Mislykkede telefonopkald, middage, der ikke gik helt efter planen, og offentlige beskyldninger.
Det kunne lyde som et nødstedt parforhold, men det er sådan, folkekirkens biskopper og kirkeminister Louise Schack Elholm (V) har kommunikeret om afskaffelsen af store bededag.
Gennem flere uger har parterne beskyldt hinanden for manglende dialog. Her gengiver Kristeligt Dagblad uoverensstemmelserne dag for dag:
Den 14. december – Folkekirken blev ikke spurgt
I det nye regeringsgrundlag fra den 14. december fremgår det, at regeringen ønsker at afskaffe en helligdag. Statsminister Mette Frederiksen (S) meddeler samme dag, at regeringen "givetvis" vil pege på store bededag.
Folkekirkens biskopper er overrasket over udmeldingen, og Thomas Reinholdt Rasmussen, der er biskop over Aalborg Stift, siger efterfølgende til Kristeligt Dagblad, at det er trist, at folkekirken ikke er blevet spurgt om, hvad helligdagen betyder for kirkelivet: "Det er et dårligt signal at sende," siger Thomas Reinholdt Rasmussen.
Den 22. december – Ubesvarede opkald
Kirkeminister Louise Schack Elholm tiltræder i midten af december, og en uge efter, den 22. december, forsøger hun at ringe til biskopperne. Til Altinget fortæller ministeren, at hun forsøgte at ringe i alt fire gange til biskopperne "uden at komme igennem".
Biskop over Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen, der traditionelt har været ministerens teologiske rådgiver, meddeler Kristeligt Dagblad, at han den 22. december har to ubesvarede opkald fra ukendte numre, men at der ikke blev lagt en telefonbesked eller fulgt op med mails eller sms.
Til Kirkeudvalget forklarer ministeren, at hendes ærinde var at høre biskopperne, hvilken helligdag de ville pege på, da man ikke havde lagt sig fast på store bededag:
"Jeg tog i juledagene telefonisk kontakt til biskopperne for at bede om en vurdering af spørgsmålet om valg af konkret helligdag."
Den 28. december – Endelig kontakt
Først over en uge senere får kirkeminister Louise Schack Elholm telefonisk kontakt til biskopperne, fortæller hun til Altinget.
I en telefonsamtale med biskop Peter Skov-Jakobsen aftaler ministeren at drøfte store bededag under en kommende middag med de øvrige biskopper.
Den 2. januar – En mislykket middag
Kirkeministeren er traditionen tro blevet inviteret til middag med biskopperne den 2. januar under årets første bispemøde. Her forsøger Louise Schack Elholm forgæves at bringe emnet op, siger hun senere til Kirke.dk: "Det virkede så ikke, så nu går vi den formelle vej."
Ifølge Peter Skov-Jakobsen nåede de desværre ikke at vende emnet, før middagen var slut:
"Jeg fortalte ministeren, at biskopperne ville sende hende et brev, og at vi kunne drøfte emnet efterfølgende," siger biskop Peter Skov-Jakobsen i dag.
Den 3. januar – Åbent brev
Dagen efter middagen, den 3. januar, sender folkekirkens biskopper deres brev til ministeren. Her skriver de, at de finder det beklageligt, at regeringen ønsker at afskaffe en helligdag. Peter Skov-Jakobsen meddeler i dag, at biskopperne forventede, at kirkeministeren ville tage kontakt. Det gjorde hun imidlertid ikke.
Kirkeministeren har senere bemærket, at biskopperne i deres brev ikke forholdt sig til hendes spørgsmål om, hvilken helligdag der skal afskaffes.
Den 9. januar – "Jeg har forsøgt at tage kontakt"
Knap en uge senere, den 9. januar, siger kirkeministeren til Kristeligt Dagblad, at den helligdag, som afskaffes, både skal afskaffes som helligdag og som fridag.
Til spørgsmålet om, hvorfor man ikke har inddraget biskopperne, svarer hun:
"Jeg har forsøgt at tage kontakt til biskopperne for at få en snak med dem. Derefter har jeg modtaget deres brev (fra den 3. januar, red.). Det ser jeg som den måde, biskopperne ønsker, at kommunikationen skal foregå på."
Den 10. januar – "Stor alvor og forundring"
Dagen efter, den 10. januar, reagerer biskopperne med endnu et åbent brev til kirkeministeren, hvor de efterlyser mere inddragelse:
"Kirkeminister Louise Schack Elholm er i flere medier citeret for, at hun vil fjerne store bededag ved kongelig resolution alene, hvilket vil have konsekvenser for ritualbog og alterbog, der ligeledes er kongeligt autoriserede. Det ser vi på med stor alvor og forundring, ikke mindst hvis det sker uden inddragelse af folkekirkens parter."
I Kristeligt Dagblad opfordrer kirkeministeren til dialog og lover biskopperne, at de vil blive inddraget i eventuelle ændringer af alterbog og salmebog.
Den 13. januar – Et "tillidsbrud"
Det står klart, at den helligdag, der skal afskaffes, er store bededag.
Det sker, da regeringen endelig fremlægger sit lovforslag, og dagen efter, den 13. januar, reagerer biskopperne med endnu et åbent brev til kirkeministeren. Her kritiserer biskopperne igen den manglende inddragelse i forløbet:
"Vi vil fremover kæmpe for, at folkekirkens tradition for samtale, diskussion og inddragende demokrati ikke lider skade ved dette tillidsbrud."
Den 16. januar – Bundet på hænder og fødder?
Kirkeministeren har inviteret folkekirkens biskopper til møde i ministeriet den 16. januar. På mødet fremlægger biskopperne deres kritik af beslutningen om at afskaffe store bededag samt en række løsninger, så store bededag kan bevares.
Ifølge biskop over Viborg Stift Henrik Stubkjær fik biskopperne indtrykket af, at kirkeministeren er bundet på hænder og fødder i beslutningen om at afskaffe store bededag.
Den 24. januar – Hvad skal der ændres i alterbogen?
Den 24. januar sender kirkeministeren et brev til Peter Skov-Jakobsen, biskop over Københavns Stift, hvor hun efterspørger en overordnet beskrivelse af, om og i givet fald hvad der skal ændres i alterbogen med en afskaffelse af store bededag. Hun vil have en status med en overordnet beskrivelse i uge 7.