Julen er ikke blevet en gudsforladt forbrugsfest, som nogle kritikere vil vove at påstå. Når danskerne samles den 24. december, handler det ikke kun om at se familien, spise den traditionelle julemiddag eller åbne alskens gaver, som gemmer sig under juletræets nederste grene. Spørger man danskerne, svarer 62 procent, at religion også spiller en rolle. Det viser resultaterne af en ny spørgeskemaundersøgelse, som Yougov har foretaget for virksomheden Gavefabrikken, hvor man har spurgt om danskernes juletraditioner.
At mere end halvdelen af danskerne stadig tillægger julen et religiøst aspekt, overrasker ikke Kirstine Helboe Johansen, lektor i teologi og leder af Aarhus Universitets afdeling for teologi:
”Det vidner blandt andet om det faktum, at mange danskere har kontakt med kirken netop i julen, med julegudstjenester, skolearrangementer og koncerter. Svarene havde nok været noget anderledes, hvis man havde spurgt, hvilken rolle religion spiller i påsken,” siger Kirstine Helboe Johansen.
De adspurgte i undersøgelsen udtrykker dog et meget forskelligt forhold til religion i julefejringen. 6 procent svarer, at religion ”i stor grad” spiller en rolle i julefejringen, 25 procent svarer ”til en vis grad”, mens 31 procent svarer ”lidt”.
For de resterende 38 procent spiller religion slet ingen rolle i julen.
”Det er nok, hvad man kunne forvente, nemlig at for de fleste danskere er kristendommen en del af julen, men den er ikke altoverskyggende,” siger Kirstine Helboe Johansen, og uddyber:
”Jul handler om alt muligt. Om familie og venner, om tidsnød, stress og jag, om gaver og økonomiske udfordringer. Så det, at religion får lov til at være som medspiller hos en stor del af de adspurgte, er bemærkelsesværdigt,” siger Kirstine Helboe Johansen.
Yougov har stillet nordmænd og svenskere samme spørgsmål, og selvom deres svar minder en del om danskernes, er der alligevel bemærkelsesværdige forskelle nabolandene imellem.
En markant forskel er, at for flere svenskere og nordmænd er julen helt sekulariseret. I Sverige har over halvdelen af de adspurgte, hele 57 procent, angivet, at religionen slet ikke spiller nogen rolle i deres julefejring. I Norge er det 40 procent.
At julen spiller en rolle for flere danskerne end for nordmænd og svenskere, stemmer godt overens med det, man ved om troslivet i Norden generelt, vurderer Kurt E. Larsen, professor på Menighedsfakultetet i Aarhus:
”Den danske folkekirke har fortsat den højeste medlemsprocent i Norden, og især i julen har den fat i det folkelige Danmark med julegudstjenester og andre arrangementer,” siger Kurt E. Larsen.
Han mener dog, at det ikke kun er folkekirken, der formår at opretholde et religiøst aspekt i danskernes jul:
”I Danmark har vi også en salmeskat, der fortsat står stærkt i julen, og det at synge i hjemmet juleaften er blevet en indgroet del af vores traditioner,” siger Kurt E. Larsen.
Dette understøttes af en anden del af Yougovs juleundersøgelse. Her svarer 76 procent af danskerne, at de synger salmer og sange juleaften, mens kun 11 procent af svenskerne og 13 procent af nordmændene gør det.
Alt dette betyder dog ikke, at danskerne er mere religiøse i julen end deres nordiske brødre. For mens kun 6 procent af de adspurgte danskere svarer, at religion ”i stor grad” spiller en rolle i julen, er det 7 procent af svenskere og hele 11 procent af nordmænd, der gør det.
”Det viser, at vi i Danmark ikke har så skarpe fronter i kirke- og troslivet som i Norge og Sverige. Vi ligger i midten mellem det sekulariserede og det stærkt religiøse,” siger Kurt E. Larsen.