et sakramente, men et ritual, og i den forstand kan forberedelsen ses som en ganske almindelig bibelundervisning, der berører Bibelen og de konfessioner, som de to kirker har til fælles."

"Det er min vurdering, at eleverne ikke plejer at deltage i selve ritualet, men kun i konfirmationsundervisningen," siger Emil Saggau og nævner som eksempel en ortodoks præst, der har sendt sine egne børn til konfirmationsforberedelse: 

"Han synes, at det er en fantastisk måde at lære om dansk kultur, og, som han siger, hvordan kan man som kristen være imod, at man underviser i Bibelen?

Det er Emil Saggaus vurdering, at det mest er i landdistrikterne, at ortodokse børn deltager i konfirmationsforberedelse: 

"I landdistrikter, hvor størstedelen af ukrainerne og rumænere bor, deltager et ganske højt antal af de ortodokse børn, fordi der i forvejen er høj deltagelse blandt klassekammeraterne."